Danske Bank: Facebook, Apple og Google bliver vores primære konkurrenter

Almindelige banker kan miste tæt på en tredjedel af indtjeningen til nye spillere i finanssektoren, advarer ny rapport.

Op til 29 procent af indtjening for nordiske banker kan blive stjålet af nye digitale konkurrenter inden 2020, viser rapport fra konsulenthuset Accenture.

Det skriver Finans.

Læs også: Nu kan du sende penge gennem Facebooks Messenger - men kun i USA

Det er internationale it-giganter som Facebook, Apple og Google, der stødt træder længere og længere ind på bankernes enemærker. Snart er it-selskaberne bankernes største konkurrenter, forudsiger Danske Banks direktør for forretningsudvikling, Jesper Nielsen.

»De er allerede igang internationalt med Apple Pay, Samsung Pay og Google Wallet. Og Facebook har lavet et samarbejde med Visa. Alt det begynder at simre i horisonten,« siger han til Finans.

Læs også: Bitcoin-bank kommer til Googles ur

Bankernes monopol på betalinger er for længst blevet brudt. For eksempel bruger mange Apple til at betale for abonnementer på Spotify og Netflix. I USA er Starbucks betalingsapp blevet så brugt, at kaffe-mogulen målt på indlån er 15. til 20. største bank i amerika, fortæller Jesper Nielsen.

Trods udfordringen forventer bankdirektøren, at Danske Bank kan holde på størstedelen af indtjeningen. Det er særligt i mere krævende beslutninger, at banken skal finde sin berettigelse.

Læs også: VISA lancerer pengeoverførsler via sociale medier

»Alt, der kan digitaliseres, tror vi bliver digitaliseret. Men det betyder måske, at værdien af det, der ikke kan digitaliseres, stiger. Når man skal have sit første boliglån - eller sit tredje - har den personlige rådgivning stor værdi,« siger Jesper Nielsen til Finans.

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Simon Mikkelsen

»Alt, der kan digitaliseres, tror vi bliver digitaliseret. Men det betyder måske, at værdien af det, der ikke kan digitaliseres, stiger. Når man skal have sit første boliglån - eller sit tredje - har den personlige rådgivning stor værdi,« siger Jesper Nielsen til Finans.

Det er helt rigtigt, men det er vigtigt at de både tilbyder de produkter folk ønsker og giver dem en bankrådgiver og ikke en banksælger.

Per Jørgensen

Altså så har bankerne endnu en grund til at hæve gebyrene - og man er stavnsbundet til at have en nemkonto.
At de får konkurrence er trodsalt kun godt nok - så burde de istedet blive skarpere på prisen fremfor at sætte prisen op

Bent Jensen

"Op til 29 procent af indtjening for nordiske banker kan blive stjålet af nye digitale konkurrenter inden 2020"
Med den rette app og hvis firmaer sigter på Danmark, måske som et testland, så kan det gå langt hurtigere. Se hvordan Mobilepay selv støvsuget markedet, og hvordan SWIFT ikke kan komme i gang.

Det er jo kun en app til forskel, og mobilkunder har ikke den samme dumme trofasthed som vi har som bankkunder.

Jan Lunddal Larsen

Når man f.eks. betaler via sin iTunes-konto (eller Apple Pay) sker det da via et tilknyttet kort og fungerer dermed på samme måde, som hvis man betalte via kortet manuelt.

Men det er måske BetalingsService, der menes?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen