Danske Bank: Analyse der bygger på gamle systemer er ikke rosenrød

Illustration: Pixabay-bruger pixel2013
Det kræver et formål, når man skal bygge analyse oven på et ældre banksystem. Men så kan man også få moderne resultater i realtid.

»Vi kan udvikle en fin algoritme på en virtuel server. Men når vi skal eksekvere det i virkeligheden og have modellerne til at tale sammen med legacy-systemer - så er tingene ikke så rosenrøde længere.«

Sådan fortæller Bjørn Büchmann-Slorup, der er chef for Danske Banks analyse-afdeling - i hvert fald lidt tid endnu. Han er nemlig skudt frem i første linje og skal snart sidde der, hvor der er kunder i butikken, for at udbrede budskabet om den såkaldte avancerede analyses fortræffeligheder.

'Legacy' - gamle it-systemer - har en negativ klang.

»Men man kan sige, at nogle systemer er designet med et vist formål, og det er ikke nødvendigvis det samme som at drive en algoritme til maskinlæring.«

Banken er ikke designet til at drive 'advanced analytics.' Historisk har det handlet om transaktioner - at flytte penge fra A til B - det er det, der skulle til for at drive en bank.

»Vi har selv bygget systemet fra grunden, og det er en stor styrke for os, at vi har én platform, hvor andre banker har mange platforme. Men det betyder også, at det tager lang tid at lave om,« fortæller han, da Version2 interviewer ham på konferencen Analytics Experience, som fornylig blev afholdt i Amsterdam af analysefirmaet SAS Institute.

Som et helt konkret eksempel nævner Bjørn Büchmann-Slorup den førnævnte algoritme, der skal forbedre bankens evne til at opdage svindel.

»Det tog fire uger at skabe algoritmen, men ét år at implementere. Det skyldtes, at man skulle have to sprog til at tale sammen. Til sidst endte det med, at vi købte en ny platform til svindel-detektion, for det kunne ikke betale sig at prøve at integrere de to systemer.«

Fintechs er de nye spillere

Det der med at købe nye systemer fra en bredere palet af leverandører er ikke lige det sædvanlige i bank-branchen. Men det kommer der mere af i fremtiden.

»Man vil se flere partnerskaber mellem etablerede virksomheder og fintechs,« siger Bjørn Büchmann-Slorup med henvisning til det moderne ord for finansielle startup-virksomheder.

»Nogle kan have 'knækket nøden' indenfor et område, og spørgsmålet vil rejse sig: Kan vi få smidt det oven på vores legacy-system? Det kræver kulturelle og sikkerhedsmæssige ændringer.«

Nogle gange kan en fintech være en konkurrent for banken, andre gange en samarbejdspartner.

»Vi skal i hvert fald have en holdning. Måske handler det ikke om at integrere systemer, men om at outsource. Retorikken i forhold til fintechs er i hvert fald helt anderledes i branchen nu sammenlignet med for to-tre år siden. Hele trenden med ‘open banking’ fordrer, at vi åbner op. Det handler meget mere om at være en del af et økosystem. Folk er ligeglade med, hvilken bank de bruger, så længe de får løst deres problemer, og økonomien er i orden.«

Legacy-analyse kræver et formål

Finansielle virksomheder er gået fra datawarehouse-alderen til online-analyse. Men hvordan kan man kontinuerligt trække data ud af legacy-systemer?

»Det kan sagtens lade sig gøre. Det handler om at have et formål. I stedet for blot at loade alle transaktionsdata ned i en data-sø skal man spørge: Hvilket problem skal vi løse?«

Når det spørgsmål er afklaret, kan man begynde at fodre data fra legacy-systemet ind i analyse-delen. Der skal bygges op i mindre trin i forhold til de problemer, banken skal løse for kunderne. Der skal investeres undervejs, og så skal man holde øje med effekten på bundlinjen.

»Så vil vi gerne geninvestere nogle af pengene for at løse det næste problem, og det er svært, for de fleste forretningsledere vil godt se modellen, før de investerer. Jeg har lige bedt mit hold om at udtale sig om, hvad de tror fordelene er ved investeringer i big data næste år.«

Det lyder som et svært regnestykke?

»Det er vildt svært - det er svært at sige: 'I får det her ud af det.' Det handler også om, hvorvidt vi tror på det.«

Danske Bank har på det seneste indrulleret en række nye chefer fra engelske banker, hvor man i højere grad er vant til denne slags investeringer.

»Det handler om firmaets modenhed, men også hvad er det vigtigste lige nu: GDPR, CRM, analyse og så videre.«

Man kan nemlig købe sig fattig i it-systemer.

»Du kan bruge alle dine penge på det, hvis du vil. Er vi i stand til at dokumentere, at det har en effekt? Kan vi overbevise vores ledelse om, at de penge, vi tjente, skal geninvesteres i ny teknologi? Så kan vi få snebolden til at rulle.«

Analyse virker

Målet for analyse-aktiviteten er kundeloyalitet, og mere af den.

»Det handler om at drive en bedre bank: Du skal have samme oplevelse digitalt, som hvis du henvender dig til en person i banken. Det kan vi kun opnå, hvis tingene taler sammen på tværs. Det nytter ikke, at du har en silo til filialer, en anden til call-center og en tredje til digitale tjenester. Det kræver investeringer. Vi har sat processen i gang, men det tager noget tid, før det virker. Du skal have tålmodighed og en ledelse, der er villig til at investere.«

Bjørn Büchmann-Slorup er som nævnt ved at skifte til nyt job i banken:

»Nu rykker jeg ud i frontlinjen, hvor der sidder mennesker og arbejder med kunder og driver bank. Jeg får medansvar for at drive banken med udgangspunkt i det, vi kan med dataanalyse. Kommercialiseringen af analyse skal være med til at skubbe det frem.«

Hvad skal der til for at overbevise dine kolleger om, at analyse virker?

»Man skal respektere, at forandring tager tid. Om fem-ti år er der ikke nogen, der vil spørge, om analyse virker - så vil vi tage det for givet. Men lige nu er vi i en periode, hvor vi skal vænne os til at arbejde anderledes. Vi skal se det som en hjælp til at blive bedre.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize