Danske 4G LTE-netværk er middelmådige
De danske 4G LTE-netværk fra 3, Telia og Telenor ligger midt i feltet i en international undersøgelse af dækning og hastighed, som Opensignal har foretaget ved at lade brugere downloade en app.
De tre netværk er også meget ens, dog har 3 lidt bedre dækning, men til gengæld lidt lavere hastighed end de to konkurrenter, der har været med i målingen.
Af de lande, der er omfattet af undersøgelsen, er det næppe overraskende, at Sydkorea har den bedste LTE-dækning med over 90 procent. Til sammenligning kunne 3 i Danmark blot klare cirka 70 procent.
Det hurtigste LTE-netværk finder man ifølge undersøgelsen hos Vodafone i Spanien med en gennemsnitshastighed på 25 megabit/s, men til gengæld er dækningen også under middel.
Det dårligste netværk i undersøgelsen er 3's netværk i Storbritannien, som har den ringeste dækning på under 30 procent og også ligger under gennemsnittet med en hastighed på 8,6 megabit/s.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.