Dansk udvikler kalder ny Mac App Store 'dyr censurplatform'

Bagmanden for Mac-tekstværktøjet Textmate har ikke tænkt sig at udgive sin software på Apples nye markedsplads for Mac-programmer. Han bryder sig heller ikke om Apples smagsdommeri.

Apples kommende markedsplads for skrivebordssoftware er ikke noget for Allan Odgaard, som står bag det populære Mac-tekstværktøj Textmate.

»Ikke rigtigt,« fortæller han.

Afvisningen bunder, i at Apple skal have 30 procent af omsætningen samt at man skal følge firmaets spilleregler for at få lov at deltage på markedspladsen. I forvejen findes der en del websites med softwaremarkedspladser.

»Så det er lidt svært at se, hvad det egentlig er, Apple kommer med.«

**LÆS OGSÅ **Ny App Store til Mac-brugere skal gøre installation endnu lettere

For meget billige softwareprodukter til 25 kroner eller deromkring kan Apples marked måske være en god ide. Men man kan ikke rigtigt sammenligne med App Store, mener Allan Odgaard.

»Med iPhonen kunne man ikke sælge sin software uden om Apple. Det kan man i dag med skrivebordssoftware. På den måde bidrager Apple jo ikke rigtig med et nyt marked. De tilbyder bare en ny shop-løsning. Med App Store til iPhone var der tale om en ny markedsplads.«

Allan Odgaard synes også, at de 30 procent af omsætningen, som ryger i Apples lomme, for ham er for meget.

»Man kan skabe en betalingsløsning og komme ned på under fem procent. Men for de 30 procent får man det, at Apple kan promovere sin software.«

**LÆS OGSÅ **Dansker bag succesværktøj til Mac styrer 40.000 kodelinjer med hård hånd

En anden ting, der i højere grad falder Allan Odgaard for brystet, er, at Apple agerer smagsdommer.

»Vi har et firma, som er moralens vogter. De tillader jo f.eks. ikke politisk satire, selvom de nu godt nok har åbnet op for professionelle satirikere. Men de har tidligere afvist en professionel politisk satiriker. Det er jo censur. Det er et firma, som bedriver censur og et firma, der sidder på alt, hvad der kan komme ud på den platform, hvis man ser bort fra websites. Det svarer til, at boghandleren læser hver eneste bog og sender den retur til forfatteren, hvis den er for pornografisk eller politisk,« mener Allan Odgaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Johansen

Man undrer sig over at der er stadig er nogen der støtter op om Apple når de gang på gang går ind og censurer markedet og profiterer på andre som de gør.

Deres app store burde være en force til apple miljøet ligesom ubuntu og andre linux distroer har deres centrale software center. Selv microsoft burde for lang tid siden have lavet sådan et centralt sted hvor software er godkendt og kan hentes centralt.

Den eneste censur man bør lave, er at fjerne programmer som er rapporteret skadelige, eller ikke overholder specifikke "normale" og rimelige krav.

  • 0
  • 0
#5 Stephen Aaskov

Man undrer sig over at der er stadig er nogen der støtter op om Apple når de gang på gang går ind og censurer markedet og profiterer på andre som de gør.

Det er jo nok fordi, ikke alle ser det på den måde du fremstiller det. Det at du undrer dig over noget, er ikke ensbetydende med at alle andre også burde undre sig.

  • 0
  • 0
#6 Anonym

Jeg tænker her på. Hosting af filer, licens styring, båndbredde, afgifter for betalingskort osv.?

Kunne det tænkes at man måske kommer i nærheden af de 30% (for det meste software der ikke koster i 1000$ klassen) for den slags salg alligevel?

Som udvikler kan jeg godt se at man skal sidde og regne lidt på det for at se om man kan indhente et tab i form at en langt større omsætning, men som forbruger kan jeg kun se det som en fordel - der vil uden tvivl komme større konkurrence på priserne i app. storen.

  • 0
  • 0
#7 Morten Borg

Jeg forstår slet ikke kritikken omkring procentdelen.

Det afhænger naturligvis af den enkeltes forretning - det ville nok ikke give mening for Adobe at udgive Photoshop derigennem, men for langt de fleste andre tror jeg det er en rigtig god forretning.

Dels undgår man en masse administration, problemer med kreditkort misbrug etc. etc., dels bliver man markedsført gennem Apple's platform - og ikke mindst tror jeg at rigtig mange forbrugere vil have langt større tillid til de programmer som Apple har godkendt, ligesom at programmerne vil være lettere at finde.

Jeg tror jeg vil købe langt mere software til Mac (køber i dag stort set intet, men køber masser på iPad/iPhone) hvis jeg kan få det gennem en samlet indgang hvor jeg ved jeg kan downloade hurtigt, få opdateringer ét sted - og ikke mindst være tryg ved at Apple har gennemtjekket softwaren.

Endeligt er det super meget lettere for forbrugeren bare at trykke "Installer" frem for at skulle have kort frem og indtaste en millard oplysninger. Det lægger i langt højere grad op til "impulskøb".

Jeg tror udvikleren skal overveje om han helst vil have 10 fugle på taget eller 1 i hånden.

  • 0
  • 0
#8 Morten Poulsen

En app store burde også give mulighed for, at man kan mærke en applikation hvis den er pornografisk eller tilsvarende, så sexforskrækkede mennesker ganske enkelt kan skjule "voksne" applikationer fra søgeresultater mv. Det er noget sværere at automatisere politisk censur, men man kan vel lave en "politisk" markering, så folk selv kan vælge om de vil se politiske applikationer eller ej.

Men Apple vælger altså at bortcensurere alt, der lugter blot en smule af at være kontroversielt. I stedet for at lade brugen vælge selv.

  • 0
  • 0
#10 Morten Borg

Jeg tror nu ikke det er voksen apps der henvises til, men derimod at legitime programmer som fx Google Voice der i en lang periode blev afvist.

Jeg synes det er helt reelt af afvise "voksen programmer", det må være helt op til den enkelte butik hvilken kvalitetsstandard de ønsker og hvilket image de ønsker. Jeg antager heller ikke du kan pornofilm i Bilka? Er det også censur?

  • 0
  • 0
#11 Peter Makholm Blogger

Med hensyn til censur opfører Apple sig vel bare som enhver anden distributør. Tror I ikke at forlag og pladeselskaber igennem tiden har lavet præcis samme sortering af hvad de lægger navn til at distribuere?

Den største forskel er at vi i højere og højere grad handler med distributøre underlagt amerikans moral eller en mindste fællesnævner af alverdens moral, hvor vi tidligere var vandt til primært at handle med distributøre der primært bekymrede sig om dansk moral.

Men ærlig talt, så er Apple i den aktuelle sag vel ikke meget værre end så mange andre forlag og musikdistributøre.

Når det kommer til iPhone kan man måske tale om at Apple besider et monopol og derfor må tage særlige hensyn til ytringsfriheden. Men nævnte App Store til den normale OSX har jo ikke på nær samme måde monopolstatus.

  • 0
  • 0
#12 Erik Cederstrand

Men Apple vælger altså at bortcensurere alt, der lugter blot en smule af at være kontroversielt. I stedet for at lade brugen vælge selv.

Jeg kan sagtens følge kritikken af Apples godkendelsespolitik, men ligesom så mange andre globale virksomheder er det en balancegang, hvad man vil kædes sammen med, og hvad man vil forbyde. Så længe der er så meget hype omkring Apple, er deres aktiekurs meget PR-afhængig, og de undgår derfor dårlig PR for enhver pris.

Nogle ting, som er lovlige i Danmark er strafbare i andre lande. For nu at afspore debatten med en variant af Godwins Lov, så er dyresex lovligt i Danmark, mens det er forbudt i mange andre lande. Den senere tids politiske stemning peger mod, at online-distributører ikke kan fraskrive sig ansvar for det indhold, de leverer. Ud over at risikere at overtræde nogle landes love, vil det nok være lidt af en PR-katastrofe for Apple at distribuere iAnimal gennem sin App Store, selv om de ikke i øvrigt har noget med programmet at gøre. Apple gør (overfor aktionærerne) klogt i at have et meget konservativt udvalg i deres butik for ikke at blive kædet sammen med noget, som ikke passer til det image, Apple gerne vil fastholde.

Så længe man stadig, modsat iPhone, kan installere sine programmer udenom App Store ser jeg ikke noget problem i det.

Det interessante her for mig er, at de er de første til at levere en komplet service til opgraderinger og sikkerhedsopdateringer, også for kommercielle 3. partsprogrammer (ja, jeg kender godt Apt, Yum, MacPorts osv.).

  • 0
  • 0
#13 Jakob Damkjær

Nogen i reklamebranchen... Kom frisk version2 prøv at spørge nogen med international erfaring i reklame branchen for software hvad en global profilering som den man vil få i Mac app storen koster med tilhørende global hosting og one click purchase... 

Men hvis man har det fint med den intægts udgiftstruktur som man har så er der ingen ko på isen buisness as usual vil fortsætte og hvis man er sikker på sin virksomhedsmodel så er det ingen grund til at gi Apple nogen af sine penge...

Specielt mht den gyldne mulighed der eksistere lige nu når der ikke vil være tusinder af apps der kæmper om opmærksomheden som det er nu i iOS app storen....

Der er sikker ingen af de andre software udviklere der vil hoppe på den limpind...

Desuden er der ydermere en strategisk fordel til first movers... Den kan kaldes "lockin by convenience" hvis man som mellemprissat app kan få det første køb for brugeren i sin kategori i Mac app storen så vil autoupdate featuren give konkurenterne en ulempe. For autoupdate featuren hvor man opdatere alle sine apps et sted er kundeservice.

Siger ikke det er en gigantisk fordel men den er ikke lig nul.. for det vil sikre at kunden har den seneste version og dermed den bedste version uden de der idagens opdaterings ræs nødvendige popup bokse og app genstarter...

For den friktionsløse indstalation som Mac app storen giver for betalings apps vil med sikkerhed udvide mængden af mennesker der vil købe apps. Kender mange der aldrig indstalere noget software overhovdet på nogen platform selv om de er gratis... De er enten bange for at ødelægge noget eller få virus eller tror ikke de vil ku finde ud af at bruge det og derfor ikke vil købe det.

Men alt sagt så er der et spørgsmål alle software udviklere bør stille sig selv på Mac platformen... Hvad er mine variable omkostninger per software salg, hosting, kredittransaktion, reduceret marketing pga app storen, reduceret support hvis alle køre sidste nyeste version, hvad er indtjeningselastisiteten (vurderede mersalg hvis du er på appstoren minus 30% plus reducerede omkostninger ved at bruge app storen) på produkterne... Samt hvad kan jeg udnytte den tid og eller medarbejder kapacitet som jeg spare ved at være på appstoren til og vil det kunne udnyttes til at opnå en konkurrancefordel...

Hvis de variable salgsomkostninger eller de faste omkostninger du kan skære væk på webshop marketing licensadministration osv er over 30% brug app storen. Du stjæler fra dig selv hvis du ikke bruger den. 

Hvis dine variable salgsomkostninger er under 30% men din gennemsnitslige indtjeningselastisitet er positiv: brug app storen.

Hvis du derimod har under 30% salgsomkostninger men din indtjeningselasticitet er negativ... Brug ikke appstoren... 

Men tænk grundigt over hvordan du ved at 75% - 100% af dem der ville købe din app til den pris du udbyder til globalt kender til den og rent fakstisk har fået fingeren ud af bageriet og opgraderet trailversionen selv om de bruger programmet...

Ang censur på app storen så har de hundretusindvis af apps der er kommet igennem Apples onde nåleøje er det et så marginelt et fenomen at undlade at få sit produkt på app storen udelukkende pga der er et fåtal af sager det drejer sig om, svare  det til at udlade at markedsføre et produkt i Danmark i protest over den koruption vi tillader og den måde vi ignorere internationale traktater på...

Ang porno så er det noget der hedder globaliseringen og den administrative  omkostning og blokader (brug i skoler visse steder) der er ved at markedsføre samme produkt i USA Europa Mellemøsten fjernøsten... 

  • 0
  • 0
#14 Jesper Louis Andersen

Jeg tror egentlig det er meget simpelt: Apple ser ikke deres AppStore til MacBooks som den nye kanal hvorigennem alting skal distribueres, men som en kanal der kan nå kundekredsen af casual-brugere.

Apple er gået fra at være et produkt som de intellektuelle og de kreative benytter til at være et produkt for den jævne slutbruger. Forstå mig ret, der er en stor power i at have de intellektuelle og kreative som statussymbol for Apple, men det er en for lille gruppe til at man kan tjene store penge på dem. De store penge kommer først når hustruen vil have en Mac fordi "Den er pæn i designet". Efter iPod har Apple aggressivt gået efter den jævne standardbruger. iPhone er det samme: Vi vælger hvordan den skal være og her er et færdigt produkt som du kan vælge hvis du kan lide det. Basta!

Analogien til samlebåndsproduktionen af biler og Ford Model T i sort er slående: Computere er ved at blive modne nok til at der er et marked for dem som bare vil have en maskine og er fløjtende ligeglade med hvad der ligger under kølerhjelmen, bare det fungerer. Farven og udseendet er vigtigere fordi det er med til at signalere mig som person. Og Apple er positioneret sådan at de kan tage en del af den kage - endda virkeligt godt positioneret.

I det lys giver deres AppStore god mening: Sælg små applikationer begrænset til Objective C for små penge til et massemarked der aldrig har brug for et program i TextMate's kaliber. Med 3 klik kan du have købt og installeret et program. Det er omkring det niveau målgruppen kan forstå og udføre. Hvis de først skal købe programmet, downloade det og installere det, ja så er deres attention span forlængst væk - det er mennesker som har andre, vigtigere ting i livet: Arbejde, Børn, osv.

  • 0
  • 0
#15 ab ab

Jeg antager, at Apple næppe kan kræve af udviklerne, at applikationer skal udbydes til salg i McAppStore til samme pris som via andre kanaler?

Som flere debattører allerede har nævnt, er der en række faktorer, hvor applikationer til salg via McAppstore kan differentiere sig fra deres tvillinger, man kan downloade og registrere over nettet: - Én licens for hele husstanden - Automatisk opdatering indbygget i desktoppen - Automatisk installation - Den 'kvalitetsgaranti' (=reklame for udvikleren) der ligger i, at noget er "godkendt af Apple"

Samlet set gætter jeg på, at applikationer i McAppstore vil blive dyrere end de tilsvarende applikationer til download og registrering via nettet. Desværre tror jeg, at Apples nye salgskanal vil blive så populær, at mange udviklere over tid vil droppe at tilgængeliggøre deres software via andre, mere supportkrævende kanaler, hvilket samlet set vil føre til en højere pris på Mac-software.

Jeg tror, at McAppstore først og fremmest vil være interessant for mange af de applikationer, der hidtil er blevet tilbudt mere eller mindre gratis via nettet, fordi det for udvikleren har været for uoverskuelig en opgave at etablere en administrativ infrastruktur til at modtage betaling og udsende opdateringer. Med andre ord vil der fremover komme flere betalingsudgaver af hidtil gratis programmer - måske med ekstra funktionalitet. Eller omvendt bliver gratisudgaverne af programmerne fremover til forkrøblede udgaver med begrænset funktionalitet eller andre forhindringer.

For mange hobbyudviklere kan det betyde, at springet fra at være hobbyudviklere til at blive professionel kan deles op i flere overkommelige trin.

P.S.: Jacob og Stephen - var det forkert af Apple at renoncere på kravet i iphone SDK afsnit 3.3.1, som skulle have forbudt brug af API-abstraktionslag? ;-)

  • 0
  • 0
#17 Jens Bech

Hvis et produkt ikke passer til Appstore, så kommer det selfølgelig ikke ind. 1 eksemplar af Textmate koster omkring 44€, 5 styk skal koste 179,40€

Appstore-applikationer skal kunne bruges på 5 maskiner under køberens kontrol! Det inkluderes i stykprisen! Det er tydeligt at dette ikke er noget for "Textmate"

Men det er bestemt noget for køberen! Og salget på Appstore eksploderer!! Yderligere billiggør det Apps! Mange programmer, også dyre programmer er styrtdykket i pris! "iLife" family pack til 5 maskiner koster 649,-kr. De 4 hovedapps, "iMovie", "iPhoto" og "Garageband" samt "iDVD" kan fås i 5-userudgave for 89,-kr per styk! En stor fordel for køberen. Han kan nøjes med de apps han har brug for og han får dem billigere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere