Dansk tænketank: EU's Digital Services Act kan få konsekvenser for ytringsfriheden

EU's Digital Service Act giver anledning til bekymring hos tænketanken Justitia. Illustration: Pierre-Olivier/Bigstock
Den nyligt indgåede Digital Services Act, som EU fremlagde i december måned har mange gode intentioner, men lovpakken giver anledning til bekymring hos tænketanken Justitia, der frygter for ytringsfriheden, skriver K-News.

EU's Digital Services Act, der skal give mere transparens i forhold til tech-giganterne, har en kedelig slagside, der bringer ytringsfriheden i fare.

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia. Illustration: Justitia

Det skriver fagmediet K-News.

Problemet skal findes i de såkaldte slettefrister. Det er dem, der bekymrer Jacob Mchangama, der er direktør hos tænketanken Justitia.

Han er bekymret for, at "korte" slettefrister, der beordrer tech-giganter som Facebook til at slette visse typer af indhold på mellem 24 og 48 timer kommer til at koste på ytringsfirhedskontoen.

Han henviser til, at Facebook slettede indhold 22,5 millioner gange i sidste kvartal, fordi man anså indholdet for ulovligt. Men det er ikke Facebook, men derimod en domstol, der bør træffe den afgørelse, siger han.

»Det siger sig selv, at når det drejer sig om hadsk tale og terrorindhold, så er det komplicerede spørgsmål, der skal vurderes i forhold til gældende ret. Så når domstolene skal bruge over et år på at definere, hvorvidt enkelte udtalelser er i strid med loven, så er det klart problematisk, hvis de sociale medier skal fjerne det på så kort tid uden domsprøvelse. For det er jo problematisk at fjerne hadsk tale, som ikke er ulovligt. For så rammer vi jo ind i al muligt lovlig tale, og problemet er, at der ikke er bred enighed om, hvad hadsk tale er. Vores tidligere rapport viser, at 40% af det der blev fjernet var helt almindelige politiske ytringer, og det var en meget lille del af det samlede indhold, der var ulovligt. Så empirisk data viser jo, at det kun er en brøkdel, der reelt er ulovligt set med juridiske briller,« siger han K-News.

Det er dog ikke kun tænketanken Justitia, der er bekymrede for EU's lovpakke. Andre kritikere af Digital Service Act frygter en øget fragmentering af internettet. Det gælder blandt andet The Internet Society's Konstantinos Komaitis.

Du kan læse here Version2's interview med ham her: Interview med The Internet Society’s Konstantinos Komaitis: »Ny EU-lov vil fragmentere internettet«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Hansen

"Den nyligt indgåede Digital Services Act, som EU fremlagde i december måned"

Der er ikke noget, der er "indgået" og "EU" fremlægger ikke noget

Der er tale om, at kommissionen har fremlagt et udspil, som p.t. er under forhandling i ministerrådet og endnu har til gode at blive drøftet i Europa-parlamentet

Hvis I vil behandle europa-politisk stof, så gør i det mindste jer selv og læserne den tjeneste at sætte jer ind i beslutningsprocessen i EU's institutioner.

Apropos Jesper Lunds kommentar fra 5. januar: https://www.version2.dk/artikel/interview-med-the-internet-societys-kons...

  • 15
  • 1
#3 Jakob Dahl

Når der ikke er en domstol inde over, er det så ikke det man kalder for censur?

Ikke i klassisk juridisk forstand. Her gælder reglerne om censur for staten der ikke må undertrykke eller sanktionere borgernes ret til at ytre sig. Du har ikke nogen lovfæstet ret til at få udgivere, herunder sociale medier, til at viderebringe dine ytringer, for eksempel har du heller ikke ret til at få et læserbrev bragt i en avis.

Man kan så sagtens diskutere om de store sociale medier har fået så stor en rolle i det offentlige rum at deres handlinger de facto har betydning for ytringsfriheden

  • 2
  • 0
#4 Kjeld Flarup Christensen

Her gælder reglerne om censur for staten der ikke må undertrykke eller sanktionere borgernes ret til at ytre sig. Du har ikke nogen lovfæstet ret til at få udgivere, herunder sociale medier, til at viderebringe dine ytringer, for eksempel har du heller ikke ret til at få et læserbrev bragt i en avis.

Det er ikke det der er issuet her. Mediet kan sagtens afvise mine ytringer uanset om DSA er vedtaget eller ej.

Det jeg ser som censur, er at min ytring bliver vurderet ulovlig uden en domstols vurdering. OG at det sker på statslig foranledning.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere