Da Dino Patti sammen med Arnt Jensen grundlagde spilstudiet Playdead tilbage i 2006, lagde de grundstenen for en af de største succeser i dansk spilhistorie. De to spil, studiet har udgivet, ’Limbo’ og ’Inside’, har ikke bare været med til at ændre landskabet for indie-spil, de har også været store økonomiske succeser.
Efter at have forladt Playdead har Dino Patti valgt at starte sit nye spilstudie, Jumpship, i England. Her er der nemlig højere til loftet, når man skal have investorer til at købe sig ind i dit spilfirma.
»Der er større visioner i England,« siger Dino Patti.
»I Danmark kan du måske få 2,5 million mod at afgive 20 procent af din virksomhed til investoren. Det er sådan set det samme i England – der er det bare 2,5 millioner pund og ikke kroner«.
For den danske spiludvikler er erfaringen klar.
»Jeg vil aldrig rejse kapital i Danmark igen. Pengene er for små og for dyre,« siger Dino Patti.
Nulfejlskultur
Da Playdead søgte penge til at opfylde de kreative ambitioner for ’Limbo’, fik udviklerne faktisk økonomisk støtte fra den danske seed-investeringsfond Capnova, der for få år siden blev lukket ned af Folketinget som følge af beslutningen om at udfase statens årlige tilskud til innovationsmiljøer.
Dengang samarbejdede Playdead med Capnova-investor Allan Rasmussen.
»Grunden til at vi godt kunne lide at arbejde med ham, var at han faktisk var en af de få investorer, vi mødte dengang, der vidste noget om spil og selv spillede. Han brændte meget for spil,« siger Dino Patti.
Men siden da er der ikke sket meget i det danske spilinvesteringsmiljø, mener Dino Patti. Måske er der faktisk blevet taget et par skridt den forkerte vej. Capnova blev lukket ned og deres investeringskroner gik til Vækstfonden, og de kan, ifølge Dino Patti, ikke løfte opgaven.
»Jeg kender ikke nogen med erfaring, der har lyst til at arbejde for Vækstfonden. Så de får ikke talenterne ind,« siger Dino Patti.
»Som institution føles det som om, at de er bygget op omkring en kultur, hvor de ikke må lave fejl. Det er meget politisk, og det er meget lange processer. Jeg tror, at spil vil have svært ved at gå sin gang i sådan et miljø«.
Fragmenteret investeringsmiljø
I den seneste tid har vi på Version2 skrevet en række artikler om den svenske spilindustri, og hvordan det er lykkedes dem at have en spilindustri, der er omtrent 20 gange så stor som den danske.
Svenskerne er især lykkedes med at have en række store spilsucceser, der har vist investeringsmiljøet, at der er store penge at tjene. Men også den svenske organisation Dataspelsbranchen har kunnet lave lobbyarbejde for spilvirksomhederne. Og til forskel for den danske producentforening, der skal repræsentere en række erhverv sammen med de danske spilfirmaer, skal Dataspelsbranchen kun repræsentere spiludviklerne i Sverige.
»Vi har undervist investormiljøet i en del år efterhånden, og de har lært at forstå branchen. For investorer handler det om at formindske risici, og jo mere viden, erfaring og ressourcer du har, jo bedre kan du minimere risikoen,« fortæller Per Strömbäck fra Dataspelsbranschen.
Investeringsmiljøet i Danmark er langt mere fragmenteret.
»DFI henvender sig til mindre spilstudier, mens Vækstfonden appellerer til virksomheder, der har meget vækst. Det gør, at industrien er meget fragmenteret,« siger Helena Sokol, der har skrevet sit masterspeciale fra Copenhagen Business School om finansieringsmuligheder i den danske spilindustri og er associate producer ved spilstudiet Game Swing.
»Vi mangler et mellemliggende stadie, hvor mellemstore virksomheder kan få finansiering, så de bliver interessante for Vækstfonden«.
For lavt ambitionsniveau
Dino Patti er i det hele taget ikke særlig imponeret over, hvordan det ser ud i den danske spilindustri.
»Jeg synes også at ambitionsniveauet hos danske spiludviklere generelt er for lavt. Hvis du for eksempel tager til GDC og ser deres IGF-nomineringer (Independent Games Festival) – altså de bedste indiespil fra hele verden – så er det altså et helt andet niveau af spil, du ser der. Spil, der tør at gøre noget andet end at være en vinkel på noget, vi har set før« siger Dino Patti.
Men det begrænsede ambitionsniveau kan også skyldes en realitets sans hos udviklerne, der ikke kan få adgang til midlerne, der kan løfte niveauet.
»Det er lidt en hønen og ægget-situation. Hvis vi får flere hits i Danmark, så vil flere også begynde at overveje, at det giver mening at investere,« siger Dino Patti.
Det kræver erfaring, mener han. Og det er en ressource, der ikke er i overflod i Danmark. Lige netop derfor kunne det give mening at få erfaring fra udlandet.
»På et eller andet tidspunkt må nogen lykkes med, at starte en startup-fond, hvor der er nogen navne, der har noget erfaring, og måske endda noget udenlandsk erfaring. Nu hvor der er så meget remote, kunne det sagtens være, at du kunne få nogle navne, der har siddet og dyrket det op i andre lande,« siger Dino Patti.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
