Dansk startup udruller billig internet i udviklingslande under mottoet: Drop 3G!

Startup-land: Giganter som Google og Facebook har kastet sig ind i kampen om at få verdens fattigste 1,5 mia. mennesker på nettet. En gruppe af danske eks-Nokia-udviklere er klar med en anderledes løsning.

Midt i diskussionen om 100 mbit fibernet, kommende 5G-standarder og nye smartphones med et par ekstra pixels og skærme i forskellige faconer, kan det være værd at huske på, at der stadig er omkring 1,5-2,5 milliarder mennesker, som ikke har adgang til internettet. Det er mennesker, for hvem en simpel og for os danskere langsom Edge-forbindelse ville være en mindre revolution.

Kampen om at få forbundet den resterende del af Jordens befolkning til internettet er for alvor i gang med giganter som Facebook, Google og Virgin i front.

Facebook har netop bygget den første version af sin bombefly-lignende internetdrone færdig, Google er i gang med at teste sine 4G-luftballoner, og Virgin har indledt et samarbejde med OneWeb om at udsende mindst 39 satellitter i et lavt jordkredsløb. Alle opfindelser skal i en eller anden form tilbyde internet til de mennesker, der endnu ikke er forbundet.

Læs også: Facebook har bygget bombefly-lignende internet-drone

Blandt de højtflyvende initiativer, er der også et mere jordbundet, som en gruppe af danske iværksættere står bag. Bluetown har brugt et par år på at udvikle en billig internetløsning til især mindre landsbyer i udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika.

Bluetown-iværksætterne har udviklet et system med tilhørende basestation, som kan etableres i en landsby med typisk 2.000-5.000 indbyggere og tilbyde internetadgang til de lokale. Men hvor Google, Facebook og Virgins initiativer især er møntet på mobildata, så har Bluetown en mere pragmatisk tilgang, som ifølge iværksætterne selv giver mere økonomisk mening. I stedet for at tilbyde 3G, vil Bluetown give beboerne internetadgang med et simpelt wifi-hotspot.

Det slående argument: Det koster omkring en tiendedel.

»3G-teknologien er noget dyrere. Så hvis man skal ud i stor stil, er wifi en bedre løsning,« siger teknisk direktør for Bluetown Jens Raarup.

»Spektrummet er gratis, hvor det cellulære spektrum koster mange millioner, hvis man skal købe sig retten til det,« siger han og indrømmer, at en del af konkurrenterne ser anderledes på teknologierne og i stedet satser på mobildata.

3.500 kroner for 1 mbit internet om måneden

Bluetown har allerede etableret to wifi-basestationer i Tanzania og tre i Indien.

Udstyret består af et 20 meter højt tårn, der forbinder til de eksisterende teleoperatørers 3G-netværk og omdanner det til et wifi-signal, som de lokale kan købe sig adgang til med mikrobetalinger. Tårnene bliver drevet af solceller og batterier og er dermed helt uafhængige af, om der er elektricitet i landsbyerne.
Desuden vil tårnene have en rækkevidde på op til én kilometer.

Fra september i år vil iværksætterne udbygge netværket med yderligere 25 basestationer i Tanzania med maks. 20 kilometers mellemrum. På den måde kan de forstærke det eksisterende netværk og nå ud til områder, der ellers ikke bliver dækket.

»Der er typisk meget dårlig 3G-dækning og sporadisk 2G-dækning. Der er ikke data på GSM-netværket, hverken GPRS eller Edge. Den feedback, vi har fået fra Indien, er, at brugeroplevelsen på vores netværk er bedre end på 3G,« siger Jens Raarup.

Formålet for Bluetown er at bidrage med internet, så de lokale indbyggere har adgang til sundheds-, undervisnings- og offentlige tjenester. Men sådan som situationen er på nuværende tidspunkt, er det en meget svær opgave.

Hvor de fleste danskere har adgang til 20 mbit for et par hundrede kroner om måneden, så koster det Bluetown op til 3.500 kroner for at få adgang til blot 1 mbit fra teleoperatørerne i Afrika. Og købekraften fra de lokale er også begrænset. Typisk vil det koste mellem 2-4 dollars om måneden at få adgang til Bluetowns wifi-netværk. Samtidig er det kun et fåtal, der har en smartphone eller laptop med wifi-adgang. En rundspørge i en indisk landsby, som Bluetown har gennemført, viste, at der i hele landsbyen kun var syv wifi-enheder.

»Det bliver ikke en guldrandet forretning. Det er ikke en fattig borger, som har råd til at finansiere det her. Det bliver snarere en blanding af selvbetaling fra brugerne og indholdsbetaling via eksempelvis reklamer,« siger Jens Raarup.

Udfordringen med manglende mobile enheder har Bluetown også en løsning på. Selskabet vil sælge billige letvægts-smartphones med en helt simpel app, der gør det mere overskueligt at komme på nettet.

Samtidig venter de danske iværksættere i spænding på, at atmosfæren bliver indtaget af balloner, droner og satellitter, der både kan udvide dækningen og presse prisen på båndbredde.

»Det ville være rart med et alternativ til de lokale operatører. Hvis Google ringede og sagde, at nu var de klar, så ville vi kunne forbinde til ballonerne. Så længe vi får en IP-forbindelse fra en landsby, kan vi konfigurere os ud af resten,« siger Jens Raarup.

Vil ikke begrænse internettet som Facebook

Hvor Google og Facebook har et slet skjult motiv med internet-udbredelsen om at få flere brugere til selskabernes tjenester, så vil Bluetown på sigt blot stå for at levere infrastrukturen til lokale udbydere.

I Bluetowns smartphone vil brugerne desuden have let adgang til basistjenester som e-mail, kontakter, dataopkald (voip) og beskeder. Men der bliver ikke tale om at begrænse brugerens adgang.

Især Facebook er blevet kritiseret for at ville lancere sit internet i to udgaver: en gratis ‘light-version’ og en premium-udgave, hvor der er fuld adgang til at browse. I gratisudgaven vil brugerne kun have adgang til en skrabet udgave af Facebooks egne tjenester samt andre udvalgte websteder.

»Internet.org (Facebooks gratis internet-initiativ, red.) er i strid med netneutralitetens principper og er en trussel med ytringsfrihed, lige muligheder, sikkerhed, privatliv og innovation,« lyder det fra danske IT-Politisk Forening, der sammen med 64 andre internationale organisationer har kritiseret Facebooks gratis internet i et åbent brev.

Helt så sort ser Bluetowns tekniske direktør dog ikke på Facebooks løsning.

»Hvis man gerne vil have folk på nettet, må man starte et sted. Det har også med båndbredde at gøre. Mange tjenester på nettet er drevet af, at man har stor båndbredde, og det har man typisk ikke i Afrika. Visse tjenester kunne godt tåle at blive nedskaleret lidt,« siger Jens Raarup.

Han vil dog ikke gøre som Facebook og filtrere indholdet i Bluetowns løsning.

»Vi filtrerer ikke indholdet og har ikke et særligt Bluetown-indhold, som folk skal gøre brug af. Så vi er ikke som Facebook og Google,« siger han.

Hård kamp at få stablet løsning på benene

Bluetown blev grundlagt på idéplan tilbage i 2007 af en række Nokia-folk, heriblandt den tidligere danske Nokia-direktør Peter Ib, der i dag er adm. direktør for Bluetown.

Ideen gik oprindelig ud på at lave et hotspot, der gjorde det muligt for folk i udviklingslande at ringe billigt med voip via Java-apps, dengang iOS og Android endnu ikke var udbredt.

Siden er opkaldspriserne faldet og GSM-dækningen blevet bedre, men der er stadig milliarder af mennesker uden internetadgang.

Bluetown har derfor brugt flere år på at kæmpe med at få udviklet en velfungerende wifi-løsning. Og det viste sig hurtigt at være sværere, end det så ud på papiret. Især med båndbredden blev Bluetown snydt af hardware-producenternes løfter.

»Vi var oprindelig lidt naive og tænkte: Wifi, hvor svært kan egentlig være?« siger Jens Raarup og fortsætter:

»Efter vi begyndte at måle på det, fandt vi ud af, at det ikke virkede så godt. I starten lovede leverandørerne hundredevis af mbit, men i praksis får man kun 10-20 mbit.«

Det skyldes blandt andet ifølge Jens Raarup, at wifi hurtigt bliver begrænset af den laveste fællesnævner, der er tilkoblet. Så hvis en bruger eksempelvis står i udkanten af dækningsområdet, vil han have sværere ved at holde forbindelsen med wifi-hotspottet ved lige og dermed vil han også belaste det samlede netværk.

»Det kan ødelægge oplevelsen for andre brugere. På et tidspunkt bliver man nødt til at smide dem af, fordi de ellers forpester det for alle de andre. Så nu har vi lært af det, så vi kan levere en bedre kvalitet,« siger Jens Raarup, der forventer, at op mod 90 brugere kan koble sig på wifi-hotspottet samtidig. På sigt regner Bluetown med 700 betalende kunder pr. landsby.

Startup-land: Version2 sætter fokus på pionererne. It-iværksætterne, som sætter teknologiske milepæle og er med til at forandre brancher. Kender du nogle, så giv os et praj på ecl@version2.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

Super god ide. Det smarteste er hvis folk kommer på nettet direkte i landsbyen. Altså f.eks. 100 brugere deler en ipadresse. Al telefoni kan være IP telefoni, altså ingen brug for nogen form for mobiltelefoner.

Ingen baseband chip/ADSL eller andet usikkert skrammel. Telefonen bliver kun billigere (ca 300kr) (-ms-skat)og mere sikker af det. Hvorfor skal en telefonsamtale på en 600km rejse hvis du ringer til naboen?

Med denne model er der stadig plads til ISPer der leverer wifi til Internet til en rimelig pris. Det giver lokale arbejdspladser.

  • 0
  • 0
Henrik Pløger Stougaard Nielsen

Deres argument er lidt spøjst i forhold til, at de vil tilbyde en service, som kun kan bruges — i dette tilfælde — af syv enheder i en landsby. De skal naturligvis betale for at bruge servicen, men hvorfor skulle de det, når nu de ikke har brug for det? Nå jo! Vi giver dem da bare nogle billige telefoner (som de heller ikke har brug for), så de kan betale for og bruge af vores netværk!

I lande hvor den helt grundlæggende infrastruktur såsom vejnet, elektricitet, vand, lægehjælp, osv. ikke er til stede, og landene oven i købet styres af tvivlsomme regeringsstrukturer, ja da tvivler jeg altså virkeligt på, at fri adgang til internettet vil kunne løse specielt meget. De her lande har efter min overbevisning brug for nøjagtigt det modsatte: Nemlig at diverse firmaer stopper med at udnytte disse befolkninger, som ikke har brug for deres services alligevel.

Det kan godt være at internettet var med til at starte foråret på det nordafrikanske kontinent, men det må vidst være den grundlæggende og alsidige uddannelse med rigtige lærere, og ikke selvhjælp via Wikipedia og appel til masseopstand via de sociale medier, som vil hjælpe disse lande. Det vil sige, at der nok er mere brug for en spirende middelklasse med jobs og driftige (og fair) forretningsmænd. Dog er den svær at skabe uden jobs, da man ikke rigtigt får skabt specielt mange lokale stillinger gennem internationale servicetjenester. Især ikke i Tanzania, m.fl., fordi der er meget få uddannede inden for dette felt i disse områder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere