IO Interactives regnskabstal i tusinde danske kroner
År Omsætning Egenkapital Overskud efter skat 16/17 210,643 34,658 3,925 17/18 120,823 78,237 40,926 18/19 153,206 94,653 16,416 19/20 212,814 106,244 11,591 20/21 502, 586 376,920 270,676
Hitman 3 høstede stor ros hos kritikerne, da det udkom tilbage i januar i år. Men det har også været en kommerciel succes for det danske spilstudie IO Interactive. Virksomheden har nemlig lige leveret sit største overskud til dato.
270,7 millioner efter skat. Så stort er overskuddet i det danske spilstudie. Det fremgår af deres regnskab.
Det er det tredje spil i den seneste triologi om lejemorderen Agent 47, "Hitman 3", der har været med til at skyde overskuddet i vejret. Det skriver ledelsen i regnskabet.
»IO Interactive udgav "Hitman 3", det sidste spil i den seneste Hitman-triologi, i januar 2021. Spillet har indtjent 300% af det indledende salgsbudget, hvilket spiller en stor rolle i, at årsregnskabet ligger over forventning,« står der i ledelsens beretning om årsregnskabet.
Alle indtægter går til IO Interactive
IO Interactive har siden udgivelsen af det første Hitman-spil i år 2000, udgivet syv andre titler om den skaldede lejemorder med stregkoden i nakken.
Undervejs har IO Interactive været ejet af japanske Square Enix. Spilstudiet var faktisk på randen til at gå nedenom og hjem, da Square Enix ville skaffe sig af med studiet. Men det lykkedes ledelsen at købe sig fri af den tidligere ejer, som det er beskrevet i No Clip-dokumentaren "The Fall & Rise of Hitman".
IO Interactive arbejder i øjeblikket på ekstra indhold til Hitman 3, samt et unavngivet projekt og et James Bond-spil.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.