Dansk spilfirma genopliver en af de største spilsuccesser nogensinde

Illustration:
Aalborg-baserede Interceptor Entertainment har fået kontrakt på at skabe efterfølgeren til ét af de mest populære spil nogensinde. Rygterne peger på et særdeles berygtet spil.

Quiz: Hvilken berømt spilhelt er løbet tør for tyggegummi?

Det Aalborg-baserede spilfirma Interceptor Entertainment afslører den 26. februar officielt det store spilprojekt, som firmaet har brugt over 40.000 timer på at udvikle. Hvilket spil er endnu hemmeligt, men hjemmesiden alloutofgum.com giver en ledetråd, som nok skal tænde en atomdreven pære på lystavlen hos computerspillere.

Hvis ledetråden skal fortolkes sådan, som flere på nettet allerede har gjort det, så bliver der tale om en efterfølger til selveste Duke Nukem, skydespillet med en badass-hovedperson, som er kommet for at sparke røv og tygge tyggegummi - og han er løbet tør for Stimorol. Sådan frit oversat.

Duke Nukem er imidlertid også berygtet som spilserie, fordi den officielle efterfølger til originalen fra 1996, først udkom i 2011 efter et utal at forsinkelser, aflysninger og skift mellem udviklingsfirmaer.

Efterfølgeren fra 2011 blev også modtaget temmelig køligt af spilanmeldere og fans, så hvis det er Duke Nukem-serien, det danske firma har kastet sig over, er det altså ingen lille udfordring.

Interceptor Entertainment er dog ikke helt grønne på feltet med at genoplive gamle spilserier til et nostalgisk publikum. Firmaet står således bag en ny udgave af Rise of the Triads, en kultklassiker fra 1994.

Det nye projekt skulle dog ikke blot være en opdateret udgave af en spilklassiker, men et helt nyt spil, hvor de danske udviklere også har trukket på udviklere fra mere end 10 lande.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Secher Jarlskov

Det er godt at se at en så ikonisk spil serie er endt i hænderne på nogen der kan finde ud af at fokusere på godt gameplay og intelligent humør!

Det skal nok blive godt.

On a second note... Så er det godt at se at der stadigvæk er liv i den danske spilbranche efter en række sløve år.

Log ind eller Opret konto for at kommentere