Dansk spil udstilles på ikonisk museum i New York: Kommer i liga med Pac-Man og Tetris
Er computerspil kunst?
Det kan der herske mange meninger om, men uanset hvad man selv må mene, så har Museum of Modern Art (MoMA) i New York valgt at udstille en række ikoniske computerspil. Og blandt de 35 udvalgte spiltitler optræder det det store, danske indie-hit 'INSIDE', fra spilstudiet Playdead, der dermed også optages i MoMAs permanente samling.
Det danske platformspil kommer til at stå side om side med sværvægtere som Tetris, Space Invaders, Pac-Man, The Sims og Minecraft.
»Det er en kæmpe anerkendelse, at 'INSIDE' er kommet i det selskab. Tetris, Space Invaders og Pac-Man har jeg haft store oplevelser med, længe inden det gik op for mig, at jeg selv kunne udvikle spil,« siger Arnt Jensen, der er stifter af Playdead og skaber af 'INSIDE'.
'INSIDE' udkom tilbage i 2016 og blev modtaget til stor ros blandt spilfans og anmeldere, og vandt blandt andet fire BAFTA-priser ved British Academy of Film and Television Arts årlige prisuddeling i 2017.
Spillet indgår i MoMAs udstilling 'Never Alone: Video Games and Other Interactive Design'. Her præsenterer MoMA bemærkelsesværdige spillemaskiner, computerspil, apps og hjemmesider fra 1960erne og frem til i dag. Udstillingen kan opleves frem til sommeren 2023.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.