Dansk uddannelse i computerspil flopper fælt

Illustration:
Spiludvikler-uddannelsen Eucroma er på vippen til at lukke ned på grund af manglende offentlige støtte. Uddannelsen har heller ikke kunnet leve op til sine egne målsætninger om at skabe vækst og arbejdspladser.

Stik imod forventerne har en offentlig støttet københavnsk uddannelse i computerspil ikke ført til afdelinger af internationale spiludviklere i Danmark eller etablering af tilnærmelsesvist det forventede antal startups.

Ambitionerne var ellers skyhøje, da Filmskolen i København lancerede det internationale træningsprogram i spiludvikling og 3d animation Eucroma i december 2011.

Ved at gå igennem et intensivt forløb på et halvt år, skulle studerende fra hele Europa samles i København og blive skolet i kunsten at skabe helstøbte og innovative spiloplevelser.

Så stor betydning skulle uddannelsen have, at den allerede i de første tre år ville afføde 5-10 nye spilvirksomheder i Danmark med dertilhørende 50-100 arbejdspladser ifølge stifterne. Samtidig skulle den tiltrække de helt store internationale spiludviklere. I hvert skulle en 2-3 stykker etablere lokale udviklingsafdelinger herhjemme på grund af uddannelsen, lød forventningerne.

Nu - knap fire år senere - hænger uddannelsen i en tynd tråd.

Ikke nok med at kassen til store dele af den offentlige finansiering af uddannelsen indtil videre er klappet i. Uddannelsen har heller ikke kunnet leve op til sine egne målsætninger om at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og tiltrække de internationale spiludviklere. Også selvom målsætningerne var en del af grundlaget for de mere end seks mio. kr., som uddannelsen har fået i støtte fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

»Vi må erkende, at nogle af de forestillinger vi havde, da vi startede, ikke var så lette at leve op til. Vi har kun haft halvt så mange studerende igennem forløbet som forventet,« siger projektleder for Eucroma, Gunnar Wille.

Skuffende resultater

Eucroma er en flermedial uddannelse, hvor både programmører, spildesignere, grafikere, animatorer og andre mødes og lærer at lave computerspil i hold.

Hvert hold består af omkring 15 personer, som skal dække alle de funktioner, der er krævet for at udvikle et computerspil. Til sidst i forløbet skal holdene hver især udvikle et computerspil og en tilhørende animationsfilm, der finder sted i det samme univers.

På trods af en ambition om at have flere hundrede personer igennem uddannelsen, har der i de første tre år kun været 134 igennem.

»Vi er stødt ind i opstartsproblemer, som var større end forventet. Specielt omkring netværksdelen,« siger Gunnar Wille og uddyber:

»Man kan overbevise en række uddannelser i Danmark om, at det er væsentligt, men når man går ud i Europa bliver det kæmpe stort og vanskeligt. Så skal du ned og overbevise de studerende om, at de skal vælge det.«

Samtidig var Eucroma udfordret af, at mange af de studerende tog tilbage til hjemlandet, når forløbet var ovre. Og det er der ikke blevet mange nye virksomheder af.

»Vi havde en forventning om, at der ville komme flere virksomheder ud fra de erfaringer, vi havde med DADIU (Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning, red.). Det har vist sig vanskeligere, når det er spredt ud over hele Europa,« siger Gunnar Wille.

Uvis fremtid

Udover betalinger fra de studerende er Eucroma især finansieret af offentlige midler fra Region Hovedstaden og EU’s MEDIA støtteprogram. Tilsammen har de givet 7,3 mio. kr. til uddannelsen, hvilket svarer til godt og vel halvdelen af budgettet.

Men på kort tid er begge indtægtskilder forsvundet, hvilket nu truer med at hive fundamentet væk under uddannelsen.

MEDIA-programmet er blevet omlagt, så det ikke længere går til filmskoler. Dermed har Eucroma mistet støtten ifølge Gunnar Wille. Samtidig er Region Hovedstaden i gang med at genforhandle støtten til kreativ erhvervsudvikling, og dermed har Eucroma ikke kunnet søge om midlerne endnu.

Derfor vil Eucroma kun starte op for et begrænset antal studerende i foråret 2016 ifølge Gunnar Wille. Og derefter vil uddannelsens fremtid især afhænge af, om Region Hovedstaden vælger at fortsætte støtten til projektet.

»Vi venter på en udmelding om, hvad der skal ske. Vi havde en ambition om, at uddannelsen skulle blive permanent, men det er altid svært. Vi tror, at vi skal have mindst tre år til,« siger Gunnar Wille og påpeger, at Sony barsler med at starte en lokal spiludviklingsafdeling op i Danmark.

Version2 har kontaktet Sony Danmark, som dog ikke kan bekræfte den udmelding.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Peters

Siden de første 3D spil kom frem, har jeg arbejdet med computer visualisering og undervisning.

Der mangler efter min bedste overbevisning, nogle fagfolk, der kan rådgive politikerene, der bevilliger uddannelsen de midler der er brug for.

Et eneste vellykket spil på verdensplan, ville betale store dele af disse omkostninger tilbage.

Endvidere har vi i Danmark nogle virksomheder, der er helt i front, når det gælder spil udvikling.

Se blot på Unity, der er en spil motor. Unity har stille og roligt erobret store dele af verdens markedet og de haler så hurtigt ind på de største i verden, at deres strategi nu efterlignes af Unitys konkurrenter.

Mit forslag ville være, at lave et "Spil universitet". De mange facetter der læres i en sådan uddannelse, kan bruges i et hav af andre jobs.

Indtjeningen på et spil til verdens markedet er så stor, at noget af den enorme eksportstøtte der gives, burde kanaliseres over i en af fremtidens vækstmotorer.

Mon politikerene har bevilliget - eller aner noget om, hvad VR (Bl.a. Microsofts nye interesseområde)kommer til at betyde for spil industrien.

Et er jeg sikkert på, hvilket bygger på min erfaring efter mange år i branchen - spil er hverdag for mange og markedet er enormt - og vækster konstant og stort i omsætning.

  • 3
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Problemet er selvfölgeligt at fokus er det helt forkerte sted fra starten: Der er ingen der tager sig en uddannelse for " at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og tiltrække de internationale spiludviklere "!

Man gennemförer altid en uddannelse for sin egen skyld, ikke for alt muligt andet uvedkommende krams, som for det förste ikke gavner "bund-linien" for den enkelte student, for det andet måske snarere skader den hvis ledelsen er totalt fokuseret på eksterne aktörer og diverse stötteordninger som jo kommer og går efter de politiske vinde i stedet for at levere Varen - En uddannelse som er solid og anerkendt nok til at de studerende kan bygge en karriere efter at have gennemfört forlöbet.

Hvis "varen" er god nok så skal de andre effekter nok komme i gang efterhånden. Men, nok ikke inden for et enkelt valgår.

Jeg mener at 6 måneder slet ikke er nok til läre håndvärket, det er - som det förste semester på et rigtigt universitet - fint nok til en "taster" på om spil er noget man vil leve af i längden. Det er ikke seriöst at tro at folk er bedre kandidater efter 6 mdr "i skolen" end de nörder som hacker animationer op på Unity eller Blender i fritiden.

  • 2
  • 0
Michael Peters

Det er et rigtig godt point, du har omkring uddannelsen.

I 1998 var den også på 6 måneder, men dette er udelukkende en grund unddannelse. Der er flere fagområder under spil udvikling.

Alene det at lære at lave "scener og karakterer", samt de omgivende 3D miljøer, kræver mange års træning og indsigt i en række forskellige software.

Selv med 15 års erfaring, er løbende videre uddannelse nødvendigt, for at kunne følge med.

6 måneder er en hån og det udstiller politikernes viden om vækstområder.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

6 måneder er en hån og det udstiller politikernes viden om vækstområder.

Hvis uddannelsen er bygget som DADIU, er det ikke en selvstændig uddannelse, men et modul, der kan tages i forbindelse med en it- eller mediefaglig kandidatuddannelse. Dermed synes jeg ikke, at det ligefrem er et hån, for man forventer, en betragtelig faglighed af de studerende, der primært lærer at anvende den faglighed indenfor computerspil. Se f.eks. på nogle af "afgangsprojekterne" fra DADIU for at få en ide om niveauet.

  • 1
  • 0
Michael Peters

Jeg må vist hellere "modulerer" mig lidt.

Det er ikke skolerne jeg løfter mit øjenbryn over. Jeg har undervist i 3D på mange skoler, og ved, at eleverne er vilde med det.

Nej med "hån" mener jeg den manglende politiske viden og dermed midler. Et eksempel er, at mange med mentalt ringere evner end gennemsnittet, er eminente til 3D, men kan ikke få uddannelsen.

Jeg har set mange en sagsbehandler, der har afvist unge, men begrundelser, der intet har på sig, men som mellem linjerne siger, at her er der ikke job at få.

Jeg kender godt DADIU og også andre skoler, der er involveret i 3D, men der mangler efter min mening et samlet sted for 3D + uddannelser. Et sted, der virkelig kunne sætte skum i tingene, og hvor man samler unge fra hele landet, og dermed også lokker overfor udlandet.

Jeg tænker stort, for markedet er enormt.

Jeg skal beklage mange gange, hvis jeg har ramt uddannelses stederne - det var bestemt ikke min mening, for jeg er en meget stor tilhænger af skolerne.

Faktisk har jeg en inspirations side for unde Max fans

https://plus.google.com/u/0/communities/116904343385131862566

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Vil nu ikke ride min kæphest så hårdt, at andre får ondt i røven af det.

Men det ligner stadig Kejserens nye klæder.

At tro, at 2-3 boss ord og lidt salgs gejl kan skabe en ny uddannelse og drive en helt industri.
Lige som at bedre mannagenment, ledelse og godt med djøfer kan lede skat, og forbedre "output". selv om der skæres ned, IT ikke fungere, og man fyre de mennesker der ved hvad det handler om, og som kender love, regler og sagsbehandling ?

Mener stadig at en uddannelse med en GOD grunduddannelse som give en basis redskaber, plus lidt mere som man har brug for, som fysik, matematik, dansk, sprog, programmering, statistik,....

Fylde lidt på siderne med økonomi, ledelse, samarbejde, planlægning, projekter ledelse.

Også putte den viden ind man skal bruge i sit fag som elektronik, netværk, websider, grafisk viden ,,.

Så til sidst et tyndt lag fernis oven, cementen, og træværket, med en specialisering, måske ved det afsluttende projekt.

Så er man klædt godt og grundigt på, til at lave noget helt andet, efter et par år, end det man troede man blev uddannet til. Samt den gode basis uddannelse betyder man kan følge med udviklingen, så man ikke bliver forældet, den dag de 2-3 boss ord er gået af mode, eller er glemt.

Men det har da ikke kostet københavn mere end 6 bænke, sådan siddepladser til omkring 30 mennesker og 100 meters plads ved søerne.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize