Dansk software-kæmpesucces

Nu er det gratis sikkerhedsprogram Personal Software Inspector på gaden i version 1.0. Det dansk-udviklede software, der sørger for at holde alle små-programmer opdaterede, er allerede installeret på 800.000 computere verden over.

Efter 17 måneder i beta-test er programmet Personal Software Inspector nu klar til download i en helt færdigudviklet version. Det sker i dag tirsdag, blandt andet med en solid omtale på forsiden af verdens største software-webside download.com.

Det danskudviklede software fra firmaet Secunia holder øje med tredjepartsapplikationer, som for eksempel Flash og Adobe Acrobat Reader, og sørger for, at de altid er patchet med kritiske opdateringer. Altså en slags Windows Update til de programmer, der ikke er fra Microsoft.

Programmet har allerede i beta-perioden fået masser af positiv omtale og opmærksomhed ? også her på Version2.dk. Blandt andet har flere af de største, internationale it-medier haft programmet på listerne over uundværlige downloads til Windows-maskiner.

Opmærksomheden har ført til knap 800.000 brugere af softwaren på verdensplan, og efter lanceringen forventer Secunia, at antallet af brugere vil eksplodere til det ti-dobbelte.

»Programmet har kun været lanceret et par timer, så selvom vi kan se en stigning i antallet af downloads nu, er det endnu for tidligt at sige noget om,« forklarer teknisk chef hos Secunia Thomas Kristensen.

De seneste ændringer op til den endelige version har primært budt på en enklere brugergrænseflade, så det er nemmere at overskue, hvor der eventuelt er problemer.

»Vi får nye grupper af brugere, og de har været meget glade for muligheden for et interface, der er mere to-the-point,« forklarer Thomas Kristensen og henviser til computerbrugere uden særlige it-forudsætninger.

Softwaren er gratis til personligt, og der er ingen ekstrafunktioner, der kræver betaling eller planer om at ændre på den politik. Til gengæld sælger firmaet et andet produkt, der kan en del mere, til firmabrug.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jonas Finnemann Jensen

Det danskudviklede software fra firmaet Secunia holder øje med tredjepartsapplikationer, som for eksempel Flash og Adobe Acrobat Reader, og sørger for, at de altid er patchet med kritiske opdateringer.

helt enig, for mig lyder det lidt som et seriøst grimt hack af en pakkemanager at være... (ordet hack skal i denne sammenhæng på ingen måde opfattes positivt).

Jeg har vist sagt det før, men gør det gerne igen. Det proprietære software økosystem er grundlæggende flawed, når det kommer til at lave og vedligeholde gode produkter!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere