Dansk Ruby on Rails-opfinder sætter Apple under politisk gebyr-pres

23. juni 2020 kl. 10:20
Dansk Ruby on Rails-opfinder sætter Apple under politisk gebyr-pres
Illustration: Bigstock.
Monopolisme og bølleopførsel, siger formand for den amerikanske kongres' antitrust-komite om Apples fremgangsmåde.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den danske opfinder af Ruby on Rails, David Heinemeier Hansson, har fået sat politisk søgelys på Apples gebyrer i firmaets app-butik.

I et podcast-program fra mediet The Verge udtaler formanden for den amerikanske kongres’ antitrust-komite, repræsentant David Cicilline, som er demokrat fra staten Rhode Island, blandt andet:

»På grund af den magt på markedet, som Apple har, opkræver firmaet ublu leje – rent ud sagt landevejsrøveri – og benytter bølleopførsel til at tving folk til at betale 30 procent eller få nægtet adgang til Apples marked. Det knuser de små udviklere, der simpelthen ikke kan overleve med den slags gebyrer. Hvis der var reel konkurrence på denne markedsplads, ville dette ikke ske.«

Årsagen er, at David Heinemeier Hanssons firma Basecamp har udsendt en ny email-klient med navnet Hey. Ifølge David Heinemeier Hansson vil Apple ikke lukke appen ind i App Store, da der ikke er betalingsmulighed i selve appen, hvilket ville give Apple et gebyr på 30 procent af hver transaktion.

Apple giver sig

Men i sidste uge gav Apple sig, og godkendte Hey-appen, men dog kun midlertidigt, skriver The Verge i en anden artikel. Apple vil give Basecamp tid til at udvikle en version af appen, som er mere i tråd med Apples regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog næppe tale om en varig fredsslutning. I en meddelelse skriver Basecamps anden direktør Jason Fried:

»Phil Schiller, Apples senior vicepræsident for verdensomspændende marketing, fortalte os, hvilke slags ændringer han rigtig gerne ville se, vi foretog. Hans primære indsigelse var: 'Du downloader appen, og den fungerer ikke, det er ikke det, vi vil have i butikken.' Okay. Vi troede, at vi fulgte Apples uskrevne regler for Saas-multiplatformsprodukter: Ingen tilmeldinger, ingen links, ingen meddelelse om hvor man skal tilmelde sig. Masser af applikationer i App Store fungerer nøjagtigt på denne måde i dag, inklusive apps fra Netflix, Google, Salesforce og Nintendo, som længe har været godkendt.«

Han tilføjer:

»Så nu tilbyder vi denne nye gratis mulighed og multi-user 'Hey for Work' – alt sammen i den samme Ios-app. Vi er overbeviste om, at disse forbedringer tilfredsstiller Schillers bekymringer både angående brugeroplevelsen og forretningsmodellen.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger