Dansk politiker chatter om DNS-blokering med open source-værktøj

14. november 2012 kl. 12:1514
Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, tager for første gang open source-værktøjet EtherPad i brug til at få borgerne i tale og stille konkrete spørgsmål om de såkaldte DNS-blokader af hjemmesider. Spørgsmål hun kan tage med ind i Folketingssalen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvordan kommer man som politiker bedst i dialog med borgerne om komplicerede emner som DNS-blokering?

For Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, lå svaret i open source-værktøjet EtherPad.

Lige nu kan du stille spørgsmål til Stine Brix gennem EtherPad om de omdiskuterede DNS-blokader, der eksempelvis har lukket adgangen til Thepiratebay.se og 24hdiet.com. Sidstnævnte er en side, hvor danske forbrugere frem til september 2011 kunne købe medicin på nettet. Spørgsmålene på EtherPad tager hun med sig ind i Folketingssalen.

Det er første gang, Stine Brix bruger EtherPad i politisk sammenhæng, men værktøjet har flere fordele, forklarer hun til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg har både en Facebook- og en Twitterside, men på EtherPad er der plads til lidt længere spørgsmål fra befolkningen, og spørgsmålene er nemmere at strukturere. Samtidig kan jeg ved siden af dokumentet også chatte med de borgere, der måtte have spørgsmål om DNS-blokader. Spørgsmål, jeg kan tage med mig videre i Folketinget,« fortæller Stine Brix til Version2.

EtherPad-sitet er i sin grundform uhyre simpelt. Et fælles dokument, som alle og enhver kan oprette og skrive i om alverdens emne. Stine Brix har så valgt at koncentrere diskussionen af DNS-blokader i tråd med den her.

Alle kan være med

Hvis den diskussion tages op, vil jeg også gerne have diskuteret lovligheden i at de hjemmesider, som bliver blokeret, ikke bliver kontaktet, advaret eller noget lignende, jvf Goggle/Facebook-blokeringen forleden, fordi en betjent kom til at kopiere de forkerte adresser. Hvor er retssikkerheden?

Sådan lyder et andet af de spørgsmål fra bekymret borger, der bliver stillet på Etherpad. Og det er ifølge Stine Brix nemmere at finde rundt i, hvad der er blevet stillet af spørgsmål tidligere - også så borgerne kan følge op og udvide debatten. Open source-sitet lægger også op til en direkte form for kommunikation.

»Formen er meget direkte, og alle kan redigere i EtherPad-dokumentet. Ved hjælp af noget så simpelt som farver, kan man lynhurtigt adskille de forskellige indlæg fra hinanden, og jeg har selvfølgelig en fast farve. Det gør det bare så meget nemmere end en lang og uoverskuelig tråd på eksempelvis Facebook,« forklarer Stine Brix.

Stor strøm fra Twitter

Oftest starter Stine Brixs spørgsmål dog på det andet store sociale medie Twitter, hvor hun beder borgerne om at bidrage til DNS-debatten. Indtil videre har det ført en lille flok af hendes såkaldte følgere over på EtherPad, hvor diskussionen om DNS-blokaderne har taget et lidt dybere spadestik.

»Jeg er selvfølgelig åben over for ethvert indlæg om de her blokader, men diskussionen har godt være temmelig teknisk. Så derfor er det rart med den yderst kvalificerede spørgsmål, som jeg indtil videre har fået på EtherPad. Det er en slags brugerinddragelse 2.0,« siger Stine Brix til Version2.

Står fast på sit synspunkt

Selvom EtherPad har givet Stine Brix flere vinkler på DNS-diskussionen, så har indlæggene ikke ændret hendes holdning til, hvad der startede som et EU-direktiv om blokering af websites.

Hun står stadig fast på, at DNS-blokeringer er en dårlig ting, og at den danske lovgivning er blevet taget meget længere, end det EU-direktiv, der startede blokaderne.

»Emnet i sig selv indeholder jo en række elementer, som er yderst relevante i forhold til retssikkerheden i Danmark. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får debatteret det her yderligere på Christiansborg. For DNS-diskussionen er langt fra forbi, og jeg er stadig meget skeptisk over for blokeringerne,« fortæller Stine Brix til Version2.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
15. november 2012 kl. 08:45

Faktisk mener jeg at direktivet burde udvides, så det kun var lovligt for udbyderens DNS at fortælle om deres eget domain. Altså så abonnenter hos TDC med TDCs egen DNS kun kan få oplyst IP på tdc.dk domainet. På den måde kunne vi en gang for alle få ryddet op i de fejl er der opstået og indført (Forskellen er om det er med vilje eller ej) og få indført enten DNSSEC eller lignende protocol, der er tamperproof på en helt anden måde.

11
15. november 2012 kl. 00:00

Det er cool Stine bruger open source, dog må jeg sige at ovenstående virker for mig som en reklame for EtherPad.

7
14. november 2012 kl. 16:38

...en lidt bedre forbindelse til Stine.

8
14. november 2012 kl. 17:45

Jeg tror nu mere det er de øvrige IT-ordførere vi bør skaffe os bedre forbindelser til. Denne historie viser jo netop at Stine er og gør sig tilgængelig for os. Det skulle ikke undre mig om hun også læser med her fra tid til anden :)

9
14. november 2012 kl. 18:22

Jeg tror nu mere det er de øvrige IT-ordførere vi bør skaffe os bedre forbindelser til.

Det er rigtigt, men der er stadig det problem (udfordring på management sprog) at ordet "IT-politik" ikke rigtigt eksisterer i regeringens optik.

Der er IT-politisk problemstillinger på en lang række områder, men når beslutningerne skal træffes "at the end of the day" er det retspolitik (DNS blokeringer via forbudssager, logningsbekendtgørelse, overvågning generelt herunder CCTV), kulturpolitik (brevmodeller), handelspolitik (ACTA, og hvad der kommer derefter fra samme mølle maskeret som handelstraktat), kommunal/skatte politik (offentlig tvangsdigitalisering, nu med Adobe Reader tvang), skattepolitik (censur af spillesider), sundhedspolitik (censur af hjemmesider med farlig medicin), EU politik (softwarepatenter ad bagdøren via enhedspatentet), og dertil kommer alt dette som jeg har glemt..

Nogle IT-ordførere er heldigvis gode til at "møve" sig ind på andres områder.

4
14. november 2012 kl. 14:28

Alle disse DNS blokeringer sker via fogedforbud, og derfor er retsplejeloven en central del af problematikken.

Fogedforbudssagerne køres mod internetudbydere, som ikke reelt er part i sagen, og derfor er det i Danmark meget nemt at få blokeret indhold på internettet, blot der er en eller anden rettighed som bliver krænket, vel at mærke efter danske retsregler selv om vi taler om et udenlandsk website.

Den ene part (rekvirenten) kan argumentere for at forbuddet har stor betydning for dem. Den anden part (internetudbyderen) er nærmest ligeglad, og sagen afgøres (groft sagt) ved en proportionalitetsvurdering mellem de to parter i sagen.

Tredjemands interesser, hvad enten "tredjemand" er websitet som blokeres eller den offentlighed som får deres "frie" adgang til information på internettet beskåret, er ikke part i disse sager, og kan ikke gøre indsigelser. Offentligheden kan bare se passivt til mens det frie internet forvandles til et nationalt dansk intranet med begrænset indhold.

Retsplejeloven er ved at blive revideret og p.t. behandler Folketinget L 47http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L47/index.htm#dok

Grundlaget for L 47 er en betænkning fra Retsplejerådet som udkom i foråret. I den forbindelse var Retsplejerådet af Justitsministeriet blevet bedt om at overveje hvordan tredjemands interesser bedre kunne inddrages i fogedforbudssager. Det kom der desværre ikke meget ud af (reelt ingenting, udover et par løse bemærkninger om EMRK), og L 47 lægger således op til at fortsætte den nuværende retstilstand hvor man bare kan køre forbudssager mod internetudbydere. Endda med nye muligheder for at udstede påbud, som kan være mere aktive handlinger end DNS blokeringer.

Selvfølgelig handler L 47 om meget andet end DNS blokeringer, men det er nu at der skal handles hvis vi skal have lovgivning som bedre tilgodeser tredjemands interesser når (eller hvis) indhold på internettet skal blokeres/censureres.

Hver gang spørgsmålet er blevet bragt op i de sidste par år har standardsvaret fra Justitsministeriet været at man ville vente på den kommende revision af retsplejeloven. Hvis L 47 vedtages "as is", vil svaret i de kommende år være at man lige har overvejet spørgsmålet og ikke fundet anledning til at ændre på behandlingen af forbudssager rettet mod internetudbydere om blokering (censur) af internetindhold.

Derfor... skriv til din retsordfører og gør opmærksom på problemerne omkring blokering af indhold på internettet. Ved førstebehandlingen af L 47 var der kritiske kommentarer om DNS blokeringer fra Enhedslisten og Liberal Alliance.

IT-Politisk har for nylig sendt denne henvendelse til alle retsordførere, og i foråret skrev vi et høringssvar om Retsplejerådets betænkninghttp://www.itpol.dk/notater/henvendelse-L47-retsplejelov-internetblokeringer

3
14. november 2012 kl. 13:58

Jeg tilgår www.24hdiet.com gennem en TDC-forbindelse, hvor fogedretten har nedlagt et forbud mod siden. Hvilken udbyder bruger du, siden du kan få adgang til den?

Vh Henrik, V2

10
14. november 2012 kl. 21:16

Jeg bliver redirectet direkte til en anden side (som tydeligvis er ejet af 24h diet.com) da jeg klikkede på ovennævnte link og forstå da umiddelbart heller ikke intentionen med at placere det i artiklen. Et screenshot af en advarsel om DNS-blokering ville nok i højere grad være på sin plads...

Personligt sidder jeg på en forbindelse fra en non-profit ISP (du kan jo slå min IP op hvis det har yderligere interesse) uden den slags.

6
14. november 2012 kl. 14:40

Jeg tilgår <a href="http://www.24hdiet.com">www.24hdiet.com</a&gt; gennem en TDC-forbindelse, hvor fogedretten har nedlagt et forbud mod siden. Hvilken udbyder bruger du, siden du kan få adgang til den?

En relativt stor del af befolkningen har brugt de 30 sekunder som de tager at indtaste et par IP adresser på ucensurerede DNS resolvere, og dermed har de fritaget sig selv fra den danske internetcensur indtil videre (læs: indtil staten optrapper internetcensuren med mere hårdhændede metoder).

En anden mulighed er at tilgå websiden i frokostpausen på arbejde. Mange virksomheder kører selv deres lokale DNS resolver med opslag i de autoritative navneservere, og på den måde bliver man heller ikke ramt at censuren.

Men det er vel ikke det som diskussionen handler om? Vi er forhåbentlig ikke kommet dertil hvor man ikke må nævne navnene på de domæner som er blokeret?

5
14. november 2012 kl. 14:32

Han snakker måske lidt om link building, og gratis reklame for 24diet.com. (som ikke skulle være muligt at finde) De fleste bruger nok deres egen DNS server eller http://censurfridns.dk/, da vi ikke vil finde os i, at staten skal bestemme over hvad vi må besøge!

2
14. november 2012 kl. 13:46

Hej Henrik

Tak for dit indlæg. Jeg kan ikke helt følge dig i, hvad problemet er. Hos mig kan man ikke trykke på noget link oven på 24hdiet.com? Det kan man dog i sætningen 'Stine Brix har så valgt at koncentrere diskussionen af DNS-blokader i tråd med den her' under 'her'.

Vh Henrik, Version2.