Vi har forhindret svindel med kreditkort for 1,2 milliarder kroner, meldte det amerikanske forbundspoliti FBI ud, da en to år lang efterforskning blev afsluttet med en stor politiaktion. Det skriver Ritzau.
24 hackere blev anholdt, alle mellem 18 og 25 år, og de kan nu se frem til lange fængselsstraffe på 40 år eller mere, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne om økonomisk svindel på nettet.
Opklaringsarbejdet spredte sig i de to år over fire kontinenter, og også danske betjente var involveret i efterforskningen. 11 blev anholdt i USA, mens 13 blev anholdt i andre lande, blandt andet Japan og England.
FBI har gennem to år nøje fulgt aktiviteten på hackerforummet Carder Profit, som forbundspolitiet selv oprettede på nettet. Her begyndte hackere at købe og sælge oplysninger om stjålne betalingskort, og agenter fra FBI har også undervejs udgivet sig for at være hackere selv.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.