I sidste uge kunne dansk politi i samarbejde med det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol gennemføre en række anholdelser af danskere, der havde købet ulovlige hacker-værktøjer online.
Anholdelserne skete i forbindelse med en større Europol-aktion, der slår ned på køb og salg af fjernstyringsværktøjer af typen ‘RAT-Tools’ (remote access trojans, red.), som blandt andet kan give hackere kontrol over offerets computr.
Politiets talsperson vil over for Computerworld ikke ud med, præcis hvor mange personer, der blev anholdt, men kan dog afsløre, at alle anholdelser foregik i Jylland og var af ‘unge mennesker’.
Alle de anholdte er sidenhen blevet løsladt, efter endt afhøring og en beslaglæggelse af it-udstyr. Ud fra Computerworlds gengivelse er det endnu ikke klart, om softwaren også har været brugt i uretmæssig sammenhæng.