Dansk patent på ny password-tjeneste
BoxKnox hedder kodeordstjenesten fra Pamci Networks, der skal gøre det mere sikkert at færdes på nettes uden at få opsnappet brugernavne og adgangskoder. Det skriver comon.dk.
BoxKnox fungererer som et sikkert pengeskab på internettet, hvor alle dine koder, brugernavne og andre vigtige informationer kan opbevares.
Den løsning har nu gjort, at Pamci Networks har søgt patent på tjenesten.
?Vi erklærer hackerne krig med den her patentansøgning. Problemet er, at folk stadigvæk logger ind på internettet med et brugernavn og et kodeord. Så det tager to sekunder at få fat i din adgangskode til din datingside eller din netbank med den software, der er tilgængelig på nettet. Alle hjemmesider med statisk login er i dag pivåbne for kriminelle," siger Ambjørn Christophani, som er idémand hos Pamci Networks, til comon.dk
Med BoxKnox skal man ikke huske et password men vælge to billeder blandt 100 fordefinerede. Når man logger ind, bliver billederne forsynet med et nyt nummer fra gang til gang, der så indtastes som password. Det vil sige, at adgangskoden skifter hver gang, og det er derfor ikke muligt at keylogge.
For at øge sikkerheden anvender BoxKnox desuden ssl-kryptering, når du åbner boksen på nettet.
Det århusianske firma Pamci Networks er blevet kontaktet af flere investorer og forhandler med en række kunder, der vil købe licens til at bruge den sikre login-metode.
Adgang og oprettelse findes på https://www.boxknox.com/dk/default.asp - derudover er der også mulighed for adgang til informationerne via mobiltelefon gennem www.box724.com.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.