Dansk ’muldyr’ skal betale 390.000 kroner for at hjælpe netbank-hackere

Illustration: Virrage Images/Bigstock
En dansk kvinde, som sendte penge stjålet fra danske netbanker videre, skal dække Danske Banks tab på 390.000 kroner. Det har Landsretten nu slået fast.

Hun var måske ikke klar over, at hun hjalp kriminelle med at flytte stjålne penge ud af landet. Men der var så mange alarmsignaler, at hun skulle have vidst bedre.

Sådan lyder ny afgørelse i Østre Landsret, hvor en afgørelse fra byretten blev slået fast: Det er også ulovligt at være ’muldyr’ for hackere, som stjæler penge fra netbankerne, uanset om man kender sammenhængen. Det skriver Avisen.dk.

Kvinden, der tidligere har arbejdet i Saxo Bank, havde reageret på et jobopslag på Stepstone, hvor et firma i Abu Dhabi tilbød 24.000 kroner om måneden for tre timers dagligt arbejde. Arbejdsbeskrivelsen lød på at modtage penge på kontoen, hæve dem og så sende dem videre gennem forskellige filialer af Western Union.

Pengene skulle sendes til Rusland og Polen, og forklaringen på overførslerne skulle være, at pengene skulle gå til at betale for uddannelse.

Men jobbet, hun sagde ja tak til, var et ’helt usædvanligt og påfaldende aftaleforhold’, mente dommerne i Østre Landsret. Kvinden skal derfor betale en erstatning til Danske Bank på 390.000 kroner - som banken har tabt gennem hendes hjælp som muldyr - samt sagens omkostninger på 40.000 kroner.

Undervejs i forløbet var kvinden faktisk blevet mistænksom, da hendes arbejdsgivere ikke havde en e-mail-adresse, hun kunne kontakte dem på. Hun spurgte derfor Stepstone to gange, om det var et fupfirma, men blev beroliget.

At flytte penge stjålet ved netbank-hacking ud af landet er typisk det største problem for hackerne, da pengene kan spores. Derfor er der brug for hjælpere, som bevidst eller ubevidst bliver hælere ved at overføre pengene fra banksystemet til anonyme Western Union-pengeoverførsler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Jacobsen

Seriøst - en tidligere bankansat ryger i et pengevask scam? - Jeg kan virkelig godt forstå hun fik lov at betale ved kasse 1. Der burde være ALLE alarmklokker der ringer når man skal hæve penge der er blevet sat ind på ens egen konto og sende videre på en anonym konto. Jeg er da i det mindste glad for hun ikke længere var i banken.
OG så lige en lille en til Stepstone og alle de andre jobsites derude der overhovedet IKKE tjekker validiteten af jobannoncer og firmaer. Det er jo ikke ligefrem første gang at man hører om fuskefirmaer der søger "personale" gennem de sites. Måske de burde være en smule mere årvågne? Som bruger af et jobsite tror jeg egentlig både "sælger" (jobsitet) og køber (bruger) har et fælles ansvar for at det foregår legalt.

  • 13
  • 1
s_ mejlhede

"OG så lige en lille en til Stepstone og alle de andre jobsites derude der overhovedet IKKE tjekker validiteten af jobannoncer og firmaer. Det er jo ikke ligefrem første gang at man hører om fuskefirmaer der søger "personale" gennem de sites. Måske de burde være en smule mere årvågne? Som bruger af et jobsite tror jeg egentlig både "sælger" (jobsitet) og køber (bruger) har et fælles ansvar for at det foregår legalt."

Så de stopper ikke med dette, før de selv kan holdes ansvarlig, som hvis
den nu dømte slæber dem i retten og bede dem om at betale en del, da de jo har sagt god for arbejdsgiveren.

Eller hvis den blå avis, de gule sider, selv skulle betale for/hæftet for de hæler vare de solgte, så var der hurtigt ikke mange af dem. Skal lige slå fast at jeg synes disse steder gør hvad de kan og bør gøre, for at stoppe dette.

Men BT og Extra bladet de lever jo godt også af at sælge annoncer for prostitution, og de bliver jo ikke slæbt i retten for det.

  • 0
  • 3
Morten Jensen

Men BT og Extra bladet de lever jo godt også af at sælge annoncer for prostitution, og de bliver jo ikke slæbt i retten for det.

Hvorfor sammenligner du prostitution med at videreformidle hælervarer eller ulovligt arbejde? Det er mig bekendt helt lovligt at købe, sælge og reklamere for sex i modsætning til det der sammenlignes med.

  • 15
  • 1
Johnnie Hougaard Nielsen

Det er mig bekendt helt lovligt at købe, sælge og reklamere for sex

Teknisk set er det strafbart rufferi når nogen "for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre". Det er dog aldrig blevet blevet retsforfulgt når pengene tjenes på salg af annoncer.

Men det er jo selvfølgelig i en helt anden kategori end deltagelse i hvad domstolen vurderede helt rimeligt i denne sag. Stepstone er dog næppe mere end moralsk angribelige, med mindre de har helt konkrete garantier for hvordan de checker deres kunders aktiviteter.

  • 1
  • 2
s_ mejlhede

Denne dom viser vel også de bankansattes moral, og faglighed, eller rette
mangel på den. Men det har de jo også vist gang på gang de sidste 10 år, helt fra rådgiver til direktør.
Men med de lønninger de har foræredet dem selv, og brug/forbrug af AFP, så er det ikke dumhed, kun grådighed :-(((

  • 2
  • 2
Hans Schou

Når første beløb er gået ind på kontoen, så kontakter man banken og spørger om de penge stammer fra noget ulovligt. Man må have god tid. Det kan godt gå en uge. Til arbejdsgiver siger man at pengene er registreret, men banken undersøger "noget", og vender tilbage indenfor en uge.

Men hvis så første indbetaling bare er en prøveballon, hvor mange indbetalinger skal man så forsinke, hvis det nu på forunderligvis var reelle transaktioner?

Om ikke andet, så kontaktede hun kun Stepstone og ikke banken. Det trækker ned.

  • 1
  • 0
Claus Jacobsen

Seriøst? - det skriger jo til himlen at der indbetales penge på en privatkonto som så skal videresendes til en "ukendt" 3.part, at det så er ulovligt. Nævn bare et enkelt scenarie hvor det her har en legal brug? og hun ved heller ikke hvor pengene kommer fra. Der findes ganske enkelt ingen undskyldninger for at hoppe på den slags. OG SLET IKKE når man rent faktisk kommer fra bankverdenen, hvor man også har et bare minimalt indblik i jura'en bag.

  • 2
  • 0
Finn Christensen

Denne dom viser vel også de bankansattes moral, og faglighed, eller rette mangel på den...

Flytte penge fra dansk konto via forskellige filialer af Western Union samt overførsler sker til Rusland og Polen !!!

Med mindst 4 røde flag rejst, så er der dømt fusk.
Den vurdering kræver kun alm. snusfornuft hos en helt almindelig dansker, man behøver ikke at være tidl. ansat i et pengeinstitut.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere