Dansk modstand i EU: Nu er kæmpe data-reform udskudt

EU’s store reform af databeskyttelseslovgnivningen har mødt modstand fra blandt andre Danmark og når ikke at blive implementeret inden Europa-Parlamentsvalget i slutningen af maj i år, som ellers var målsætningen.

For præcis to år siden udsendte Europa Kommissionen sit bud på en reform af EU’s fælles lovgivning om databeskyttelse, der skal ensrette indsatsen mod kompromittering af især EU-borgeres personoplysninger på nettet.

Nu har forhandlingslederne i EU måttet indse, at den store reform ikke når i mål inden valget til Europa-Parlamentet, der skal afholdes i slutningen af maj i år. Ifølge euobserver har de i stedet givet sig selv resten af 2014 til at opnå enighed mellem de 28 medlemslande.

Reformen skal sikre en ensretning af europæiske databehandlingsregler, der i øjeblikket eksisterer i 28 udgaver alt afhængig af, hvilket medlemsland, man opererer i. Virksomheder, der opererer i flere EU-lande vil derfor kunne drage fordel af mindskelsen af bureaukratiet.

Men især borgernes rettighed til kontrol med deres egne data er i fokus. Blandt andet skal det fremover være en eksplicit ret at kunne ‘slette sig selv’ fra diverse registre, hvis behandlingen af oplysningerne ikke længere er relevante, og kontrollen med efterspørgsler på data fra lande uden for EU skærpes.

Samtidig vil nationale datatilsyn, som forslaget ser ud i øjeblikket, blive styrket og få bødebeføjelser på op til 100 millioner euro, hvis forordningens regler brydes.

I øjeblikket er forslaget imidlertid landet hos Ministerrådet, der i denne sammenhæng består af medlemslandenes Justitsministre, som skal nå til enighed, før konkrete forhandlinger med Parlamentet kan gå i gang og bringe forslaget et skridt nærmere en vedtagelse.

Dansk modstand i Ministerrådet

Den nye lovgivning møder dog modstand fra en mindre gruppe lande i Ministerrådet, herunder Danmark, England, Ungarn og Slovenien, der alle ønsker at ændre hovedelementet i reformen fra en såkaldt forordning til et direktiv.

Et direktiv er i lovteknisk forstand mere fleksibelt, da det overlader implementeringen til det enkelte medlemsland, der ofte kan nøjes med at justere på eksisterende lovgivning. Et EU-direktiv om databehandlingssikkerhed eksisterer allerede, men er ikke blevet opdateret siden 1995.

I modsætning til et direktiv, er en forordning direkte gældende i alle medlemslande, og dermed vil den overskrive eksisterende national lovgivning på området. I Danmark betyder det, at Persondataloven reelt bliver ophævet og erstattet af den fælles EU-forordning.

Det danske forbehold bunder i et ønske om at holde fast i en lang række særreguleringer, der supplerer Persondataloven. Sundhedsloven indeholder eksempelvis regler om behandling af personoplysninger, der i visse tilfælde overtrumfer bestemmelserne i Persondataloven. Hvis forordningen bliver gældende, vil den ophæve disse bestemmelser, lyder bekymringen.

Ministerrådet var samlet i starten af december for at finde frem til en fælles forhandlingsposition, men uenigheden om direktiv eller forordning var ikke til at forene. I november holdt daværende justitsminister Morten Bødskov en tale for folketingets Europaudvalg, hvori han gjorde den danske holdning klar.

»Det er regler, som ligger inden for rammerne af direktivet fra 1995. Med direktivet er der fleksibilitet til at tilpasse reglerne til de særlige nationale forhold, der altid vil gøre sig gældende. Det er vigtigt, at vi kan opretholde denne form for fleksibilitet. Det sikres bedst ved et direktiv,« sagde han.

3.999 ændringsforslag

Da Kommissionen fremsatte sit forslag den 25. januar 2012 var det med en klar målsætning om, at hele reformen var blevet stemt igennem inden Europa-Parlamentsvalget, der finder sted til maj i år.

De sidste to år er gået med Parlamentets førstebehandling alene og på sin vej igennem de relevante udvalg har MEP’ere tilføjet 3.999 ændringsforslag, hvilket er det højeste antal, noget enkelt lovforslag har modtaget i Parlamentets historie.

Europa-Parlamentet har nu givet udvalgte repræsentanter sit mandat til at tage hul på forhandlingerne med Ministerrådet, der altså endnu ikke er nået til enighed om en forhandlingsposition. Her er forslaget indtil videre strandet og når formentlig ikke videre før Parlamentsvalget.

Alle parter synes dog at være enige om, at EU trænger til en afbørstning af den eksisterende lovgivning. Senest har de mange afsløringer af NSA’s massive overvågning af almindelige mennesker sat databeskyttelse øverst på dagsordenen for Europas topledere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

Nu har forhandlingslederne i EU måttet indse, at den store reform ikke når i mål inden valget til Europa-Parlamentet, der skal afholdes i slutningen af maj i år. Ifølge euobserver har de i stedet givet sig selv resten af 2014 til at opnå enighed mellem de 28 medlemslande.

Så det de allerede har aftalt, er ikke noget de bliver genvalgt på.

Nu får vi så en gang gas om "Vi lytter også til vælgerne" , men i virkeligheden er det blot en undskyldning for at gemme beslutningen til efter valget, så der bliver 5 år til at glemme..

K

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Når der står:

»Det er regler, som ligger inden for rammerne af direktivet fra 1995. Med direktivet er der fleksibilitet til at tilpasse reglerne til de særlige nationale forhold, der altid vil gøre sig gældende. Det er vigtigt, at vi kan opretholde denne form for fleksibilitet. Det sikres bedst ved et direktiv,«

og

"Det danske forbehold bunder i et ønske om at holde fast i en lang række særreguleringer, der supplerer Persondataloven. Sundhedsloven indeholder eksempelvis regler om behandling af personoplysninger, der i visse tilfælde overtrumfer bestemmelserne i Persondataloven. Hvis forordningen bliver gældende, vil den ophæve disse bestemmelser, lyder bekymringen."

betyder det så at det er fordi man i Danmark ønsker at kunne lave regler der er bedre for borgerne end det EU lægger op til, eller betyder det at man i Danmark så bedre kan forvalte løsninger som vi allesammen ifølge HTS vil blive glade for?

  • 5
  • 0
Carsten Jørgensen

Jeg er lidt bekymret for om Danmark har læst versionen med de 3999 ændringer som vi er modstander er.

Der står tydeligt i Article 6:

"Within the limits of this Regulation, the law of the Member State may provide details of the lawfulness of processing, particularly as regards data controllers, the purpose of processing and purpose limitation, the nature of the data and the data subjects, processing measures and procedures, recipients, and the duration of storage."

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Eller også handler det om den snak der var om at sælge danskernes sundhedsoplysninger til de store medicinalfirmaer.

Tror jeg nu ikke, at sælge kan betyde man hastigtt får mange indtægter, men det klinger derefter af. Den nye sort er at 'kunden' betaler for et xxx abonnement, og således kan der trækkes yyy oplysninger, og staten/kommuner/regioner/'name it' får derved konstant løbende kroner flydende i malkemaskinen.

Samtidig har man bedre kontrol over prissætningen, og myndigheden kan skrue op og ned efter behov (et offentligt årligt budget vedtages politisk) - tænk på budgetperioden og fastsættelse af skatte-/udskrivningspct., dækningsafgift etc.

Det offentlige 'sælger' sjældent noget af blivende værdi.

Dine private og personlige oplysninger... ja da. De er da til gavn for 'almenvældet', når pengene kan bruges til at lappe hullede veje, betale de varme hænder og ligenende mumbo jumbo :)

  • 1
  • 0
Finn Christensen

De sidste to år er gået med ... førstebehandling ... har MEP’ere tilføjet 3.999 ændringsforslag.......

...de mange afsløringer af NSA’s massive overvågning af almindelige mennesker sat databeskyttelse øverst på dagsordenen for Europas topledere

To år og hele 3.999 ændringsforslag tyder på at utallige kokke + lobbyfolk hver har deres fyld postet i gryden og ødelægger helt bevidst resultatet.

Dem, der vil drive politik og dem der vil 'voldbruge' borgernes data, de ser normalt ikke situationen helt fra den samme vinkel, incl. en normal modstridende interesse mht. borgernes følsomme data samt ifm. massiv dataudveksling for medlemsstater...

Men igen, NSA har jo vist os, at verden har flyttet sig lidt rigeligt de seneste år - dele af EU (Europa) og NSA har fælles interesser på dette område [1], og det tegner ikke godt.

Vores folk i EU kan nok ikke og har faktisk ikke evner til at overskue den her komplekse tekniske verden (IT/dataudveksling/datasikkerhed o.l.), så en forsinkelse af processsen er kun gavnlig set fra borgerens synsvinkel.

Håber det ender med et direktiv, da jeg trods alt med min stemme kan prøve at smide en umulius på porten herhjemme - en stemme er for mikroskobisk samt nytteløs på EU-plan.

............ [1] Politisk korrekt bruges begreber såsom 'terror', 'overvågning' af 'xxxx' og andet bredt formuleret, og dermed skabes total mangel på mulig indsigt og kontrol fra borgernes side af embedsværket og maskineriet.

Dvs. systemet holde nøje kontrol med og registrering af samtlige borgers gøren og laden. Det er et 'Big Brother' samfund allerede beskrevet i 1948 af George Orwell... http://da.wikipedia.org/wiki/Store_Broder_%281984%29

Jeg tilhører generationen, der regnede med, at '1984' (Big Brother) & 'Kammerat Napoleon' (originaltitel Animal Farm) begge af Orwell samt 'Fahrenheit 451' af Ray Bradbury primært var Hollywood skræk og underholdning, men efterhånden vil noget af virkeligheden komme meget tæt på de her ~60 år gamle tanker.

  • 1
  • 0
Jesper Lund

betyder det så at det er fordi man i Danmark ønsker at kunne lave regler der er bedre for borgerne end det EU lægger op til, eller betyder det at man i Danmark så bedre kan forvalte løsninger som vi allesammen ifølge HTS vil blive glade for?

Regeringens bekymring går givetvis på, om de fortsat kan videregive eller videresælge dine sundhedsdata til alle mulige formål uden at du skal give samtykke. I dag kan du ikke engang sige nej (tilbagekalde et ellers passivt samtykke).

Det har utvivlsomt krævet en del krumspring i forhold til persondataloven og især persondatadirektivet at komme dertil hvor dine sundhedsdata reelt er statens ejendom. Med ny EU lovgivning skal disse krumspring revurderes, og måske vil staten være tvunget til at opgive nogle for at respektere dine fundamentale rettigheder til persondatabeskyttelse der er en del af EU traktaten.

Sundhedsministeren (ex) har offentligt pralet af at Danmark har bedre registreringer af borgerne (forsøgskaninerne) end noget andet land.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere