Dansk kikkertbutik falder i Googles unåde

Googles nye reklamepolitik sidestiller prostitution, narko og våbenudstyr. Det rammer dansk kikkertbutik lige op til julehandlen.

Michael Hansen har via kikkertgrossisten.dk solgt kikkerter på nettet siden 2006. Lige så længe har han benyttet Googles AdWords for at tiltrække kunder i butikken. Præcis hvor mange kunder han har, forbliver en forretningshemmelighed, men sidste weekend var trafikken skrumpet til blot en tiendedel af, hvad den var weekenden forinden.

Et dyk på 90 procent og et bekymrende udgangspunkt for en forestående julehandel af teaterkikkerter, udsigtskikkerter, mikroskoper, lupper, stjernekikkerter og blandt meget andet kikkerter til jagt, riffelsigter og montage.

Forklaringen på det store dyk er ifølge Michael Hansen Googles nye politik for annoncering via AdWords. Den 21. november i år modtager han en mail fra Google, hvor han får at vide, at han overtræder selskabets nye politik for annoncering af farlige produkter, og at alle kampagner er standset med øjeblikkelig virkning. Annonceringen vil først blive genoptaget, når kikkertgrossisten.dk har tilrettet sine annoncer og sin webshop, og dette er blevet godkendt af Google.

Mailen er signeret Google AdWords-teamet i Irland.

Michael Hansen kontakter Google online og beder dem ringe. Først ringer en engelsktalende mand. Michael Hansen beder om kontakt til en dansker og 'Morten' fra support ringer.

»Man får jo aldrig et efternavn«, siger Michael Hansen. Morten sender endnu en mail og henviser til Googles nye regelsæt fra september og vedhæfter et link til klage.

Her læser Michael Hansen, at Google siden september har strammet sine annonceringsregler. Google forklarer, at på trods af, at AdWords er det, selskabet lever af, så er det ikke alt, man ønsker at tjene penge på. Man ønsker ikke længere at tjene penge på sprængstoffer, og man vil heller ikke annoncere for opskrifter på sprængstoffer. Man må ikke annoncere for farlige knive eller knivdesign, tobak, tobaksudstyr, e-cigaretter osv. Listen er lang og detaljeret og kan læses her.

Den dækker altså også over udstyr til skydevåben, hvilket er formuleret således: 'Enhver del eller komponent, der er nødvendig for, at et skydevåben fungerer, eller enhver del eller komponent, der kan monteres på et skydevåben. Eksempler: kikkertsigter, ammunition, magasiner eller patronbælter.'

Reglerne overrasker Michael Hansen, der finder det urimeligt, at Google skal bestemme, at han ikke må annoncere for fuldt lovlige varer. Der er intet af det, han har solgt, der ikke er helt normalt at sælge i en dansk forretning som hans, siger han, der ud over private har offentlige myndigheder som Skat og Politiet i kundekredsen.

Uheldig udvikling

»Det er en skæv og en højst uheldig udvikling, at en virksomhed med så dominerende en stilling kan lægge regler ind, som man ikke kan forsvare sig mod,« siger Henrik Theil, der er chef for public affairs og kommunikation for Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH), der godt har hørt om sagen, inden Version2 ringer.

»Det er ikke så ofte, at jeg støder på denne slags sager. I de seneste fem-seks år har jeg måske hørt om tre lignende sager i Danmark.«

Han håber, at kikkertgrossisten.dk og Google kan løse problemet i mindelighed, men indrømmer, at det kan være svært for en lille dansk internetbutik at komme i kontakt med de rigtige i en stor amerikansk virksomhed som Google.

FDIH kører ikke selv sager som disse mod selskaber som Google. Og med hensyn til politisk pres for regler og lovgivning lobbyer foreningen på EU-niveau gennem sin paraplyorganisation Ecommerce Europe, hvor Henrik Theil håber, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager også har øje for Googles dominerende position inden for online-annoncering.

Ingen markedsdominans

Fremstillingen af, at Google har en dominerende markedsposition, godtager Google ikke umiddelbart. Men det er et emne, der får kommunikationschef og public affairs manager for Google i Danmark Christine Sørensen til at vælge sine ord med forsigtighed.

»Det med markedsposition er en utrolig kompleks størrelse. Der er jo utrolig mange steder, hvor man kan købe kikkerter. Du kan købe hos Amazon, tjekke Pricerunner og så videre bare for at nævne nogle få.«

Og på spørgsmålet om, hvorvidt kikkertgrossisten.dk's trafiktab på 90 procent ikke vidner om markedsdominans, er svaret, at Google har produktkategorier, som man ikke vil tjene penge på. Ganske enkelt: Hvis man ønsker at benytte Google AdWords, må man ikke bryde reglerne.

Af frygt for at miste julesalget har Michael Hansen pillet de varetyper, som Google ikke vil være med til at annoncere for, af hylderne. Men det sker under protest.

»Sagen viser, hvor magtfuld og dominerende Google er. De får lov til at bestemme, hvad jeg må forhandle,« siger Michael Hansen, der netop oplyser, at han har fået den glade nyhed fra Google, at hans site er inde i varmen igen.

Der findes andre webbutikker, der sælger dele til rifler - herunder kikkerter. Og en søgning på Google viser, at de endnu benytter AdWords. Til det svarer Google, at der er helt ens regler for alle, og at de også vil komme til at gælde for disse butikker. Typisk foregår det således, at Google reagerer, når en person anmelder et bestemt website.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Synes det er mere bekymrende at man ligger 90% af ens forretning i hænderne på google - og regner med det varer evigt..

For nethandlerne er der dog ikke mange andre muligheder end at lægge omsætningen i hænderne på Google.

Folk finder webshops via Google og der er adskillige historier omkring shops der mister meget omsætning blot hvis de falder lidt ned i placering (under the fold) på resultat listen, eller ligefrem side 2 eller 3 - og/eller deres AdWords kampagner rammes.
Det er absolut ikke unormalt at langt største delen af omsætning i webshops kommer fra organiske søgninger og kampanger - og 90% af disse er som oftest fra Google.
Selv blandt folk der kender url'en - så kommer en stor procent del (ofte 50%) af hits stadig fra søgninger på Google.

Der er intet reelt alternativ til Google for webshops i denne tid fordi Google's søgninger er så markedsdominerende. Med mindre man stadig tror på De Gule Sider i telefonbogen.

Thorvald Johannes Pedersen

De to første kommentarer forstår jeg ikke, virker useriøst. Jeg synes det er vanvittigt at Google kan bestemme at et søgeord som kikkert ikke må findes i Adwords. Men ellers kan man vel også klare sig uden adwords og klare sig med almindelig google søgning. Hvad er adwords egentligt - er det søgeord som man lægger ind under sin hjemmeside for at gøre det nemmere for google at finde den?

Martin Kofoed

Det mest skræmmende ved den her artikel er måske, at Skat åbenbart har et behov for at købe kikkerter

Ja, det burde heller ikke være nødvendigt mere. De har jo lov til - uden kendelser af nogen art - at gå ind i din have og checke, om dine håndværkere er hvide, sorte eller regnbuefarvede.

I sådan et tilfælde kunne vi godt bruge nogle "Stand Your Ground"-agtige regler i DK.

Søren Hetland Basse

Vi ved jo alle at Google er rig, vi ved jo alle at Google er dominerende.
Når mere end 90 % af ens omsætning er afhængig af samme Google, er man da mere end gennemsnitlig ..., såfremt man brokker sig over sprog m.m. og ikke med det samme retter ind, eller finder en vej rundt om det pågældende adword!
At det kunne være dejligt at der var relle alternativer er så en anden sag.

Bent Jensen

Eller godt at et firma overholder sine egen etik. - Og etniske retningslinjer.

Sigtekikkert er en våbendel, og bruges til at dræbe.

Hvis man ikke vil støtte, våben, prostitution narko og tobakindustrien, er det vel det rigtige at gøre. Så må han oprette en separat hjemmeside og butik for "umoralske" produkter.

Hvis det var "salg" af øst europæiske eller afrikanske piger, som de blokeret for, var der nok ingen der ville brokke sig, selv om det også er lovligt i Danmark.

Men ja, vil også give bruger som mener at Google store(hele) markedsandel er et problem, men hvis man ikke bliver udelukket af søgeresultatet, men kun fra den betalte del, vil jeg mene at de over holder loven, og deres retningslinjer for etik.

Christian Nobel

Sigtekikkert er en våbendel, og bruges til at dræbe.

Sikke noget vrøvl - der er mange andre der bruger våben, eksempelvis til skydekonkurrencer, plus der bruges sigtekikkerter af professionelle jægere, som afliver ræve med skab, eller andre dyr der lider, etc, etc.

Skal det så også være forbudt at sælge biler - biler dræber omkring 200 mennesker om året, og lemlæster adskillige tusinder.

Hvis man har et problem med at der fuldt lovligt sælges varer, så må man tage det op politisk.

Martin Wolsing

Hvis man har et problem med at der fuldt lovligt sælges varer, så må man tage det op politisk.

I princippet enig. Men Google er en privat virksomhed, der selv må bestemme hvilke annoncører de ønsker. Lige som alle andre medier. Der er nogle ting, man bare ikke har lyst til at blive associeret med af forskellige årsager.

Nogle gange er der en gråzone, og så må man vælge om man tage krikken for at være for stram, eller kritikken for at være for slap. I dette tilfælde har Google valgt at køre den stramme linje.

Jeg synes det var mere problematisk, hvis Google udelukkende disse ting fra deres organiske søgeresultater.

Jens loggo

Der findes altså andre måder at få kunder i butikken på end søgemaskiner.

Det er sådan nethandel fungerer idag. Det er en kæmpe forretning, som f.eks. google tjener milliarder og milliarder på, og derfor skal det også fungere.

På gaden ser du en butik, fordi du går forbi den og ser skiltene. På nettet ser du en butik, fordi du ser reklamer for den, eller den popper op som søgeresultat.

Tommy Mærsk

Der findes der stadig andre måder end søgetrafik at få kunder i butikken på. Offline markedsføring, affiliate marketing, køb af blogposts, bannere osv osv osv alt sammen noget der kan gøres uden google, siger ikke at det er forkert at købe adwords, siger man ikke skal brokke sig over at miste 90% af sin trafik, hvis det er fra en og samme kilde...

Christian Nobel

I princippet enig. Men Google er en privat virksomhed, der selv må bestemme hvilke annoncører de ønsker. Lige som alle andre medier. Der er nogle ting, man bare ikke har lyst til at blive associeret med af forskellige årsager.

Jo jo, men nu opponerede jeg mest mod udsagnet:

"Sigtekikkert er en våbendel, og bruges til at dræbe."

Jeg interesserer mig ikke for jagt, men jeg mener at det er hykleri at moderne mennesker, som ingen kvaler har med at æde svin der er dræbt på brutal vis, efter en mishandlende køretur, begynder at galpe op om eksempelvis riffelskydning af vildt.

Hvis vi skal fortsætte ud af den tangent, hvad så med fiskeri, hvor fisken jo også bliver dræbt (ovenikøbet efter grov dyremishandling med en krog i munden)?

Eller køkkenkniv - de fleste knivdrab herhjemme foretages vist med helt almindelige køkkenknive.

Etc, etc.

Men det er da en udmærket grund til at begynde at reflektere lidt over Google, så på den måde er det måske ikke helt tosset alligevel.

Bent Jensen

Sikke noget vrøvl - der er mange andre der bruger våben, eksempelvis til skydekonkurrencer, plus der bruges sigtekikkerter af professionelle jægere, som afliver ræve med skab, eller andre dyr der lider, etc, etc.

Ja men våbendele er nu våbendele, og er skabt til at dræbe. At man så øver sig og bruger det som sport er forholdsvis "nytilkomne" da formålet med diverse skytte og jagt forening har været at træne til Jagt og krig.

Biller er skabt til transport, og dræber uhensigtsmæssigt, og man prøver at bringe antallet af dræbte ned, så synes ikke den sammenligning kan bruges.

Har selv jagttegn og våben, så ser ikke det uetisk i det. Men mener at et firma er i sin gode ret til at overholde sin egen vedtaget etik. Hvis man mener det er ulovligt, så bør gå efter at ændre loven eller give bøder til firma.

Japan har først for nyligt vedtaget en lov om "børneporno" efter meget pres for udlandet, ville du/i fare lige så meget op, hvis google ikke ville vise reklamer for Japanske firma som solgte dette eller tobak som jo også er lovligt ?

Det er jo ikke ulovligt at sælge våben, og det kan jo forsat findes i google søgeresultater, hvis man søger på sigtekikkert. Google vil bare ikke tjene penge på noget som de mener er umoralsk, og vise reklamer for dette.

Steen Ole Rasmussen

Hvad EU finder godt for sig og andre, det er muligvis ikke det samme som det, brugerne af Google og Google selv finder godt for sig. Der kan være mange grunde til, at EU ikke bryder sig om Google. Men de behøver ikke at have med det gode at gøre i mere almen forpligtende forstand.

Skat kan bruge kikkerter nok så meget. Lige lidt hjælper det, så længe at forbilledet, Jean Claud Juncker, er formand for kommissionen, udvalgt på baggrund af sin karriere i Luxembourg, hvor han som minister og præsident over mere end 25 år systematisk har arbejdet på og haft held med at underminere resten af EU's medlemslandes muligheder for at beskatte kapitalindtægter: http://ing.dk/debat/forbilledet-luxembourg-jean-claude-juncker-172200

David Olsen
  • men så er det jo godt at de kan få lidt reklame inden julesalget her på Version2.

Google er i deres gode ret til at vælge hvad de vil vise af reklamer, og hvad de ikke vil. De skal også beskytte deres brand og hvad de vil associeres med. Hvorvidt produktet er lovligt eller ej burde ikke have nogen betydning. Porno er også lovligt her i danmark - er temmelig sikker på at en reklame for en pornofilm heller ikke ville blive godkendt i TV2's reklameblok en tirsdag kl 18.30 - uanset hvor anstændig reklamen så end laves.

At jeg så ikke forstår googles valg er en anden snak. De kunne blot gøre de keywords dyrere og kun vise reklamerne for de brugere som de ved har interesse indenfor det område - de ved udemærket hvem de brugere er og hvem de ikke er.

Christian Nobel

Japan har først for nyligt vedtaget en lov om "børneporno" efter meget pres for udlandet, ville du/i fare lige så meget op, hvis google ikke ville vise reklamer for Japanske firma som solgte dette eller tobak som jo også er lovligt ?

Kunne du ikke være lidt konsekvent - først siger du Japan har vedtaget en lov (imod børnepornografi formoder jeg), dernæst siger du at det også er lovligt - det giver ingen mening.

Og så er det lidt sølle at trække børnopornokortet, nu mangler vi bare Godwin, så er den hjemme.

Derudover så kan man ikke komme uden om at Google har en dominerende markedsposition, som Jesper siger, men det er som sagt måske udmærket at det får menigmands øjne op for at Google er ved at blive et problem.

Michael Peters

Problemet er ikke, at Google ikke vil være med til at sælge våben, men den måde Googles medarbejdere er organiseret på. Google er som Dominerende søgemaskine mildest sagt elendig til at følge op, når de lægger spærringer ud, der ikke bunder i fornuft. Googles algoritmer lærer aldrig at bliver "fornuftig".

På sigt vil det skade Googles omdømme, når det går ud over den lille mand, som Google modsat siger de forsvarer. Dominansen er så stor, at Google nærmer sig en position, hvor Google påvirker markedet ved sin blotte eksistens.

Kikkert butikken fortæller historien om hvordan Google langer ud efter en lille Dansk butik, mens Google gladeligt lader Amazon sælge våben lignende legetøj, knive i en betragtelig længde, og meget andet.

Jeg tror godt Google er klar over det, men at deres vej mod total dominans, er det blot en lille bule i vejen.

Selv ville jeg aldrig baserer min forretning på Google alene - det er Google alt for usikker til. Det man stoler på den ene dag, ændre de den næste dag.

Allan S. Hansen

Der findes der stadig andre måder end søgetrafik at få kunder i butikken på. Offline markedsføring, affiliate marketing, køb af blogposts, bannere osv osv osv alt sammen noget der kan gøres uden google, siger ikke at det er forkert at købe adwords, siger man ikke skal brokke sig over at miste 90% af sin trafik, hvis det er fra en og samme kilde...

Jeg tror slet ikke du har indsigt i hvor lidt trafik sådan nogle tiltag bringer ind og hvor omkostningsfuldt det samtidigt vil være at udføre.

Offline markedsføring fungerer ikke specielt godt til rene webshops og koster mange penge. Dem der har succes med det er primært de store kendte "brands" (wupti, eksempelvis) eller har offline butikker også som kan drive kendskab.

Banner reklamer giver ikke ret meget mere og har ikke gjort side medio 90'erne. Plus det kan måske give kendskab til et brand, men ikke til produkterne.
Samtidig er den trafik bannere m.m. bringer ind ikke tilsvarende den trafik som AdWords eller organiske søgninger bringer ind.

Blog posts kræver meget indsats for ikke blot at være spam - og disse bruges primært også til at booste rank/keywords i forhold til organiske søgninger på søgemaskinerne (SEO taktik).

Det er et generelt problem inden for e-handle at Google er så dominerende som de er, og man ser konsekvensen hver gang de blot ændre på deres algoritmer og politikker.

Men det reelle problem er at der ikke er noget alternativ til Google.
Og indtil der er - så vil en stor del, og ofte endda størstedelen, af trafik og konvertering komme via Google systemet.Dem der driver webshops har meget få valgmuligheder, de må leve med problemet at så store dele af deres omsætning kommer fra Google.

Tommy Mærsk

Jeg tror slet ikke du har indsigt i hvor lidt trafik sådan nogle tiltag bringer ind og hvor omkostningsfuldt det samtidigt vil være at udføre.

Offline markedsføring fungerer ikke specielt godt til rene webshops og koster mange penge. Dem der har succes med det er primært de store kendte "brands" (wupti, eksempelvis) eller har offline butikker også som kan drive kendskab.

Banner reklamer giver ikke ret meget mere og har ikke gjort side medio 90'erne. Plus det kan måske give kendskab til et brand, men ikke til produkterne.
Samtidig er den trafik bannere m.m. bringer ind ikke tilsvarende den trafik som AdWords eller organiske søgninger bringer ind.

Blog posts kræver meget indsats for ikke blot at være spam - og disse bruges primært også til at booste rank/keywords i forhold til organiske søgninger på søgemaskinerne (SEO taktik).

Det er et generelt problem inden for e-handle at Google er så dominerende som de er, og man ser konsekvensen hver gang de blot ændre på deres algoritmer og politikker.

Men det reelle problem er at der ikke er noget alternativ til Google.
Og indtil der er - så vil en stor del, og ofte endda størstedelen, af trafik og konvertering komme via Google systemet.Dem der driver webshops har meget få valgmuligheder, de må leve med problemet at så store dele af deres omsætning kommer fra Google.

Så nu er det også et krav at det skal være nemt og billigt at drive en online forretning? Og jo har skam indsigt i det, driver selv webshops, så sidder ikke bare og snakker i blinde her...

Jens Jönsson

Der er snakket om at det er hans Adwords annoncer der bliver blokeret og ikke de organiske søgninger. Det er skræmmende at han har lagt det meste af sin markedsføring på Adwords istedet for at lave rigtig SEO.

Sådan noget vrøvl. Han er da sikkert helt fornuftig at lægge sin markedsføring der, hvor han får bedst resultat.

At et amerikansk firma med amerikanske værdier, som ikke har en hat med danske værdier at gøre begynder at pådutte sine kunder egne værdier, er hvad der er skræmmende, især når firmaet har så stor magt indenfor området som de har.

Jens Jönsson

Eller også fordi at det er det nemmest for ham istedet for at starte med at skrive artikler og linkbuilde m.m. - hvilket også tager længere tid.

Hvilken forretning driver du ?
Sådan som jeg har forstået det, så er manden ikke tabt bag en dør, men bruger flere måder at annoncere på.
Adwords er bare én af dem, men sikkert også én af dem der ender I flest køb, netop fordi Google har så stor udbredelse I Danmark, som de har.

I det spil er linkbuilding og artiklen skrivning nok ikke helt at sammenligne...

Johnnie Hougaard Nielsen

Så må man "bare" lave 2 forretninger

Nej. Google har intet imod at der også sælges våben, de vil blot ikke bruges til annoncer for sådant. Hvis han vil have online annoncer for denne del af sit sortiment, må han blot finde en anden udbyder her, med risiko for noget dårligere dækning. Jeg vil dog tro at de mest våben-fokuserede sites i denne anledning vil finde en anden annonce-formidler end Google, hvilket vil reducere "hullet".

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize