Politiet bør kunne tælle op, hvor mange gange aflytningsprogrammer er blevet listet ind på danske mistænktes pc'er, uden at det sender sagsbehandlerne i de enkelte politikredse hjem med stress.
Det mener brancheforeningen Dansk IT, DIT, der dermed ikke køber justitsminister Morten Bødskovs (S) forklaring om, at det er for krævende en opgave for politiet at sætte antal på sagerne.
»Det kan ikke være rigtigt, at politiet ikke kan sætte et kryds i et af deres systemer, hver gang de har brugt programmerne. Det burde ikke være så svært at holde styr på antallet, og jeg har svært ved at tro på, at man ikke kan lave den arbejdsgang i systemerne hos politiet,« siger direktør i DIT Tony Franke til Version2.
PET - Politiets Efterretningstjeneste - har siden 2002 benyttet såkaldte 'sniffer-programmer' - eller trojanere - mod mistænkte i sager, hvor strafferammen er seks års fængsel eller mere.
Det har man gjort i mange tilfælde og med succes i efterforskningen af for eksempel terrorsager som Glasvejsagen og Vollsmosesagen, har PET oplyst i en redegørelse fra Justitsministeriet.
Hvor mange gange de har været brugt, og hvor ofte det har resulteret i sigtelser vides dog ikke, for det ønsker PET ikke at oplyse.
Justitsministeren har i et svar til Folketingets retsudvalg forklaret, at det kræver for mange resurser af politiet at gøre op, hvor mange gange de såkaldte 'sniffer-programmer' har været i brug de seneste 10 år.
Det skal de nemlig gøre manuelt ifølge ministeren, som tidligere beskrevet på Version2.
Både DIT og politikere fra begge sider af folketingssalen har kritiseret, at sammenhængen mellem målet og midlet fremstår uklar, fordi de konkrete antal fortsat henligger i mørke.
Men hvis en optælling er for stor en opgave at gennemføre manuelt for politiet, kan det kun betyde en ting, vurderer DIT-direktøren:
»Hvis det er så tungt og resursekrævende, som ministeren siger, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at overvågningen må være ganske omfattende. Men netop derfor er det vigtigt, at tallet kommer frem,« siger Tony Franke.
Direktøren slår fast, at politiet efter DIT's opfattelse skal have de mest avancerede redskaber til brug i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet som for eksempel terrorsager.
I det konkrete tilfælde med 'sniffer-programmerne' er politiet i stand til at modtage kopier af alle indtastninger på den mistænktes pc uden dennes vidende. Det gælder blandt andet tastetryk ved redigering af dokumenter.
Men politiets redskaber skal altid måles på, om de giver resultater i den anden ende. Og det er svært at få afklaret, når hverken politiet eller ministeren vil eller kan sætte antal på, mener direktøren:
»Der vil være nogle borgere, som bliver udsat for det her uden at være skyldige. Når det handler om overvågning i bred forstand, må politiet erkende, at transparens skaber tillid hos befolkningen. Og derfor bør politiet fortælle, for eksempel hvor ofte man bruger trojaner-programmerne,« siger Tony Franke.
Hvis politiet virkelig ikke har resurserne til at optælle antallet af sager bagudrettet, bør det under alle omstændigheder sørge for, at det kan gøres lettere i fremtiden, mener Tony Franke.
»Hvis ikke man bagudrettet kan gøre det, uden at det kræver en tung, manuel sagsbehandling, så må politiet sørge for, at det rent systemmæssigt bliver muligt fremadrettet. Politiet og PET må vel også have en interesse i at kunne se, om overvågningen virker, og om der kommer et efterforskningsmæssigt resultat ud af det.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
