Dansk it-startup spildte to måneders udviklingstid på forkert udmelding fra Nets

E-faktureringsvirksomheden Billy måtte droppe en dyrt udviklet betalingsfunktionalitet, som den først havde fået godkendelse til fra dankort-udstederen Nets. Efter to måneder trak Nets pludselig godkendelsen tilbage.

Når man er en lille opstartsvirksomhed på tre mennesker, kan selv et lille fejltrin få store konsekvenser.

Således oplevede virksomheden Billys Billing (i dag Billy), at en forkert udmelding fra Nets kostede dem to dyrebare måneder i udviklingstid, dengang virksomheden var relativt ung.

»Vi har lært ikke at stole på Nets,« siger medstifter og teknisk direktør for Billy Sebastian Seilund om episoden.

Det hele startede tilbage i 2011, hvor Billy ville udvikle en ny funktion til kunderne, som endnu ikke fandtes på markedet. Billy tilbyder regnskabssoftware i skyen til virksomheder i stil med Dinero, og udviklerne havde fået en idé til en ny smart funktion: Når en virksomhed sendte en faktura til sine kunder gennem Billy, skulle der være en betalingsknap, så kunderne kunne betale regningen med det samme med et betalingskort.

Hidtil var kunderne nødt til at lave almindelige bankoverførsler, hvilket gjorde hele processen en del vanskeligere.

Derfor ansøgte Billy om tilladelse til at sætte et betalingssystem op, hvor virksomhedernes kunder betalte direkte til Billy med et betalingskort, hvorefter Billy ville overføre pengene automatisk til virksomhederne.

I første omgang gav Nets grønt lys for løsningen, hvorefter Sebastian Seilund som Billys eneste daværende udvikler begyndte at programmere det.

En del af løsningen gik ud på, at det kun var Billy, der havde en betalingsaftale med Nets. De enkelte forretninger ville således modtage betalingerne for deres fakturaer gennem Billy og ville således undgå at sætte individuelle betalingsaftaler op med Nets.

»Vi tænkte, at det var smart med en samlet forretningsaftale for Billy. Vi tjekkede op på brugerne og ville godkende dem, og så skulle de ellers ikke gøre andet,« siger Sebastian Seilund, der hurtigt oplevede, at den nye feature blev en succes blandt brugerne.

Men glæden varede kun en måneds tid.

»Der var en ikke så venlig person fra Nets, der ringede og sagde, at vi skulle stoppe med det samme. Hvis det ikke var lukket inden for en måned, ville de lukke for al betaling til Billy,« siger Sebastian Seilund og tilføjer:

»Det var to måneders spildt arbejde.«

»Ærgerligt med fejlinformation«

Nets har ikke villet kommentere det konkrete sagsforløb for Version2 og forklare, hvorfor virksomheden oprindelig godkendte Billys løsning.

Nets udtaler dog i et skriftligt svar, at der i en betalingskortaftale ikke må modtages kortbetalinger fra køb hos andre virksomheder.

»Det er ikke tilladt for forretninger at formidle betalinger på vegne af en tredjepart,« skriver Nets og påpeger blandt andet, at den enkelte forretning (i dette tilfælde Billy) derved kommer til at ligge inde med følsomme betalingsinformationer om kundernes kunder med dertilhørende risiko for misbrug af kortdata.

Samtidig er det vigtigt for den, der betaler med betalingskort online, at vide, hvem man indgår aftale med. Og det vil man ikke gøre, hvis der er tale om om tredjemandssalg, ifølge Nets.

Problemet er, at Billy ville komme til at optræde som en såkaldt payment service provider ifølge lektor og ph.d. ved CBS Jonas Hedman. Og det kræver en tilladelse fra staten, som Billy ikke har fået.

»Den første person fra Nets, som sagde, at det var okay, han gav dem forkert information,« siger Jonas Hedman og tilføjer, at det selvfølgelig er ærgerligt, at Billy endte med at spilde udviklingstid på fejlinformation.

Ny løsning var for besværlig

Billy forsøgte i første omgang at holde betalingsfunktionen i live ved at hjælpe hver enkelt virksomhed med at oprette selvstændige betalingskortaftaler med Nets. På den måde undgik Billy at blive mellemled for overførslerne.

Dette viste sig hurtigt at være lettere sagt end gjort.

»Den idé var dødfødt på grund af lange behandlingstider og for høje krav til sikkerhedsstillelse, hvor brugeren skulle stille op til 100.000 kr. i sikkerhed for at komme i gang,« siger Sebastian Seilund.

Efter to måneder var kun 2 af omkring 15 virksomheder blevet godkendt af Nets ifølge Billys tekniske direktør, der endte med helt at lukke ned for betalingsfunktionen.

Nets oplyser selv, at ventetiden på at oprette betalingskortaftaler er på omkring en uge, men at det godt kan tage længere tid for især internetforretninger. Blandt andet skal Nets undersøge, om webstederne lever op til en række forbrugerkrav.

Kravet om at kunne stille penge som sikkerhed kan ifølge Nets både være under og over 100.000 kr., der blandt andet påpeger, at pengene skal bruges til de tilfælde, hvor forbrugerne gør indsigelser og skal have penge tilbagebetalt.

»De urimeligt store sikkerhedskrav med en bankgaranti på 100.000 kr. gjorde det umuligt for mange af vores kunder at være med,« siger Sebastian Seilund og fortsætter:

»Jeg tror ikke, bankerne er interesserede i at give bankgarantier uden at få pant i noget som helst. Så hvis du er en lille virksomhed, er det svært. Og så gør det betalingsproduktet dårligere for slutbrugeren.«

Det eneste alternativ var derfor at gå tilbage til udgangspunktet: lade kunderne betale en faktura med en almindelig bankoverførsel.

»Det kan bare ikke rigtigt, at det stadig er sådan i 2015,« siger Sebastian Seilund.

Nyopstartet dansk betalingsløsning går efter Nets’ kunder

Billy har som reaktion netop relanceret betalingsknappen for sine kunder ved at gå uden om Nets. I stedet har Billy lavet en aftale med den danske betalingsgateway Paylike, der samarbejder med indløseren Clearhaus i stedet for Nets.

På den måde kan virksomhederne begynde at modtage betalinger med det samme, mens de venter et par dage på at blive godkendt. Det kan lade sig gøre, fordi betalingerne bliver præ-autoriseret og først bliver hævet på kontoen, når virksomheden er godkendt.

Samtidig behøver virksomhederne heller ikke at stille store bankgarantier for at kunne modtage kortbetalinger, når de sender en faktura til kunden. Paylike har nemlig fundet en metode, hvor den ved hjælp af machine learning selv kan stille den garanti, som der kræves.

Ved at analysere de betalinger, der kommer ind, kan Paylike holde kortere eller længere tid på betalingerne, før de bliver udbetalt til virksomhederne. På den måde har Paylike en buffer, som den kan tage af, hvis der er nogle kunder, som klager og skal have pengene tilbagebetalt. Machine learning-delen kommer ind der, hvor Paylike skal analysere på blandt andet mængden, størrelsen og frekvensen af betalingerne for at vurdere, hvor lang tid den behøver at holde på betalingerne.

Jo større og hurtigere et flow af betalinger der går igennem, desto kortere tid behøver Paylike at holde betalingerne tilbage for at have sikret sig i tilfælde af tilbagebetalinger.

På den måde undgår virksomhederne selv at skulle stille nogle store reserver i form af bankgarantier.

»De reserver er hindrende for nystartede virksomheder. Når man siger, at du skal stille bankgaranti, så tackler man et problem, der måske i virkeligheden ikke er der,« siger stifter og direktør for Paylike Thomas Jensen, der har fravalgt Nets som indløser af flere årsager, der peger tilbage på samme ting: Virksomheden er lidt for gammeldags.

»Nets kan ikke understøtte de ting, vi gerne vil,« siger han og peger blandt andet på, at Nets ikke har setuppet til at kunne få en kunde i gang med at modtage betalinger på et minut, sådan som Paylike tilbyder gennem Clearhaus.

»Clearhaus’ systemer er mere moderne. Nets kunne i princippet sagtens gøre det, men jeg tror bare ikke de har interesse i det,« siger Thomas Jensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (14)

Peter Jørgensen

Hvorfor må Danske Bank så gøre det med MobilePay? Når man bruger Mobilepay i fx Rema1000 eller Føtex , så betaler man til MobilePay/DanskeBank, der så efterfølgende overfører til butikken. (kan bl.a. ses på kontoudtoget, hvor der står MobilePay)

Modsat når man bruger MobilePay i en internetshop, fordi da overfører MobilePay kortoplysninger til internetshoppen, hvorefter man reelt stadig betaler til selve internetshoppen.

Allan Dahl

Jeg tænker at Danske Bank har nogle særlige godkendelser jf. afsnittet

Problemet er, at Billy ville komme til at optræde som en såkaldt payment service provider ifølge lektor og ph.d. ved CBS Jonas Hedman. Og det kræver en tilladelse fra staten, som Billy ikke har fået.

Niklas Pedersen

Som det nævnes i artiklen og som det fremgår af finanstilsynets hjemmeside (https://www.finanstilsynet.dk/da/Temaer/Betalingstjenester/Baggrund.aspx), så skal Billy have tilladelse til at blive betalingstjeneste. Så vidt jeg forstår på artiklen, så er det den tilladelse der snakkes om Billy mangler og altså ikke noget der er specifikt for Nets. Og så er det værd at nævne, at alt efter tilladelse, så kan Finanstilsynet stille et kapital krav på op til €125.000, et godt stykke over de små 100.000 Billy ikke kunne klare.

Nu har de så skiftet til Paylike i stedet for Nets, men artiklen nævner ikke noget om hvordan de er kommet uden om at skulle have den tilladelse? Hvis de har fået en tilladelse, så er Nets vel stadigvæk brugbar som acquirer (hvis vi lige ser bort fra de generelle problemer med Nets).

Loven gælder iøvrigt også ved bankoverførsel, mobilepay og generelt alle former for pengeoverførsel.

Det kunne være lækkert med en lille opklaring på det.

Jesper Hansen

Paylike er ikke godkendt af finanstilsynet eller for den sags skyld PCI DSS certificeret. Det er Clearhaus derimod og jeg vil tro at det er dem der tager imod kreditkort og håndterer pengeoverførslen for Paylike's kunder, dvs. Billy's kunder. Jeg kender ikke det konkrete setup, men Paylike må i hvert fald ikke modtage eller indløse kreditkort eller udbetale pengene til Billy's kunder.

Dan Rose Johansen

For en god ordens skyld skal jeg lige sige at jeg arbejder for Billy, og dengang NETS brændte os af sad jeg på sidelinjen i en søstervirksomhed.

Nicklas Pedersen: De 100.000 Billy ikke kunne klare var faktisk 100.000 som hver enkelt af vores brugere skulle ligge hos NETS. Det var det der gjorde aftalen ubrugelig da en lille håndværker eller designer sjældent har den likviditet til en funktion, der ikke er kritisk for at holde forretningen kørende.

Jesper Hansen, har fat i den lange ende her. Paylike er en gateway som tager sig af kundeforholdet, men Clearhaus ligger som leverandør til Paylike og er dem som tager imod kreditkortet.

Jeg håber det opklarer lidt misforståelser :)

Jonas Jersborg

Til vores webshop var NETS og deres priser også til grin.
Vi valgte at gå til Clearhaus i stedet, og sparer både pr transaktion, oprettelse og månedlig abonnement, da de to sidste er ikke eksisterende.
Vi kører gennem QuickPay som er det nemmeste i verden.

Benjamin Bach

Det er fedt med gode tips til betalingsgateways. Skrill er vist også en interessant løsning, dog med en lidt anden struktur end Paylike.

Hele præmissen er dog, at man har en forretning, hvor man alligevel ikke gider Dankort, fordi Dankortet er langt billigere i det lange køb... men det er sikkert meget sundt, at Nets skal konkurrere lidt med de store udenlandske selskabers platforme, så de ikke bare kan læne sig tilbage og malke Hr og Fru DK.

Morten Borg

Jeg bruger Billy og synes det er fantastisk det de gør for at gøre det nemmere for små butikker som min egen.
Problemet er bare at de reelt ikke KAN komme uden om Nets. Ja, de har lige indført Paylike, men da de netop kører via Clearhaus er det VISA/MasterCard der benyttes, og det gør igen at gebyrerne er alt for høje til at jeg kunne drømme om at betale fakturaer fra leverandører på den måde. Dankortet er det eneste betalingsmiddel der har et rimeligt omkostningsniveau - bortset fra bankoverførsler (og der er jo så lige kommet www.bankconnect.dk som forhåbentligt på sigt kan gøre disse mulige via Billy og andre).

Ole Laursen

Har været der før. Problemet her har ikke noget at gøre med om man er PSP eller ej.

Problemet er at Nets har monopol på indløsning af Dankort (så vidt jeg da er orienteret), og de vil ikke acceptere at andre går uden om dem.

For efterhånden nogle år siden var jeg i kontakt med Adyen som netop dengang slog sig op på at man kunne nøjes med en enkelt aftale med dem for at få alverdens forskellige betalingsmåder - indtil vi bad dem få en aftale med Nets om Dankort. Nets sagde nej.

Hvis Nets accepterer at en mellemmand kan stå for indløsningsaftalen, så mister Nets et årligt abonnement for hver merchant og mister også noget kontrol med hvem der har adgang. Så det gør de ikke.

Jeg tror ikke det ændrer sig uden politisk indgriben. Og det ser vi nok næppe, dertil er det for teknisk.

Måske kan vi være heldige at MobilePay og lignende presser Dankortet så meget at Nets bliver nødt til at komme med et udspil der demokratiserer betalingsformidlingen så privatpersoner også kan "tage mod" Dankort.

Eller også får bankerne måske snøvlet sig sammen - egentlig er almindelige bankoverførsler jo udmærkede, der mangler egentlig bare at man kan lave et betal mig-link så folk ryger direkte ind i deres bank med en præudfyldt overførsel. Man kan godt lave elektroniske indbetalingskort og sende ind i bankverdenen, men igen er det Nets der har monopol på det, så det er tungt og halvdyrt at komme i gang med og implementeringen halter en del.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer