Dansk it-startup spildte to måneders udviklingstid på forkert udmelding fra Nets

Når man er en lille opstartsvirksomhed på tre mennesker, kan selv et lille fejltrin få store konsekvenser.

Således oplevede virksomheden Billys Billing (i dag Billy), at en forkert udmelding fra Nets kostede dem to dyrebare måneder i udviklingstid, dengang virksomheden var relativt ung.

»Vi har lært ikke at stole på Nets,« siger medstifter og teknisk direktør for Billy Sebastian Seilund om episoden.

Det hele startede tilbage i 2011, hvor Billy ville udvikle en ny funktion til kunderne, som endnu ikke fandtes på markedet. Billy tilbyder regnskabssoftware i skyen til virksomheder i stil med Dinero, og udviklerne havde fået en idé til en ny smart funktion: Når en virksomhed sendte en faktura til sine kunder gennem Billy, skulle der være en betalingsknap, så kunderne kunne betale regningen med det samme med et betalingskort.

Hidtil var kunderne nødt til at lave almindelige bankoverførsler, hvilket gjorde hele processen en del vanskeligere.

Derfor ansøgte Billy om tilladelse til at sætte et betalingssystem op, hvor virksomhedernes kunder betalte direkte til Billy med et betalingskort, hvorefter Billy ville overføre pengene automatisk til virksomhederne.

I første omgang gav Nets grønt lys for løsningen, hvorefter Sebastian Seilund som Billys eneste daværende udvikler begyndte at programmere det.

En del af løsningen gik ud på, at det kun var Billy, der havde en betalingsaftale med Nets. De enkelte forretninger ville således modtage betalingerne for deres fakturaer gennem Billy og ville således undgå at sætte individuelle betalingsaftaler op med Nets.

»Vi tænkte, at det var smart med en samlet forretningsaftale for Billy. Vi tjekkede op på brugerne og ville godkende dem, og så skulle de ellers ikke gøre andet,« siger Sebastian Seilund, der hurtigt oplevede, at den nye feature blev en succes blandt brugerne.

Men glæden varede kun en måneds tid.

»Der var en ikke så venlig person fra Nets, der ringede og sagde, at vi skulle stoppe med det samme. Hvis det ikke var lukket inden for en måned, ville de lukke for al betaling til Billy,« siger Sebastian Seilund og tilføjer:

»Det var to måneders spildt arbejde.«

»Ærgerligt med fejlinformation«

Nets har ikke villet kommentere det konkrete sagsforløb for Version2 og forklare, hvorfor virksomheden oprindelig godkendte Billys løsning.

Nets udtaler dog i et skriftligt svar, at der i en betalingskortaftale ikke må modtages kortbetalinger fra køb hos andre virksomheder.

»Det er ikke tilladt for forretninger at formidle betalinger på vegne af en tredjepart,« skriver Nets og påpeger blandt andet, at den enkelte forretning (i dette tilfælde Billy) derved kommer til at ligge inde med følsomme betalingsinformationer om kundernes kunder med dertilhørende risiko for misbrug af kortdata.

Samtidig er det vigtigt for den, der betaler med betalingskort online, at vide, hvem man indgår aftale med. Og det vil man ikke gøre, hvis der er tale om om tredjemandssalg, ifølge Nets.

Problemet er, at Billy ville komme til at optræde som en såkaldt payment service provider ifølge lektor og ph.d. ved CBS Jonas Hedman. Og det kræver en tilladelse fra staten, som Billy ikke har fået.

»Den første person fra Nets, som sagde, at det var okay, han gav dem forkert information,« siger Jonas Hedman og tilføjer, at det selvfølgelig er ærgerligt, at Billy endte med at spilde udviklingstid på fejlinformation.

Ny løsning var for besværlig

Billy forsøgte i første omgang at holde betalingsfunktionen i live ved at hjælpe hver enkelt virksomhed med at oprette selvstændige betalingskortaftaler med Nets. På den måde undgik Billy at blive mellemled for overførslerne.

Dette viste sig hurtigt at være lettere sagt end gjort.

»Den idé var dødfødt på grund af lange behandlingstider og for høje krav til sikkerhedsstillelse, hvor brugeren skulle stille op til 100.000 kr. i sikkerhed for at komme i gang,« siger Sebastian Seilund.

Efter to måneder var kun 2 af omkring 15 virksomheder blevet godkendt af Nets ifølge Billys tekniske direktør, der endte med helt at lukke ned for betalingsfunktionen.

Nets oplyser selv, at ventetiden på at oprette betalingskortaftaler er på omkring en uge, men at det godt kan tage længere tid for især internetforretninger. Blandt andet skal Nets undersøge, om webstederne lever op til en række forbrugerkrav.

Kravet om at kunne stille penge som sikkerhed kan ifølge Nets både være under og over 100.000 kr., der blandt andet påpeger, at pengene skal bruges til de tilfælde, hvor forbrugerne gør indsigelser og skal have penge tilbagebetalt.

»De urimeligt store sikkerhedskrav med en bankgaranti på 100.000 kr. gjorde det umuligt for mange af vores kunder at være med,« siger Sebastian Seilund og fortsætter:

»Jeg tror ikke, bankerne er interesserede i at give bankgarantier uden at få pant i noget som helst. Så hvis du er en lille virksomhed, er det svært. Og så gør det betalingsproduktet dårligere for slutbrugeren.«

Det eneste alternativ var derfor at gå tilbage til udgangspunktet: lade kunderne betale en faktura med en almindelig bankoverførsel.

»Det kan bare ikke rigtigt, at det stadig er sådan i 2015,« siger Sebastian Seilund.

Nyopstartet dansk betalingsløsning går efter Nets’ kunder

Billy har som reaktion netop relanceret betalingsknappen for sine kunder ved at gå uden om Nets. I stedet har Billy lavet en aftale med den danske betalingsgateway Paylike, der samarbejder med indløseren Clearhaus i stedet for Nets.

På den måde kan virksomhederne begynde at modtage betalinger med det samme, mens de venter et par dage på at blive godkendt. Det kan lade sig gøre, fordi betalingerne bliver præ-autoriseret og først bliver hævet på kontoen, når virksomheden er godkendt.

Samtidig behøver virksomhederne heller ikke at stille store bankgarantier for at kunne modtage kortbetalinger, når de sender en faktura til kunden. Paylike har nemlig fundet en metode, hvor den ved hjælp af machine learning selv kan stille den garanti, som der kræves.

Ved at analysere de betalinger, der kommer ind, kan Paylike holde kortere eller længere tid på betalingerne, før de bliver udbetalt til virksomhederne. På den måde har Paylike en buffer, som den kan tage af, hvis der er nogle kunder, som klager og skal have pengene tilbagebetalt. Machine learning-delen kommer ind der, hvor Paylike skal analysere på blandt andet mængden, størrelsen og frekvensen af betalingerne for at vurdere, hvor lang tid den behøver at holde på betalingerne.

Jo større og hurtigere et flow af betalinger der går igennem, desto kortere tid behøver Paylike at holde betalingerne tilbage for at have sikret sig i tilfælde af tilbagebetalinger.

På den måde undgår virksomhederne selv at skulle stille nogle store reserver i form af bankgarantier.

»De reserver er hindrende for nystartede virksomheder. Når man siger, at du skal stille bankgaranti, så tackler man et problem, der måske i virkeligheden ikke er der,« siger stifter og direktør for Paylike Thomas Jensen, der har fravalgt Nets som indløser af flere årsager, der peger tilbage på samme ting: Virksomheden er lidt for gammeldags.

»Nets kan ikke understøtte de ting, vi gerne vil,« siger han og peger blandt andet på, at Nets ikke har setuppet til at kunne få en kunde i gang med at modtage betalinger på et minut, sådan som Paylike tilbyder gennem Clearhaus.

»Clearhaus’ systemer er mere moderne. Nets kunne i princippet sagtens gøre det, men jeg tror bare ikke de har interesse i det,« siger Thomas Jensen.