Dansk it-medie ramt af hackerangreb

Et massivt angreb torsdag fra lettiske servere sendte blandt andet it-mediet Comon.dk ud i mørket i flere timer.

Flere danske sites med it-nyheder blev torsdag udsat for et massivt angreb fra servere placeret i Letland. Det skriver nyhedstjenesten Comon.dk, der var et af de ramte sites.

Sammen med CRN, Gear og Mobil.nu blev Comon.dk udsat for et såkaldt denial-of-service (DoS), hvor mange computere angriber en bestemt server for derved at få den til at gå i knæ.

Alle angrebne sites er samlet under det svenske firma Mediaprovider.

Ifølge Comon lykkedes det det svenske hostingselskab Internet Border allerede torsdag at få lukket af for de servere med IP-adresser i først og fremmest Letland, der stod bag angrebet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

At Letland skulle stå bad et angreb mod danske sider indeholdende nyheder. Hvad jeg ved er at letland har meget lidt at gøre og sige når det kommer til hacking, hvis man sammenligner dem med Kina, Tyrkiet (skiddies), og Rusland.

De 3 store lande, hvor især 2 af dem har misforstået konceptet af internettet. Rusland derimod har også lavet en del dårlige ting på nettet, men, de har også givet en hel del for at komme ind i på markedet i undergrunden.

Så jeg ville tro, at de ip'er som angreb fra letland måske var en del af et større botnet som er blevet styret fra et andet land, dog er jeg ikke sikker men det lyder mere rigtigt for mig.

  • 0
  • 0
Stig Johansen

I artiklen taler man om flere sites, der tilsyneladende er samhostet.

Men hvem blev angrebet, og hvem 'røg med i svinget'.

Hvis man kigger i logfilerne efter URL, og ikke mindst Host-headeren, bør det tydeligt fremgå om det var comon.dk eller en af 'de andre'.

Hvis det var comon.dk, så er min umiddelbare tanke at det kan have noget med Danmark/Grundlovsdag/Muhammedtegninger at gøre.

Ellers kan jeg ikke se noget formål med at lægge Comon.dk ned.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere