Dansk it-firma i Ukraine sikrer medarbejdere med visum i spændt situation

4. marts 2014 kl. 06:2910
Dagligdagen har fungeret under de seneste måneders uroligheder i Ukraine for Conscensias udviklere, men selskabet har planer klar, hvis situationen forværres.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mens resten af Europa har fulgt begivenhederne i Ukraine de seneste uger, så har medarbejderne hos den danske nearshoring it-virksomhed Conscensia forsøgt at få dagligdagen til at fungere. Den anspændte situation på Krim-halvøen har ikke på nuværende tidspunkt påvirket arbejdet, men selskabet har truffet sine foranstaltninger.

»Det er klart, at vi har kigget på mulighederne i forskellige scenarier som eksempelvis, hvad vi gør, hvis internetforbindelsen bliver lukket. Vi har gennemgået de situationer, vi har kunnet forudse,« fortæller administrerende direktør Carsten Hansen fra Conscensia til Version2.

Lukningen af internetforbindelsen er blevet set flere gange i forbindelse med uroligheder i lande som Libyen, Egypten og Syrien. Skulle det ske i Ukraine, har Conscensia lavet en plan for at kunne etablere en radioforbindelse til Polen og på den måde fortsat have internetadgang.

Hvis situationen i landet eskalerer dramatisk, så har selskabet også sørget for visum til medarbejderne, så de kan komme ind i Schengen-området og eksempelvis tage til Danmark i en kortere periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her vil de ukrainske kolleger dog ikke kunne sætte sig ved skrivebordene hos Conscensia i Aalborg, men vil i stedet måtte nøjes med at modtage uddannelse.

»Med de visumregler, vi har i øjeblikket, så er det ikke muligt for dem at arbejde, men de vil kunne opholde sig, mens situationen stabiliseres,« siger Carsten Hansen.

Selvom situationen på Krim er spidset til i løbet af weekenden med russiske soldater på halvøen, så har de seneste måneders uroligheder i forbindelse med demonstrationerne mod den nu afsatte præsident Viktor Janokovic kun i begrænset omfang påvirket selskabets cirka 220 ansatte i Ukraine.

»Det er blevet beskrevet værre i pressen, end vi har oplevet det. Stemningen har været præget af den utryghed, som er, men dagligdagen har fungeret rimeligt,« fortæller Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Conscensia har sine afdelinger i hovedstaden Kiev og i Lviv i det vestlige Ukraine, som har været mindre påvirket, indtil urolighederne kulminerede med politistyrker, som skød med skarpt mod demonstranterne.

»Det kan ikke undgås, at det påvirker folk, for alle kender nogen, eller kender nogen, der kender nogen, og da det eskalerede, påvirkede det folk mere,« fortæller Carsten Hansen.

Ukraine har udviklet sig til at være ét af de største lande inden for såkaldt nearshoring til Europa i kraft af kort afstand både målt tidszoner og flyvetid samt mange softwareudviklere. Det er et marked som Conscensia og konkurrenten Ciklum har specialiseret sig i. Mange danske it-virksomheder har desuden udviklingsafdelinger i Ukraine.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
4. marts 2014 kl. 12:36

Godt at firmaet selv tager affære, når nu vores politikere tøver. EU gør stort set intet. Selv Obama virker handlingslammet.

Havde det nu været G.W. Bush der havde set alle problemerne i Ukraine, så havde han invaderet New Zealand forlængst!

4
4. marts 2014 kl. 10:34

Lige nu sidder rigtig mange ledere i små og mellemstore danske IT virksomheder og "klør sig i håret", for hvad kan man gøre i en situation som den der er opstået i Ukraine hvor man hen over en enkelt nat kan havne i en situation hvor man ikke længere er operationel?

De større afdelinger er allerede igang med forberedelserne til den eneste holdbare løsning som går ud på at udstationere Ukrainske nøgle-medarbejdere i udviklingscentre indenfor EU med henblik på opbygning af en multisourcing organisation.

Uanset om skræk-senarierne bliver til virkelighed eller ej vil fremtidig outsourcing til Ukraine blive meget begrænset, for hvilken IT leder tør indkooperere disse risici i sin sourcing-strategi?

11
5. marts 2014 kl. 13:02

Uanset om skræk-senarierne bliver til virkelighed eller ej vil fremtidig outsourcing til Ukraine blive meget begrænset, for hvilken IT leder tør indkooperere disse risici i sin sourcing-strategi?

Mit bud er - mange. Lige nu er naturligcis ikke tidspunktet at gøre det, men forudsat at konflikten neddrosles i løbet at de næste måneder, skal planerne nok blive genoptaget.

Som du selv er inde på, handler det "blot" om multi-sourcing. Denne konflikt er dog ikke det første argument for, at multi-sourcing er en god idé. Som jeg har oplevet det, har overgangen fra whole-sale outsourcing til multi-sourcing med en blanding af on-shore og near-shore medarbejdere/konsulenter stået på i en årrække efterhånden.

2
4. marts 2014 kl. 09:27

Jeg ville være temmelig forsigtig med at gætte på, hvad Putin vil...

Nu kender jeg ikke din baggrund, så beklager hvis du har reel indsigt, men ofte er folk der udtaler sig i sager om Rusland skrivebordsgeneraler, så det er mit udgangspunkt her...

Når man (som jeg) kender særdeles meget til Rusland fra andet og mere end akademiske fjernstudier, så kan jeg love for, at man er bekymret.

Kogt ned til essensen: Rusland under Putin har ikke et bakgear.

5
4. marts 2014 kl. 10:47

Jeg har ikke på noget tidspunkt siden Putin kom til magten set ham beskrevet som værende sindssyg

1
4. marts 2014 kl. 09:08

Rusland har indtil nu ikke sendt nogle ekstra tropper til Krim-halvøen end dem der allerede var udstationeret der, givet en aftale mellem Ukraine og Rusland siden Sovjetunionens fald og bekræftet i Budapest-aftalen i 1994, for også at sikre det ukrainske territorium. Rusland har sin Sortehavsflåde på Krim.

Rusland har indtil nu kun rykket tropper ud til ukrainske militærbaser på Krim og andre strategiske steder på halvøen; de har ikke sendt tropper til resten af Ukraine. Ingen har indtil videre skudt mod hinanden (og lad os håbe det forbliver ved det).

Rusland reagerer på anti-russiske lovtiltag af den nye regering i Ukraine. F.eks. en ophævning af en lov der sikrede mindretals rettigheder i Ukraine hvor et etnisk minoritet var større end 10% i regionen, ved at tillade deres sprog var officielt i den region. I Østukraine sikrede dette mange russers rettigheder, mens i Sydvestukraine var det ungarere. Både Luxembourg, Ungarn og Europaparlamentet har også protesteret over dette lovforslag til at ophæve loven.

Det skal dog siges, at før weekenden, sagde den midlertidige præsident i Ukraine at han havde valgt at nedlægge veto mod ophævelsen, for det var ikke i Ukraines interesser. Det skal også siges at ultra-nationalisterne i Ukraine endnu ikke har formået at udføre vold mod russerne i Krim. Der er dog nogle rapporter om det i resten af Østukraine.

Jeg tvivler på det eskalerer meget vildere end det her.

8
4. marts 2014 kl. 12:36

Rusland har indtil nu kun rykket tropper ud til ukrainske militærbaser på Krim og andre strategiske steder på halvøen; de har ikke sendt tropper til resten af Ukraine. Ingen har indtil videre skudt mod hinanden (og lad os håbe det forbliver ved det).

Det viser sig at jeg tager fejl. Pro-russiske soldater har rykket ind på Krim, men de bærer ikke nationalsymbol. Putin nægter at russiske soldater er rykket ind i Ukraine, men det er jo ikke til at sige om de reelt er russiske soldater.

10
4. marts 2014 kl. 15:24

Putin nægter at russiske soldater er rykket ind i Ukraine, men det er jo ikke til at sige om de reelt er russiske soldater.

Hele operationen lugter langt væk af russiske specialenheder - hvor der f.eks. er større variation i enkeltmandens personlige udrustning end hos regulære tropper - sådan som det netop kan ses på diverse filmklip og billeder.

Og så er det lidt naivt at tro at lokale militiafolk i løbet af to dage skulle stable sådan en operation på benene. Ikke engang de afsatte Berkut-folk ville kunne klare det.

Og hvorfor skulle (russisktalende) ukrainere bære store rygsække under deres storm på den lokale regeringsbygning ? - det er igen typisk for specialenheder, der skal løse deres opgave uden støtte.

Så jeg finder det uomtvisteligt at Putin lyver om den russiske tilstedeværelse - samtidigt med at han planlægger sit næste træk.

9
4. marts 2014 kl. 13:20

Jeps. Tro mig, det er værre end man som almindelig observatør ser det. Det er desværre allerede gamle nyheder for de af os, der:

  • Har venner og forbindelser i Rusland og Ukraine
  • Læser udenlandske medier (herunder russiske og ukrainske)
  • Kender russisk politik og militær

Nå. Nu fik jeg startet den... så må jeg vel hellere uddybe :)

Det eneste spørgsmål der udestår er, hvor Putin har planlagt at stoppe. Er Krim nok? Næppe - som minimum vil de nok af politiske og militærstrategiske årsager have hele Sortehavskysten i Ukraine. Men vil de bevæge sig mod nord? Før konflikten havde jeg sagt, at de ville være tilfredse med Krim, men nu er jeg ikke så sikekr længere. Det afhænger alene af, hvad de pt. tror, de kan slippe afsted med.

Det er fra russiske side et bundkynisk magtspil efter den gammelkendte og effektive strategi - at "flytte ind" mens verden snakker, og så kan man være "storsindet" og give noget væk senere, hvis man møder stærk diplomatisk modstand. Derfor - desto længere ind man kommer, desto mere har man at give af i forhandlinger, og stadig selv vinde. Nutidige "gode" eksempler på dette er Kosovo og Israel/Palæstina.

Det eneste der bider på Rusland er en tilsvarende modmagt. Der er ingen respekt for dialog, som ses som den svages værktøj.

Her skal man så også forstå, at en stor del af dette i høj grad handler om prestige - det er Ruslands kerneselvforståelse, at de er en Supermagt, og at præsidenten skal agere ud fra dette.

Således er en reel mulig modmagt, at give den et hak i tuden på prestige-fronten. Det behøver ikke være militært, men at udelukke dem fra "klubben" i forskellige kontekster (f.eks. G8 og tilsvarende) kan have en stærk effekt. For at sige det på godt, plat dansk, så vil de så ufatteligt gerne have den rokokopude... problemet med udelukkelse fra klubhuset er, at Kina står last og brast med dem, fordi de bl.a. ønsker at have samme muligheder åbne over for Taiwan.

Det eneste andet sted, man kan presse dem, er på økonomien (fraset en nærmest total deployering af NATO, og det vil naturligvis ikke ske - og det ved Rusland lige så godt som alle andre), hvis man målrettet går efter de Kreml-støttede oligarkers pengepung, da dette så potentielt vil skabe intern lobbyvirksomhed. Men til den tid, hvor noget sådant får effekt, vil Ukraines skæbne højst sandsynligt være besluttet for længst.

Men det er en svær balancegang, for som enhver bølle, vil Rusland kun blive provokeret af sanktioner, og sige "who needs you, anyway!", da alt andet vil være at udvise svaghed, og når man baserer sit vælde på den stærkes ret, kan man ikke tåle den slags (offentlige) nederlag.

Det absurde i situationen understreges af, at Putin for kort tid siden holdt tale i FNs Sikkerhedsråd omkring Syrien konflikten, og bl.a. sagde følgende:

"The law is still the law, and we must follow it whether we like it or not. Under current international law, force is permitted only in self-defense or by the decision of the Security Council. Anything else is unacceptable under the United Nations Charter and would constitute an act of aggression."

Kan anbefale denne artikel som en god start (i det hele taget har NYT en god dækning med en del gode op-eds): http://www.nytimes.com/2014/03/04/opinion/putins-crimean-crime.html?ref=international