Dansk IT ansætter direktør fra Capgemini

Interesseorganisationen Dansk IT har ansat Per Andersen som ny direktør - han kommer fra en stilling som konsulentdirektør i Capgemini.

Per Andersen er ny direktør i interesseorganisationen Dansk IT. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

»Vi er rigtig glade for, at Per Andersen har sagt ja til opgaven med at lede og udvikle DANSK IT. Per har en enorm indsigt i, hvad der rører sig på it-området, og i hvordan man udvikler konferencer og netværksaktiviteter. Desuden har han mange års erfaring med at sætte it på dagsordenen. Vi er sikre på, at det vil komme vores mange medlemmer til gode,« udtaler Carsten Nørgaard, formand for Dansk IT, i pressemeddelelsen.

Den nye direktør kommer fra en stilling som konsulentdirektør hos Capgemini Danmark, sidder i bestyrelsen i it-netværket DIAG, er medlem af DI ITEK’s it-politiske udvalg og deltager i en lang række andre netværk. Tidligere har han været i 16 år i analysefirmaet IDC.

Per Andersen tiltræder stillingen 1. juli, og han har allerede rettet fokus mod at holde organisationsskibet mod rette kurs.

»Dansk IT har en unik position som forening for it-professionelle i Danmark og er blandt de førende, når det kommer til kompetence-udvikling, netværk, kurser og certificering. Denne position er blevet yderligere styrket gennem det seneste år, bl.a. gennem strategiske samarbejder og overtagelsen af Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Så det er en stærk organisation, jeg kommer ind i,« udtaler Per Andersen og forsætter:

»Denne position skal styrkes i de kommende år, mens vi samtidig holder fokus på at give medlemmerne så meget som muligt for deres medlemskab og inden for vores økonomiske formåen. DANSK IT har et bredt spektrum af tilbud til medlemmerne, og det skal vi fastholde og udbygge, mens vi samtidig markerer os om medlemmernes talerør på det it-politiske område. Her kommer arbejdet med Danmark 3.0 fortsat til at være et centralt omdrejningspunkt, lyder det fra den nye direktør.«

Per Andersen er i øvrigt også blogger på Version2.

Pressemeddelelse 7. juni 2013
DANSK IT henter ny direktør hos Capgemini Danmark
DANSK IT’s bestyrelse har ansat Per Andersen som ny direktør for DANSK IT. Per Andersen
kommer fra en stilling som konsulentdirektør hos Capgemini Danmark.
- Vi er rigtig glade for, at Per Andersen har sagt ja til opgaven med at lede og udvikle DANSK IT. Per har en
enorm indsigt i, hvad der rører sig på it-området, og i hvordan man udvikler konferencer og
netværksaktiviteter. Desuden har han mange års erfaring med at sætte it på dagsordenen. Vi er sikre på, at det
vil komme vores mange medlemmer til gode, siger Carsten Nørgaard, formand for DANSK IT.
Per Andersen kommer fra en stilling som konsulentdirektør hos Capgemini Danmark, hvor han har ledet en
afdeling med 40 it- og forretningskonsulenter. Ansvaret hos Capgemini har desuden omfattet relationer til
pressen, konference- og netværksaktiviteter. Hos Capgemini har Per Andersen omstruktureret og redefineret
konsulentforretningen, så den i dag giver et positivt dækningsbidrag. Per Andersen sidder i bestyrelsen af itnetværket
DIAG, er medlem af ITEK’s IT-politiske udvalg, facilitator for DANSK IT’s netværk om Cloud
og har jævnligt optrådt i netværk hos bl.a. Netværk Danmark og DANSK IT.
Hans baggrund omfatter også en stilling som direktør for it-markedsanalysefirmaet IDC, hvor han igennem
16 år var med til at opbygge IDC’s profil i det nordiske marked med udvikling af forretningen inden for
konferencer, rådgivning og analyser. En overgang omfattede dette også ansvaret for den nordeuropæiske
organisation. Hos IDC opbyggede Per Andersen en konferenceforretning og træningsprogram fra bunden,
hvilket var medvirkende til en fordobling af omsætningen, og at der blev skabt en økonomisk rentabel
forretning. Per Andersen er uddannet datalog fra Århus Universitet.
Det er erfaring, som Per Andersen vil bruge offensivt hos DANSK IT.
- DANSK IT skal på bedste vis skabe og bruge de nye muligheder, som den teknologiske udvikling åbner op
for. Det gælder både den måde, som netværk fungerer på i dag på alle planer, herunder de sociale medier, så
vel som den langt større dynamik vi fremover kan forvente i måden professionelle erhverver og
vedligeholder deres kompetencer på. Dette sker under en større overskrift om, hvilke kompetencer et land
som Danmark fremover vil efterspørge, når it samtidig bliver mere og mere standardiseret og off-the-shelf
fra skyen, siger Per Andersen, der forudser store forandringer for it-professionen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi står over for en mindst lige så spændende udvikling fremover, som it’s hidtidige
omkring 60 år har budt på. Allerede nu snakker man om, at it-budgetterne ligger i forretningen, om
”consumerization” og om, at it-afdelingens rolle bliver markant anderledes fremover. Så jobbet som itprofessionel
vil være under forandring, og DANSK IT skal og vil følge med i denne udvikling.
Han understreger, at DANSK IT som interesseorganisationen for flere end 6.000 it-professionelle har et godt
fundament at bygge videre på.
- DANSK IT har en unik position som forening for it-professionelle i Danmark og er
blandt de førende, når det kommer til kompetence-udvikling, netværk, kurser og
certificering. Denne position er blevet yderligere styrket gennem det seneste år, bl.a. gennem strategiske
samarbejder og overtagelsen af Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Så det er en stærk
organisation, jeg kommer ind i, siger Per Andersen og forsætter:
- Denne position skal styrkes i de kommende år, mens vi samtidig holder fokus på at give medlemmerne så
meget som muligt for deres medlemskab og inden for vores økonomiske formåen. DANSK IT har et bredt
spektrum af tilbud til medlemmerne, og det skal vi fastholde og udbygge, mens vi samtidig markerer os som
medlemmernes talerør på det it-politiske område. Her kommer arbejdet med Danmark 3.0 fortsat til at være
et centralt omdrejningspunkt, lyder det fra den nye direktør.
Per Andersen tiltræder den 1. juli 2013.

Om DANSK IT
DANSK IT er en non-profit interesseorganisation stiftet i 1958 med det formål at udbrede kendskabet til
informationsteknologien og dens anvendelse, fremme anvendelsen af informationsteknologien til gavn for både
samfundet og den enkelte bruger og samle it-brugere, it-professionelle og andre it-interesserede om disse opgaver.
Mere information findes på www.dit.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere