Dansk internetudbyder trækkes i retten for manglende DNS-blokering

Spillemyndigheden truer internetudbyderen Fiberby med en tur i retten, fordi Fiberby ikke vil DNS-blokere et par danske domæner.

»Ønsker Fiberby ikke at blokere de pågældende sider, ud fra de to kendelser, vil Spillemyndigheden være tvunget til, at indbringe Fiberby for byretten med risiko for dertil følgende sagsomkostninger«.

Sådan lyder det i en henvendelse fra Spillemyndigheden til den danske internetudbyder Fiberby. Fiberby bliver af myndigheden bedt om at blokere for adgangen til to danske domæner, hvorfra der udbydes ulovlig spilaktivitet – og hvis ikke udbyderen blokerer for adgangen, så bliver den trukket i retten.

Det er nemlig i strid med spilleloven at transmittere information til et ulovligt spilsystem.

Men hvem har så ansvaret for at blokere adgangen til de statsejede .dk-domæner?

Fiberby nu valgt at udfordre henstillingen, da man ikke mener, at det er internetudbyderens opgave, at håndhæve lovgivningen på danske domæner.

»Vi er grundlæggende imod censur, og det er ikke vores rolle at agere politi på internettet. Det er jo staten der ejer .dk-domænerne, så det er dem, der må stå for at blokere de domæner, der foregår ulovlig aktivitet på. Det bør ikke være vores opgave. At involvere internetudbyderen et unødvendigt led i denne her proces«, siger Asbjørn Sloth Tønnesen, der er netværkstekniker hos Fiberby, til Version2, og tilføjer, at myndighederne blot kan henvende sig til .dk-domænernes administrator.

Administratorrollen udfyldes af non-profit organisationen DK-Hostmaster, der af staten er blevet sat til at administrere alle .dk-domænerne. Og på deres hjemmeside kan man læse, at hvis en kompetent myndighed anmelder lovstridig aktivitet på et domæne, så vil DK-Hostmaster slette registreringen. Og det er netop den mulighed, Fiberby mener, at spillemyndigheden bør benytte sig af - i stedet for at udpege internetudbyderen som lovbryder.

»Det er et vilkår for at få registreret et .dk-domæne, at anvendelsen ikke er i strid med danske ret. Så myndighederne bør skele til domæneloven og DK-Hostmasters vilkår og få domænet slettet eller blokeret hos DK-Hostmaster,« siger Asbjørn Sloth Tønnesen.

Læs også: Sådan vil staten DNS-blokere ulovlige spilhjemmesider

Loven dikterer det

Muligheden for at holde internetudbyderen ude af lovhåndhævelsen på .dk-domænerne bekræftes af DK-hostmasters vicedirektør, der fra Singapore skriver til Version2, at hvis myndigheden har rettens ord for, at et .dk-domæne bruges til ulovlig aktivitet, så kan administratoren slette registreringen af domænet (læs: lukke siden).

Fiberby har også fremført muligheden for Spillemyndigheden, men her er man ikke åben for at ændre procedure.

Ifølge Jan Fritzen, der er fuldmægtig hos Spillemyndigheden, forholder man sig kun til spilleloven, og ifølge den bryder internetudbyderen loven ved at give adgang til et ulovligt spilsystem.

Derfor kræver man en individuel DNS-blokering i stedet for at henvende sig til DK-Hostmaster og få domænet, der jo udgør det oprindelige lovbrud, slettet.

Det er den danske stat der ejer .dk-domænerne, som DK-Hostmaster administrerer. DK-Hostmaster bekræfter, at spillemyndigheden kan henvende sig til dem og få en side endegyldigt blokeret, hvis den agerer i strid med dansk lov. Hvorfor gør spilmyndigheden ikke det, i stedet for at bruge tid og penge på at få rettens ord for, at den enkelte internetudbyder skal blokere for siden?

»Spillemyndigheden pålægger internetudbyderne at blokere for ulovlige spillehjemmesider med domstolenes hjælp, fordi domstolene skal tjene til at sikre retssikkerheden omkring blokeringen. Der er tale om et indgreb i virksomhedernes forretning og derfor skal der sikres, at der er det fornødne grundlag for at iværksætte en blokering.«

Hvis myndigheden mener, at en internetudbyder er i konflikt med spillelovens §65 ved at give adgang til en bestemt hjemmeside, så konkluderer man vel også, at den pågældende side er i strid med dansk lov (et ulovligt spilsystem). Det er rigeligt til at få siden endegyldigt lukket hos DK-Hostmaster - uafhængigt af alle internetudbydere. Hvorfor finder Spilmyndigheden det nødvendigt at involvere internetudbydere i en sag om ulovlig aktivitet på et statsejet domæne?

»Som nævnt ovenfor er hjemlen i spilleloven formuleret således, at vi skal tage internetudbyderne i retten«, skriver Jan Fritzen til Version2.

Fiberby har indsendt en klage til domæneklagenævnet i håb om at få slettet registreringerne af de relevante .dk-domæner, således at udbyderen ikke længere er i konflikt med spilleloven.

Læs også: Enhedslisten presser DNS-blokering ud af ny lægemiddellov

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Poulsen

Ifølge Jan Fritzen, der er fuldmægtig hos Spillemyndigheden, forholder man sig kun til spilleloven, og ifølge den bryder internetudbyderen loven ved at give adgang til et ulovligt spilsystem.

Så alle danske ISP'er er på kant med loven! Jeg kan da sagtens komme ind på de sider TDC blokere på deres net. Med mindre de blokere for alt andet end HTTP så kan systemet jo snydes ved brug af alternativ DNS eller VPN til et tredjeparts sted.

Thomas Bianchini Daugaard

Jeg mener bestemt ikke, at det er ISP'ernes job at hindre det her - det stinker langt væk af censur og det mener jeg ikke bør finde sted. Derudover kan man netop som artiklen siger, argumentere for at det er DK-Hostmasters job at slette disse domæner da de ligeså meget giver adgang til indholdet som en ISP gør.

Jeg synes det er problematisk at man vil gennemføre DNS blokeringer når rigtig mange mennesker i forvejen IKKE bruger deres ISP's DNS servere, men istedet bruger Googles/OpenDNS eller lign. netop for at undgå denne censur. Vi ved jo alle sammen godt, at det kun virker på mennesker som min mor og min uvidende moster. Alle andre, især dem der er interesseret i det her ulovligheder, kan på ingen tid finde guides til LOVLIGT at omgå censuren.

Svante Jørgensen

Synes det virker lidt censur agtigt..


Det er fordi det er censur.

Et domæne er jo en indgang til en informationskanal fra en bestemt afsender. På samme måde som en avis er indgangen til en informationskanal.

Som udgiver af information er man ansvarlig for hvad man udgiver og kan straffes for dette med bøde eller fængsel. Men som grundlovens §77 så fint udtrykker det må man ikke censurere ny information:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Hvis blokeringen af et helt domæne ikke er censur, så ved jeg ikke hvad det er.

Både politikkere og domstole har i deres dovenskab brudt grundloven og indført censur alligevel fordi de synes at det er for besværligt at finde og straffe dem der rent faktisk har brudt loven. I stedet skyder de budbringeren, internetudbyderen.

Jesper Lund

Korrekt, plus at det på ingen måde kan være rigtigt at det skal være en ISP's opgave at sidde og sortere dns registre. Hvor tror Jan Fritzen han er, Tyrkiet?

Dansk lovgivning giver desværre Danske Spil (officielt Spillemyndigheden) præcist de samme beføjelser over for udenlandske spillesites som Erdogan i Tyrkiet har over for sociale medier.

IT-Politisk Forening protesterede mod denne massecensur da loven blev vedtaget.

Det oprindelige udspil fra Skatteministeriet var i øvrigt endnu værre. Her skulle blokeringen være sket rent administrativt uden en tur i retten.

I praksis gør det desværre ikke den store forskel, da retten blot konstaterer at Spillemyndigheden/Danske Spil er berettiget til at kræve udenlandske spillesider blokeret (hvis de ikke indgår aftale med Spillemyndigheden), og retten afsiger en 100% forudsigelig blokeringskendelse derefter.

Der bliver ikke taget andre hensyn, såsom om borgernes informationsfrihed (sikret af EMRK artikel 10) bliver krænket.

Jesper Lund

Kunne man indbringe lovene omkring DNS filtrene for den europæiske menneskerettighedsdomstol?

Jo, men først skal du have udtømt mulighederne ved de nationale domstole.

Du starter ved byretten, hvor statens modpåstand utvivlsomt vil være at du ikke har nogen retslig interesse i sagen. Så skal det spørgsmål afgøres først ved byretten, landsretten, og til sidst formentlig Højesteret. Hvis du vinder kæremålet om retslig interesse i Højestret, skal du derefter starte forfra ved byretten..

Det bliver en dyr fornøjelse, og det kommer til tage mange år, inden du kan tage til Strasbourg.

Henrik Kramshøj Blogger

Du starter ved byretten, hvor statens modpåstand utvivlsomt vil være at du ikke har nogen retslig interesse i sagen. Så skal det spørgsmål afgøres først ved byretten, landsretten, og til sidst formentlig Højesteret. Hvis du vinder kæremålet om retslig interesse i Højestret, skal du derefter starte forfra ved byretten..

Hvem kan siges at have en retslig interesse? Jeg er eksempelvis LIR/Internetudbyder, ligesom en del andre virksomheder i Danmark. Vi har ikke allesammen modtaget disse henvendelser, men det er bestemt relevant for mig vil jeg mene.

Hvad siger juraen vil en vilkårlig ISP kunne tage DNS filter op?

Michael Nielsen

Det er forbudt for staten at censurere, men da disse DNS filtre er "frivillige", og køre i privat regi, har staten fundet en vej til at censurere, uden at de bryder grundloven.

Hvis Regeringen begyndte med at fjerne DNS records, i navnet af censur, bryder de en af de eneste paragraffer i grundloven, som ikke har gummi (altså kan nemt overskrives af andre love), og det har staten ikke lyst til.

Så hellere tvinge ISP'er til at lave det beskidte arbejde, som ikke er direkte ulovligt.

Jesper Mølgaard

...I hvert fald ikke i første omgang, loven tvinger udbyderne til at blokere for ulovlige udenlandske sider.
Hvis vi lige ser bort fra censuren, så kan man have en vis forståelse for at staten ikke kan blokere disse selv effektvt.

Men DK domænerne er jo deres egne, dem kan de vil bare inddrage brugstilladelsen til, hvis de bliver brugt til ulovligt, hvorfor skal ISP'erne blandes ind i dét?

Og hvem skriver til ISP'erne når disse domæner ikke længere er ulovlige og beder om at få fjernet dem fra blocklisten igen??

Baldur Norddahl

§ 65. Betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder samt transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem er ikke tilladt.

Vi er vist heldige at de kun kræver DNS blokkering. Loven kræver faktisk mere. Ja loven kræver det umulige, men en rimelig fortolkning er at de kræver IP blokkering på router niveau eller DPI af HTTP/HTTPS trafik.

Hvad gør de med en internetudbyder der ikke driver egne DNS servere?

Chano Klinck Andersen

Er en ISP overhovedet forpligtet til at opsætte egen DNS server, med det ene formål at sikre en mulighed for at lave DNS blokeringer?

Ville det ikke være muligt for ISP'en blot at sende 8.8.8.8, 8.8.4.4, 4.2.2.1, 4.2.2.2 og ligende ud til deres kunder, i stedet for selv at opsætte en DNS til kundebrug? Umiddelbart ser jeg ikke nogen grund til at jeg, hvis jeg startede en ISP, skulle drive nogen form for hverken mail eller DNS service.. Der er rigeligt at benytte i forvejen, man kan endda tilbyde kunderne frit valg mht. DNS udbyder via selvbetjening, og blot sikre at der er en udbyder valgt som standard.

Klart at man får problemer med at lave aktiveringsportaler, og lignende, hvis man ikke kan styre DNS opslagene, men det kan man lave på anden vis. :)

Jesper Lund

Vi er vist heldige at de kun kræver DNS blokkering. Loven kræver faktisk mere.

Nej, loven angiver eksplicit DNS blokering
http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l202/betaenkning.htm

Bestemmelsen omfatter f.eks. en internetudbyder, der stiller en DNS-server til rådighed for egne slutbrugere eller andre udbyderes slutbrugere (herefter internetudbydere) ved at transmittere information (levere internetgang) til et bestemt internetdomæne med et ulovligt spilsystem. Sådan transmission vil være i strid med den foreslåede bestemmelse.

Det er også kun egne DNS servere som kan kræves blokeret via fogedretten.

Baldur Norddahl

Nej, loven angiver eksplicit DNS blokering

Det citerede er ikke en del af loven men kommer fra bemærkningerne til lovforslaget. Dertil er det tydligt at juristerne tror at man transmiterer data til et "domæne". Da det er i klar modstrid med virkligheden, står det en dommer frit for at fortolke bemærkningerne vilkårligt. Hvad var det politikkerne i virkligheden ønskede da de lavede loven?

Det er også kun egne DNS servere som kan kræves blokeret via fogedretten.

Det står der ikke et ord om, hverken i loven eller bemærkningerne. Der står at man skal blokkere transmission af information til et domæne. I det citerede er det operative ord "for eksempel" som betyder at det omfatter mere end kun det nævnte. Det er muligt at blokkere generelt ved at bruge DPI på DNS trafik, som jo ikke er krypteret.

Jeg kan også kun frygte at baggrunden for at man skriver "domæne" i bemærkningerne men "spilsystem" i loven er at man forventer at det med tiden glider over til at være en mere effektiv blokkering end blot DNS. Bemærkninger er noget dommerne kan tolke som de har lyst, det er loven ikke.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize