Opråb til danske virksomheder: Lær nu af Google og knyt software til jeres produkter

Der mangler viden og eksperter i dansk industri, der skal bringe vores industriprodukter ind i den digitale tidsalder. Det viser et projekt om at kombinere software med velkendte danske industriprodukter.

Smarte produkter med indbygget software og forbindelse til internettet vil ikke alene i løbet af de næste ganske få år få det helt store gennembrud. Det er også vigtigt at indbygge software i industriprodukter, fordi ens styrke som producent i den globale konkurrence i stigende grad betinges af, hvor meget intelligens og kommunikation, der indbygges.

Sådan lyder de to mest tungtvejende argumenter fra Industriens Fond til danske virksomheder som et opråb om at komme i gang med at knytte software på de gode danske industriprodukter.

Fonden har medfinansieret et projekt, hvis mål har været at kombinere software med velkendte danske industriprodukter. 14 virksomheder har deltaget i de seneste fire år sammen med tre af landets universiteter. Projektet blev præsenteret på konferencen ”Embedded Everywhere” i København i dag.

»Det er afgørende, at danske virksomheder i højere grad bliver i stand til at lave smarte produkter styret af software. Vores projekt viser, at det kan lade sig gøre, ikke mindst ved et tværgående samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsenheder,« siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond, ifølge en pressemeddelelse.

Læs også: Dansk industri anno 2015: Data på disketter, manuel styring og alt for få sensorer til kvalitetskontrol

Virksomheder som Google er langt fremme med selvkørende biler, som i realiteten er computere med gummihjul og motor. Men det gælder f.eks. også for skibsmotorer, måleapparater, overvågningsudstyr, pumper, ventiler, vindmøller og medicinske apparater.

For dem og praktisk talt alle industrielle produkter gælder, at de fremover skal udvikles til smarte produkter med et væld af nye digitale funktioner.

»Det er vores ambition, at danske virksomheder skal være lige så stærke i konkurrencen på det digitale felt, som de er på det industrielle. Det skal de være for, at vi som nation kan være med i konkurrencen på fremtidens industrielle markeder, men vi er ikke helt i mål herhjemme endnu. Virksomhederne mangler kompetencer og kandidater med de rigtige uddannelser. Vi har derfor brug for at få ny digital viden spredt hurtigt til virksomhederne, udvikle vores kompetencer og uddanne nye ledere og ingeniører hertil,« siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.

Systems Engineering og SCRUM kan være vejen ud af den analoge tidsalder

Rapporten angiver både, hvordan man kan komme i gang med at lægge en strategi samt hvilke

  • metoder - f.eks. Systems Engineering, man kan benytte sig af. Systems Engineering tilstræber tilstræber at favne alle aspekter af et udviklingsforløb. Det grundlæggende formål er at opnå en bedre integration i hele produktets livscyklus, dvs. integration af teknologi, teknik, forretning, projekt- og produktledelse fra ide til kunde. Systems Engineering har i langt højere grad fokus på samspillet mellem de enkelte søjler frem for at fokusere på f.eks. et bestemt aspekt af teknologiudvikling.

  • processer - f.eks. hvilke udviklingsprocesser, man bør se på. Eksempler er Unified process (UP) og extreme programming (XP) samt projektstyringsmodellen SCRUM.

  • og endelig teknikker der skal til for at kunne gøre sine produkter mere intelligente. Det handler om modellering og valg af forskellige modelteknikker passet til udviklingsopgaven.

Intelligente produkter med software og special protokoller

Allerede nu findes der naturligvis mange eksempler på danske intelligente produkter:

  • MAN Diesel & Turbo vil øge brugen af modeller for at forbedre brændstoføkonomi og levetid af deres skibsmotorer. Modellerne gør at man kan eksperimentere mere præcist med forskellige konfigurationer.

  • GN Resound udvikler høreapparater, der kan modtage lyd via en WiFi. GN ReSound udviklede derfor en specialdesignet protokol til at at kommunikere mellem høreapparaterne og en telefon. Et af formålene med denne protokol var at lave mindst mulig af lydprocessering i selve høreapparaterne, da disse har meget begrænset beregningskraft. Herved kunne GN ReSound lave et unikt produkt som ingen andre på markedet havde.

  • Techno-matic er en af mange mindre virksomheder, som står overfor opgaven at modernisere deres produkter. Virksomheden udvikler og producerer bl.a. avanceret styreelektronik til skovmaskiner og hydrauliske lifte. Traditionelt set, har der ikke været behov for et rigt applikationslag med mobil apps, webinterface og avancerede brugergrænseflader. Men det er man i gang med nu i samarbejde med Aalborg Universitet.

Andre virksomhederne i projektet er Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S, Danfoss A/S, Terma A/S og Grundfos A/S.

DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er de tre universiteter, der har medvirket i projektet.

Projektet udgiver nu rapporten ”Smarte produkter i praksis”, hvor der fortælle om, hvordan de 14 danske virksomheder har arbejdet med at gøre deres produkter mere smarte.

Bag projektet står som nævnt Industriens Fond i samarbejde med projekt ITOS - Industrielle Teknologier og Software og DI ITEK, som er Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere