Dansk Industri opfordrer EU til grænseløs dataudveksling

Data bør ikke begrænses af europæiske landegrænser, mener Dansk Industri, som ser stort potentiale for danske virksomheder ved fri dataudveksling over landegrænser.

Der skal sættes skub i planerne om fri dataudveksling på tværs af landegrænser i EU. Det mener man hos Dansk Industri, som opfordrer EU til at lave et indre marked for data.

»Data skal ganske enkelt være EU's femte frihed på lige fod med varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft,« siger branchedirektør Adam Lebech i DI Digital til Ritzau i en artikel, som Berlingske Business bringer.

Læs også: Sikkerhedsboss: Nationale særregler kan afspore dataforordning

Kommentaren falder i kølvandet på et nyt dataudspil fra EU-Kommissionen, som Adam Lebech ikke mener er ambitiøst og vidtrækkende nok.

»Vi havde gerne set, at kommissionen havde fremsat et forbud mod unødvendige barrierer for udveksling og opbevaring af data på tværs af landegrænser,« siger han.

Barriererne bunder som oftest i nationale krav om, at data skal blive, hvor de er, og bliver ofte begrundet med beskyttelse af fortrolige data og privatliv. Men ifølge Adam Lebech er der stort potentiale for danske virksomheder, hvis barriererne ved hver landegrænse blev nedbrudt. Og bekymringen om privatliv handler ifølge DI mere om, hvordan man håndterer data, end hvor man opbevarer dem.

Læs også: Dansk Industri: EU’s nye databeskyttelsesforordning kan betyde kaos

»Den digitale økonomi er grænseløs og derfor afhængig af, at for eksempel kundedata og regnskabsdata frit kan udveksles på tværs af det indre marked,« siger Adam Lebech.

»En virksomhed i Danmark, der laver softwareløsninger til en virksomhed i Tyskland, bør ikke behøve at etablere sig fysisk i Tyskland og have kundens forskellige data lagret lokalt i landet.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (3)

Anne-Marie Krogsbøll

"Data skal ganske enkelt være EU's femte frihed på lige fod med varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft,"

Har jeg så også min frihed til at holde mine private data for mig selv? Eller gælder frihedsrettigheder efterhånden kun for dem, der kan spinde guld på at inddrage andres private data og friheder?

Henrik Biering Blogger

Har jeg så også min frihed til at holde mine private data for mig selv? Eller gælder frihedsrettigheder efterhånden kun for dem, der kan spinde guld på at inddrage andres private data og friheder?

Her er et direkte link til EU's "Communication" om emnet. Der er tale om et diskussionsoplæg, der bl.a. følges op af offentlige høringer samt eksperimenter og tests, der skal afsløre hvordan man bedst løser de mange udfordringer, der beskrives i notatet.

Grundidéen er at alle data, der ikke direkte er personfølsomme eller afslører forretningshemmeligheder bør være til rådighed for alle, der mener de kan skabe værdi fra dem. Det er i sig selv et ædelt formål. Og der er masser af eksempler på ting der med et minimum af omtanke burde kunne realiseres.

Men der er også rigtig mange praktiske problemer, som f.eks. hvordan dataskaberne (altså f.eks. ejeren/brugeren af en bil) har styr på data i forhold til producenten af et produkt, hvori der indgår diverse sensorer (altså f.eks. bilproducenter). Og hvordan man afgør om noget er personfølsomt eller forretningskritisk. Og om hvordan og under hvilke betingelser en evt. anonymisering kan foregå.

Derfor er der - meget naturligt - lige nu mange, der ytrer sig både i den ene og den anden retning i forhold til den kompromis-kurs EU fremfører i oplægget. Og det er jo hele meningen med en debat.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Henrik Biering.

Derfor er der - meget naturligt - lige nu mange, der ytrer sig både i den ene og den anden retning


Ja, det er nok forventeligt. Men jeg synes, at det er meget foruroligende, at Dansk Industris udgangspunkt ser ud til at være helt at ignorere "rettighederne til privatlivet", som for mig at se kun kan være de enkelte borgeres - med enkelte undtagelser. DI lyder som om, de mener, at erhvervslivet i udgangspunktet ejer borgernes data, og dermed privatliv, og så er der bare lige nogle irriterende regler, der forhindrer, at disse udnyttes efter erhvervslivets forgodtbefindende.

"Og bekymringen om privatliv handler ifølge DI mere om, hvordan man håndterer data, end hvor man opbevarer dem." (fra artiklen).
??
Mon ikke vi er mange, der bekymrer os om meget andet end håndteringen og opbevaringen af data? Eks. anvendelsen? Jeg er (forholdsvís) ligeglad med, om mine data opbevares og håndteres fuld forsvarligt, hvis formålet med anvendesen ikke er et, jeg sympatiserer med, og som jeg måske ligefrem mener er samfundsskadeligt - et eksempel kunne være, hvis medicinalindustrien får adgang til mine data med det formål at tjene milliarder på et eller andet produkt, som ikke nødvendigvis er til gavn for befolkningerne.

Eller hvis mine data primært bruges til marketingformål for kæmpekoncerner...

Eller som udgangspunkt for politisk manipulation...

DI ser ud til at reducere problemet til et spørgsmål om datasikkerhed, hvorved man forsøger at skubbe det principielle spørgsmål om privatliv og risikoen for totalitær udvikling i baggrunden - som jo kan være meget mere sprængfarligt.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer