Dansk Industri: It skal være obligatorisk fag i gymnasiet

Alle gymnasier skal undervise i it som selvstændigt fag, mener Dansk Industri ITEK på baggrund af forsøgsordning.

Alle gymnasieelever skal have tilbudt undervisning i it på mindst C-niveau. Det mener interesseorganisationen DI ITEK på baggrund af en forsøgsordning med at tilbyde it som fag på B- og C-niveau.

»Efter min mening bør udbud af it-fag nu gøres obligatorisk på alle gymnasier, således at vi får spændt bundgarnet ud alle steder,« skriver direktør Tom Togsverd fra DI ITEK i organisationens nyhedsbrev.

Han sammenligner det med, at undervisningen i biologi i gymnasiet har været med til at få mange af eleverne til at vælge en uddannelse inden for medicin og naturvidenskab.

En tredjedel af gymnasierne deltager i forsøget med at udbyde it som fag.

DI ITEK påpeger, at selvom ledigheden lige nu er højere end for nogle år siden, så er der stadig behov for kvalificeret arbejdskraft inden for fag som it.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Pedersen

Er 2.g naturvidenskabelig studerende ved STX og jeg kan maksimalt få Datalogi C næste år og det kun på et hængende hår. Vi er 7 der skal have det, og man skal være 7 for at holdet oprettes. Hvad med noget obligatorisk IT undervisning ligesom biologi, kreafag og 2. fremmedssprog er obligatorisk. Især det påtvungne 2. Fremmedsprog får mig til at kaste op... Jeg har i al seriøsitet haft fransk 2-3 gange om ugen hele 2.g mens jeg har haft matematik 1-2 gange!?! Det er overhovedet ikke hvad jeg skrev mig op til med mine matematiske studier. Så vil jeg ærligt talt ***** stort og flot på at jeg eventuelt får de timer til matematik en anden gang, det er stadig mærkeligt.

  • 4
  • 0
#3 Per Erik Rønne

DI ITEK mener ifølge overskriften at faget »it« skal være obligarotisk i gymnasiet. Ifølge teksten dog kun for den enkelte skole; ikke for den enkelte elev.

Derudover tales der ikke om indholdet i faget.

Det giver naturligvis sig selv, at der med it ikke menes it generelt, men kun edb. Altså ikke noget med at undervise i sumeriske bibliotekssystemer. Kun informationer der har været gennem en datafangst, og dermed er blevet til data, er af interesse, og det endda kun i det omfang disse data behandles elektronisk. Så ikke noget med manuel databehandling, med hulkort.

Men selv med dette afklaret forbliver der store spørgsmål tilbage. Mener man at alle gymnasieskoler skal tilbyde et kursus i MS Office (det er som regel sådan noget der menes, når ord som »it« eller »informationsteknologi« bringes på banen), eller mener man at det er datalogi på mindst C-niveau det skal være obligatorisk for skolerne at udbyde?

@Henrik, Man kører i dag med forsøgsordninger for datalogi eller informationsteknologi på niveauer højere end C-niveau.

Jeg har i øvrigt selv undervist i datalogi i gymnasiet og på hf, og i programmering på htx, og her ført hold op til eksamen, lige som jeg har været censor ved sådanne eksaminer.

  • 2
  • 0
#4 Marc Munk

Da jeg i sin tid gik på et handelsgymnasie kunne vi vælge it niveau a. Det var noget med at lave databaser i access og udvidet brug af word. Samt et selvvalgt emne for hele holdet. Vores underviser var interresseret i it sikkerhed så det valgte han for os. "Undervisningen" i det emne var et dokumentar program samt en diskution af programmet. Alt i alt 2 x 45 minutter.

B niveau var obligatorisk og det var i bund og grund et spørgsmål om at kunne lave hjemmesider i frontpage, skrive handelsbreve i word, bruge excel til mindre regneark.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User
  • 3
  • 0
#6 Pelle Söderling

Jeg er enig i at vi bør tænke IT ind i undervisningen tidligere - jeg så reelt gerne man gik så vidt som til at lære basal datalogi i folkeskolen på samme måde som vi forventer at ungerne kan basal matematik.

Men medmindre niveauet hæves betragteligt for IT fagene er det vist mest at betragte som spild af tid - de unge er i forvejen langt bedre rustede hvad IT angår og bruger det som en hel naturlig del af deres hverdag - modsat lærene som kæmper med at forsøge at følge med udviklingen. Det er snarere dem der har brug for at blive undervist i brugen af IT.

  • 2
  • 0
#7 Torben Mogensen Blogger

Man kan læse om indholdet på Informationsteknologi på C-niveau i valgfagsbekendtgæøørelsens bilag 16:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132670#B16

Indholdet er beskrevet som:

"2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– it-komponenter og deres samspil indbyrdes og med det fysiske miljø

– it-komponenter og deres påvirkning af menneskelig aktivitet

– it-sikkerhed og beskyttelse

– it-spilleregler, etik og lovgivning

– it-værktøjer i forbindelse med formidling, videnssøgning, dokumentation, beregning og kommunikation.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det:

– medvirker til opnåelse af de faglige mål

– understøtter anvendelsen af it i tværfaglige sammenhænge

– viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget."

Det er ikke nogen særlig præcis beskrivelse. Heller ikke når man sammenligner med de andre valgfag i samme bekendtgørelse. Inden for de rammer kan man sagtens lave et forløb, som intet bidrager til en gennemsnitlig teenagers viden og kompetencer om IT. Man kan dog også lave et interessant og spændende forløb, så udbyttet vil i meget høj grad afhænge af de enkelte underviseres fortolkning af bekendtgørelsen (og viden om emnerne).

Jeg synes helt klart også, at der mangler noget om relationen mellem datamodeller og virkelighed og hvordan denne påvirker forudsigelser lavet på basis af datamodeller.

  • 1
  • 0
#8 Niels Langager Ellegaard

Der står lidt mere på følgende side, men jeg er enig i at læreren nok har ret frie hænder. (Jeg tror at version2-artiklen om at tilbyde informationsteknologi som valgfag i det almene gymnasium (STX)).

http://www.emu.dk/gym/fag/if/uvm/informationsteknologi.html

Det kunne være sjovt at vide hvor mange gymnasieelever der har prøvet at programmere. Mit gæt er at der er ret få, men jeg ved det faktisk ikke. Måske er det vigtigste formål med IT-faget at give en lille gruppe elever muligheden for at afgøre om de har lyst til at blive dataloger.

  • 1
  • 0
#9 Pelle Söderling

Reelt mener jeg at det er en gammeldags tankegang at datalogi og programmering er forbeholdt folk der overvejer at blive professionelle udviklere.

IT gennemsyrer idag alle erhverv - ja du kan ikke engang blive landmand idag uden at IT er en integreret del af din hverdag. Vores uddannelser er langt efter denne virkelighed, men det ændrer ikke på at IT kun bliver en større og større del af fremtidens erhvervsliv.

Det er super vigtigt at folk over en bred kam indenfor en lang række fag har langt større forståelse for IT systemer end tilfældet er idag og måske endda i langt højere grad har mulighed for at tilpasse dem i forhold deres fagområde. Overvej hvad fag-specifikke DSLs kunne gøre hvis folk forstod at bruge dem til at tilrette deres systemer til at matche deres forretningsområde - uden at det skulle gå via en udvikler som sjældent fatter fagområdet.

Det at datalogi og programmering er forbeholdt folk der måske ønsker at blive udviklere, svarer til at matematik kun er noget vi lærer folk der måske ønsker at blive revisorer eller ingeniører.

Jeg siger ikke alle skal kunne programmere deres eget styresystem, men der er brug for at få højnet forståelsen for data og hvordan data integreres og udveksles imellem systemer - det bør være common knowledge for selv landmanden.

I dag er verden snarere den at en kontor-afdeling har én excel-guru ansat, som alle andre kommer rendende til og en computer er en sort boks der producerer magi. Det er der alvorligt brug for at vi får lavet om på.

  • 4
  • 0
#10 Per Erik Rønne

Reelt mener jeg at det er en gammeldags tankegang at datalogi og programmering er forbeholdt folk der overvejer at blive professionelle udviklere.

Det er det naturligvis ikke. På eksempelvis fysikstudiet på Københavns Universitet indgår programmering i MatLab som et obligatorisk element. Jeg kunne forestille mig at eksempelvis polit-studerende havde tilsvarende behov, måske med noget APL-agtigt.

Men for 'ganske almindelige mennesker' der arbejder som gartnere eller underviser i latin og græsk i gymnasieskolen (altså klassiske filologer), vil programmering kun kunne blive en hobby-beskæftigelse.

  • 0
  • 0
#11 Pelle Söderling

det er ikke meningen at de nødvendigvis skal programmere, men de skal have noget basal forståelse for hvordan computere virker og information udveksles.

En gartner eller latin-underviser bruger heller ikke matematik særlig meget, men det ændrer ikke på at vi trodsalt prioriterer at de i folkeskolen undervises i matematik på et forholdsvis højt niveau (min. 9 års undervisning). Når det kommer til hvordan computere virker er det derimod noget man i høj grad må finde ud af på egen hånd, medmindre man vil læse videre på en videregående uddannelse.

Og det er et problem når IT efterhånden dominerer samtlige erhverv i langt højere grad end matematik gør det.

  • 0
  • 0
#12 Niels Langager Ellegaard

Det er ikke meningen at de nødvendigvis skal programmere, men de skal have noget basal forståelse for hvordan computere virker og information udveksles.

Måske kan vi finde på nogen user stories, så bliver det mere konkret hvad eleverne egentlig skal kunne.

Jeg ved ikke så meget om landmænds brug af IT, men jeg forestiller mig at de bruger en slags GIS-program til at afgøre hvor der skal gødes og sprøjtes. Desuden bruger de måske Excel og et regnskabsprogram samt en webside hvor de kan indtaste data til myndighederne. Passer det nogenlunde?

Vi forsøger at lære alle gymnasieelever Excel, men derudover ser det ud som om at landmændene har brug for at kunne gå på opdagelse i et nyt brugerinterface og lære det ved egen hjælp. Sådan noget er vigtigt at kunne, men det er svært at undervise i. De fleste lærere inddrager nogen programmer i undervisningen en gang imellem, men jeg ved ikke om det er sådan at vi skal hjælpe landmændene.

  • 0
  • 0
#13 Pelle Söderling

Nu var landmændende bare et eksempel, men moderne landbrug er faktisk i uhyggelig grad styret af maskiner og processer og data udveksles imellem mange systemer. Hvis det er 10 år siden man sidst har befundet sig på en stor gård og set hvordan det foregår, så vil man nok idag få sig lidt af et chok i forhold til hvordan tingene foregik "i gamle dage". Landbrug idag er blevet konsolideret til at der er få, men store gårde idag og rigtig meget er automatiseret og man måler selvfølgelig på disse data - f.eks. vil du kunne få statistik ud på præcis hvor meget en bestemt malkeko producerer af mælk om dagen (det kan svinge meget) og foder-processer sker automatisk på bestemte klokslet og ja, det hele styres i sidste ende af computere - men nok om det :-)

Pointen er at grunden til at vi allesammen skal vide noget grundlæggende om matematik, bioligi, fysik osv. som terpes i folkeskolen er at vi (som samfund) mener det højner det almene niveau i samfundet at have denne viden. Eftersom IT er så stor en del af alle erhverv idag er der i meget høj grad brug for at alle også ved noget grundlæggende om hvad en computer er og hvordan den virker - det nytter ikke noget at 95%+ af befolkningen render rundt og tror det er en kasse der producerer magi og som nogle få troldmænd (IT folk) kan bestemme over. Vi har brug for at få IT afmystificeret.

Derfor mener jeg at det reelt er et fag som er lige så essentielt som matematik, biologi og fysik og at det burde håndteres som sådan i folkeskolen.

  • 1
  • 0
#15 Deleted User

Jeg tror det vil være formålstjenligt for debatten om man i denne tråd tager udgangspunkt i de korrekte og aktuelle forsøgslæreplaner for faget. Det omtalte fag fra valgfagsbekendtgørelsen ( Informationsteknologi C) er et ganske andet fag i sin identitet, faglige mål og kernestof. Dette it fag praktiseres stort set ikke længere bortset fra på enkelte handelsgymnasier. Det nye forsøgsfag, Informationsteknologi på C og B niveau, i forsøgsperioden med samme navn, er beskrevet i 2 forsøgslæreplaner gældende for alle gymnasiale uddannelser; herudover er der 8 uddannelsesspecifikke vejledninger ( Råd og vink ) der beskriver hvorledes forsøgsfaget kan udfoldes og tones til de pågældende gymnasiale uddannelsesprofiler. Alt dette materiale findes på www.uvm.dk http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studie...

Henning Agesen fagkonsulent MBU

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere