Dansk Industri: Digitaliseringsminister skal sidde i magtfuldt ministerium
Danmark har ikke brug for et digitaliseringsministerium, men en digitaliseringsminister placeret i et central ministerium.
Det skriver branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg i en klumme på ITWatch.
Læs også: It-uddannelse sætter rekord på KEA: 81 procent flere har søgt datamatiker-uddannelsen
Dermed lægger hun sig på linje med Anja Monrad, der er Senior Vice President & General Manager, Western Europe i Dell, i den aktuelle debat om, hvordan digitaliseringsdagsordenen bedst føres ud i livet af den kommende regering.
Samtidig appellerer Rikke Hougaard Zeberg til, at Danmark har brug for en ny digitaliseringsstrategi, der blandt andet skal understøtte løsningerne på klima- og energikriserne. Hun bønfalder den kommende regering om – i modsætning til den tidligere – at indskrive digitalisering i regeringsgrundlaget.
»Et rigtigt godt sted at starte er at udnævne en digitaliseringsminister – og her er krøllen at sørge for, at en ny minister sidder placeret i et centralt magtfuldt ministerium, så indsatsen bliver koordineret på tværs af den offentlige sektor i et tæt samspil med erhvervslivet,« skriver hun.
Også kollegerne i Dansk Erhverv har været ude med lignende ønsker, ligesom it-ordførerne i Venstre og SF har ytret ønske om en minister på området.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.