Dansk forskning blotlægger techgiganters skjulte overvågning

Illustration: Flynt/Bigstock
Overvågning og dataindsamling på internettet er så omfattende, at ingen almindelige mennesker kan overskue det. Det viser ny ph.d-afhandling fra Københavns Universitet, som kortlægger det digitale økosystem.

Ingen almindelige mennesker ved, hvor mange data Facebook får adgang til og deler med andre.

»Firmaer som Facebook, Google og Apple benytter sig af strategier, der gør det svært for brugerne at gennemskue, hvor mange data de indsamler, og hvad den data bliver brugt til. Jeg vil gerne vise, hvad den omfattende dataindsamling helt konkret betyder for den almindelige internetbruger,« siger kommunikationsforsker og ph.d Signe Sophus Lai fra Københavns Universitet, ifølge en pressemeddelelse.

Hun har blandt andet undersøgt, hvor mange cookies de 150 mest besøgte hjemmesider i Danmark lægger på de besøgendes computere og mobiltelefoner. På den måde kunne hun følge, hvordan brugerne blev tracket på nettet – og af hvem.

Det, der kom mest bag på Signe Sophus Lai, var, at hjemmesiderne for store danske og udenlandske nyhedsmedier overvåger og tracker deres brugeres adfærd på måder, der minder meget om suspekte gamblingsites.

»Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra 'tvivlsomme' hjemmesider, tager man fejl. De benytter sig i virkeligheden af de samme forretningsmodeller. Helt konkret kan de her meget udbredte forretningsmodeller have den konsekvens, at vi kun får det at se i vores feed eller vores browser, som vores data fortæller virksomhederne, at vi tidligere har interesseret os for.«

Google og Facebook sidder på hele det digitale økosystem

Signe Sophus Lai har i forbindelse med sin afhandling interviewet og fulgt 20 danske internetbrugeres hverdagsliv med internet, sociale medier og mobiltelefoner.

»Selv om der i dag er mere fokus på apps, tredjepartstjenester og cookies, og Apple med sin seneste opdatering har gjort det muligt at få et bedre overblik over dem, er det stadig fuldstændig uoverskueligt for den almindelige bruger. Så det er efter min mening nødvendigt at arbejde videre med at synliggøre den skjulte overvågning for at kunne lave en mere effektiv regulering af området.«

Hun forsætter:

»Det kunne f.eks. være rart at se, i hvor høj grad en specifik app lever op til GDPR-reglerne – hvis du skal give en lommelygteapp 47 tilladelser, før du kan få lov til at bruge den, skal det også fremgå meget tydeligt, hvordan og hvorfor de tilladelser er nødvendige. Det skal ikke skjules i en uforståelig samtykkeerklæring.«

Fysisk infrastruktur lige så uigennemskuelig

Signe Sophus Lai har også kortlagt de fysiske og digitale infrastrukturer, som borgere og samfund er dybt afhængige af. Det drejer sig bl.a. om internet exchange points, som internetudbydere bruger til at udveksle trafik mellem deres netværk, og den lovgivning, der regulerer dem.

»De fysiske infrastrukturer er faktisk lige så uigennemskuelige som den dataindsamling, der foregår på vores mobiltelefoner.«

De mange undersøiske kabler, der transporterer data til og fra Danmark, var indtil for få år siden i højere grad offentligt ejede, men i dag er de på private hænder, hos f.eks. Google og Facebook.

»Og det er mærkeligt nok Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for at kontrollere kablerne. Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,« slutter Signe Sophus Lai.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Børge Svingalius

over dette:

De mange undersøiske kabler, der transporterer data til og fra Danmark, var indtil for få år siden i højere grad offentligt ejede, men i dag er de på private hænder, hos f.eks. Google og Facebook.

Det kunne jeg virkelig godt tænke mig en kilde på, og eventuelt noget mere information - det er ihvertfald røget min næse forbi at man skulle have solgt søkabler.

  • 15
  • 0
#6 Bjarne Aagaard Hansen

Sjovt at tænke sig at der var et voldsomt hyleri da man introducerede smittestop appen, alt for meget overvågning ... lader ikke til ret mange er særligt oplyste om hvor meget overvågning man er er udsat for ... og altsammen noget man nikker til for at bruge diverse applikationer.

  • 8
  • 1
#7 Knud Larsen

Det er let at konstatere at Politiken har over 75 links og cookies ved et opslag. Danske banker beder om en underskrift, og så går data til alle deres relevante forbindelser som det antydes til Realkredit, forsikring, pension etc, , men sikkert mange flere end det, det kan du næste være sikker på. Ja så at hyle over end smitte app. ja det er en bagatel. Sundhed.dk er helelr ikke ebskyttet bare du er 'sundhedsperson' har du adgang, der kan man dog få lov at se hvem, der har set dine data. altså en logning. At tro man kan blive Ph.d, på det er for biligt.

  • 4
  • 3
#9 Louise Klint

Jeg kunne også virkeligt godt tænke mig at vide, om Staten har solgt ud af søkabler eller der er trukket parallelle eller hvordan?

Mht. tilsyn og kontrol:

»Og det er mærkeligt nok Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for at kontrollere kablerne. Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,« slutter Signe Sophus Lai.

Er det ikke noget med, at man dertil kan lægge: Erhvervsstyrelsen, Datatilsynet og faktisk også Energistyrelsen (undergrund og tele), som fører tilsyn:

Kap. 5, Tilsyn: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161319 https://ens.dk/om-os/organisation

Og også Forsvarsministeriet (§8 ^^. TET?)

Er der nogen, der kender til flere? Har et bedre, mere præcist bud?

  • 2
  • 0
#10 Jens Jönsson

Jeg kunne også virkeligt godt tænke mig at vide, om Staten har solgt ud af søkabler eller der er trukket parallelle eller hvordan?

Staten har sådan set ikke ejet søkabler i rigtigt mange år. Sidst de ejede sådanne kabler, var med ejerskabet af TDC.

De har dog lige fået (indirekte) ejerskab af et nyt, det er CobraCable, som er et el-kabel der er lagt mellem Danmark (Esbjerg, Måde) og Holland, og som EnergiNet (statsejet elselskab) ejer. Der er indlagt fiberkabel i: https://en.energinet.dk/About-our-news/News/2019/11/07/Cobra-fiber-cable...

Vil man se hvilke søkabler der går i land i Danmark, er dette kort meget retningsgivende. https://www.submarinecablemap.com/

Et af de mest omtalte kabler (Blåbjerg, Varde til USA) er TAT-14, som netop er "erstattet" (Det er stadig i drift) af Havfrue (AEC-2) kablet. https://en.wikipedia.org/wiki/TAT-14 https://aquacomms.com/our-network/aeconnect-2/

TAT-14 er ejet af et konsortium af teleselskaber, som typisk er nationale teleselskaber, ejet af de respektive stater (Størstedelen er nu privatiseret), hvorfor det nok er derfor man i sin tid sagde at søkabler var ejet af staten.

Det er AquaComms, som ejer kablerne AEC-1 og 2, som Google/Facebook har investeret i.

  • 14
  • 0
#11 Jens Jönsson

Der har være mange skriverier om "Huset" i Nr. Nebel, hvor kablerne fra USA går i land.

https://www.berlingske.dk/samfund/huset-med-kablet https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/i-et-hus-i-vestjylland-ligger-... https://politiken.dk/viden/Tech/art6375135/Internettet-ligger-i-et-hus-i... https://www.zetland.dk/historie/s85VlKMp-aOZj67pz-f4f39

Der er slet ikke brug for så meget plads til et søkabel længere. I dag står udstyret til AEC-2 (Havfrue kablet) i et par containere ved siden af bygningen. Det ender med andre ord samme sted, som TAT-14.

  • 0
  • 0
#12 Jens D Madsen

Det kunne f.eks. være rart at se, i hvor høj grad en specifik app lever op til GDPR-reglerne – hvis du skal give en lommelygteapp 47 tilladelser, før du kan få lov til at bruge den.

Det er et tydeligt eksempel på spam. Hvis man skal give 47 tilladelse, for at bruge en lommelygteapp, så går det hurtigt sådan, at det ikke bliver læst, og at man giver tilladelse til hvad som helst - er det mon det, som er meningen med den slags regler? Hvem laver reglerne? Virksomhederne, hackerne, eller forbrugerne?

Vi har brug for regler, der er overskuelige og enkle.

Det er mit indtryk, at nogle hjemmesider "låner" data fra hinanden, så de informationer du har givet til google, gives videre til facebook, youtube, yahoo, osv. Ok, pludseligt ejes de også af de samme - men betyder det, at kunden samtidigt giver tilladelse til, at siderne må videregive informationer mellem sig selv?

Der burde være regler om det - kan være meningen, at hvis jeg siger ja til cookies hos danske bank, at så ved facebook pludseligt, hvilken bank jeg bruger, og giver mig tilbud om lån og aktier?

Heldigvis har bankerne vist ikke lavet den slags endnu - men, giver jeg tilladelse til det, når jeg siger ja til cookies? Det ser sådan ud på mange sider.

Vi burde have nogle strammere regler for, hvad det er tilladt at udveksle mellem virksomhederne.

  • 6
  • 0
#14 Mogens Ritsholm

Telekabler ud af danmark har aldrig været ejet af staten. De har altid været ejet af teleselskaberne eller konsortier af teleselskaber, der så hver for sig ejede en andel af kapaciteten via de de såkaldte IRU'er.

Mange søkabler va også bilateralt ejet af teleselskaber i de to forbundne lande.

Det er rigtigt, at statsejede P&T havde eneret på udlandstrafik frem til 1996. Og staten ejede jo P&T. Men det er det samme som at sige, at staten ejede DSBs passagervogne og derfor kunne spionerer på passagererne.

Jeg kender ikke sammenhængen i udtalelsen on ejerskab af udlandskabler.

Men det virker alligevel med stor sikkerhed misforstået.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere