Privacy4. juli
Dansk forskning blotlægger techgiganters skjulte overvågning
Illustration: Flynt/Bigstock.
Overvågning og dataindsamling på internettet er så omfattende, at ingen almindelige mennesker kan overskue det. Det viser ny ph.d-afhandling fra Københavns Universitet, som kortlægger det digitale økosystem.
8. marts 2021 kl. 09:11
Ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
Ingen almindelige mennesker ved, hvor mange data Facebook får adgang til og deler med andre.
»Firmaer som Facebook, Google og Apple benytter sig af strategier, der gør det svært for brugerne at gennemskue, hvor mange data de indsamler, og hvad den data bliver brugt til. Jeg vil gerne vise, hvad den omfattende dataindsamling helt konkret betyder for den almindelige internetbruger,« siger kommunikationsforsker og ph.d Signe Sophus Lai fra Københavns Universitet, ifølge en pressemeddelelse.
Hun har blandt andet undersøgt, hvor mange cookies de 150 mest besøgte hjemmesider i Danmark lægger på de besøgendes computere og mobiltelefoner. På den måde kunne hun følge, hvordan brugerne blev tracket på nettet – og af hvem.
Det, der kom mest bag på Signe Sophus Lai, var, at hjemmesiderne for store danske og udenlandske nyhedsmedier overvåger og tracker deres brugeres adfærd på måder, der minder meget om suspekte gamblingsites.
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra 'tvivlsomme' hjemmesider, tager man fejl. De benytter sig i virkeligheden af de samme forretningsmodeller. Helt konkret kan de her meget udbredte forretningsmodeller have den konsekvens, at vi kun får det at se i vores feed eller vores browser, som vores data fortæller virksomhederne, at vi tidligere har interesseret os for.«
Google og Facebook sidder på hele det digitale økosystem
Signe Sophus Lai har i forbindelse med sin afhandling interviewet og fulgt 20 danske internetbrugeres hverdagsliv med internet, sociale medier og mobiltelefoner.
»Selv om der i dag er mere fokus på apps, tredjepartstjenester og cookies, og Apple med sin seneste opdatering har gjort det muligt at få et bedre overblik over dem, er det stadig fuldstændig uoverskueligt for den almindelige bruger. Så det er efter min mening nødvendigt at arbejde videre med at synliggøre den skjulte overvågning for at kunne lave en mere effektiv regulering af området.«
Hun forsætter:
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Det kunne f.eks. være rart at se, i hvor høj grad en specifik app lever op til GDPR-reglerne – hvis du skal give en lommelygteapp 47 tilladelser, før du kan få lov til at bruge den, skal det også fremgå meget tydeligt, hvordan og hvorfor de tilladelser er nødvendige. Det skal ikke skjules i en uforståelig samtykkeerklæring.«
Fysisk infrastruktur lige så uigennemskuelig
Signe Sophus Lai har også kortlagt de fysiske og digitale infrastrukturer, som borgere og samfund er dybt afhængige af. Det drejer sig bl.a. om internet exchange points, som internetudbydere bruger til at udveksle trafik mellem deres netværk, og den lovgivning, der regulerer dem.
»De fysiske infrastrukturer er faktisk lige så uigennemskuelige som den dataindsamling, der foregår på vores mobiltelefoner.«
De mange undersøiske kabler, der transporterer data til og fra Danmark, var indtil for få år siden i højere grad offentligt ejede, men i dag er de på private hænder, hos f.eks. Google og Facebook.
»Og det er mærkeligt nok Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for at kontrollere kablerne. Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,« slutter Signe Sophus Lai.
