Dansk Folkeparti skyder kamp for it-havarikommission i gang

12. februar 2014 kl. 12:3416
Poul-Henning Kamps idé om en it-havarikommission bliver nu taget op i Folketinget. Dansk Folkeparti støtter konceptet og får måske opbakning fra Venstre.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Når en halv milliard skattekroner forsvinder i den blå luft, fordi it-systemet Polsag ikke fungerede og blev skrottet, er det alt for tilfældigt, hvordan forløbet bliver undersøgt efterfølgende. Bliver der lavet en grundig evaluering og erfaringsopsamling, er det ofte bag lukkede døre.

Derfor har it-profilen Poul-Henning Kamp gennem længere tid slået på tromme for en it-havarikommission, som ligesom andre havarikommissioner skulle rykke ud og undersøge store ’it-ulykker’ til bunds.

Nu rammer hans forslag Folketinget, for Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, har taget ideen til sig og vil prøve at finde flertal for konceptet.

I første omgang har han bedt finansminster Bjarne Corydon (S) om at melde ud, hvad regeringens holdning er til konceptet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg starter med at spørge finansministeren, og så vil jeg se, hvad han siger. Jeg har ikke forhørt mig hos de andre partier endnu,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Han luftede i første omgang ideen om at forsøge at finde politisk opbakning til en it-havarikommission i november, men så gik der valgkamp i kalenderen.

Nu er spørgsmålet til Bjarne Corydon blevet stillet, og det lyder kort og godt: 'Hvad er ministerens holdning til at oprette en it-havarikommission i Danmark?'

Stiller man samme spørgsmål til Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, er svaret umiddelbart positivt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg er ikke afvisende. Hvis det her er vejen frem, så siger jeg ja til en it-havarikommission. Det vigtigste må være, at vi altid lærer noget af de efterhånden mange fejl, der har været i store offentlige it-investeringer,« siger han til Version2.

Det er dog ikke nogen garanti for, at Venstre vil stemme for en it-havarikommission, for foreløbig er det blot en idé, og der er ikke blevet talt praksis endnu.

»Vi mener, at der skal være et stort statsligt it-kontor, som har kompetencen og styrer ressourcerne i forhold til alle de store it-investeringer, der skal gøres. Og en it-havarikommission kan passe fint ind. Men vi har ikke lagt os fast på noget. Det kommer også an på finansiering og generelt, hvordan et beslutningsforslag ser ud,« siger Michael Aastrup Jensen.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
13. februar 2014 kl. 10:45

Bemærkningen om at der en, der endelig har forstand på sagerne, er som taget ud af min sangbog. Prøv at se på regeringen da Danmark blev besat d. 9 april 1940 . Lutter jublende amatører. Et hurtigt blik på den daværende danske regering viser, at den bestod af 12 personer, alle politikere med stort P. Lederen af regeringen var det politiske kraftcenter med det imposante skæg, og de store talegaver, den ægte socialdemokrat Thorvald Stauning. Stauning var og blev på bunden cigarsorterer, uden den mindste uddannelse i analytiske processer. Hans elleve ministre udgjordes af henholdsvis, en former, en hjælpelærer, en landbrugselev, en gårdejer, en fagforeningsformand, en professionel politiker uden videre uddannelse, samt en cand. mag i engelsk, en cand mag i historie, to cand. jur’er samt en cand. polit. Ikke en eneste havde en afsluttet handelsmæssig baggrund, ikke eneste havde en teknologisk baggrund eller viden. I dag ser det nogenlunde ligesådan ud. Professionelle politikere, offentlige ansatte, lærere og postbude fylder stolene ud i folketingssalen. Husk på at verden består af : Professionelle - Amatører – Dilettanter og sidst Levebrødspolitikere.

14
13. februar 2014 kl. 00:53

Jeg er faktisk imponeret over at en DF'er har forstået sagen omkring en IT havari kommission. Men de er sat udenfor døren og skal derfor finde sager der sammenlagt kan bruinge dem ind i cirkelen igen. Men at beskylde PHK for at være blevet DF'er fordi DF tager et af hans forslag op, er vel lidt langt ude. Faktisk er det ikke lykkedes mig at finde et samlet politisk billede af en mand der er Liberalist og meget socialt indstillet........ Så at beskylde PHK for at være VS'er ( Der skulle så nok have stået EL ) må skyldes at debattøren intet aner om politik...

15
13. februar 2014 kl. 00:55

Mon ikke snarere der er tale om at DF som de eneste har en IT ordfører der kender til faget? Og som derfor kan se perspektivet i det PHK foreslår?

10
12. februar 2014 kl. 16:14

Der er i forvejen et råd i staten med nogle ansvarsområder der overlapper: https://www.itprojektraad.dk/

Der er endda en Version2-artikel om det:https://www.version2.dk/artikel/saadan-har-statens-it-projektraad-hjulpet-mod-skandalerne-33511

Om en havari-kommision i praksis vil kunne udrette mere end statens it-projektråd tør jeg ikke spå om, men det lyder mere som en ekstra opgave under it-projektrådet for mig.

7
12. februar 2014 kl. 15:23

Hvad skal sådan en kommision omfatte? Handler det om at staten skal blive klogere på de projekter staten foretager, og lære af sine egne erfaringer? Eller handler det (også?) om at de erfaringer CSC fik med polsag kommer fremtidige projekter til gode?

Jeg har egentlig altid forstået forslaget fra phk's side som at det handlede om både-og.

Og jeg har også tænkt, at det jo strengt taget er ekspropriation af viden, oparbejdet af private firmaer. Når IBM har problemer med noget NemID database, og er nede det meste af en dag, så lærer de (forhåbenligt) noget af det, hvilket potentielt giver dem en konkurrencefordel i forhold til at varetage lignende opgaver. Med en haverikommision bliver den konkurrencefordel taget fra dem. Eksproprieret af og givet til samfundet. Gad vide hvad IBM synes om det? Gider de overhovedet påtage sig opgaver i DK, hvis de skal dele deres erfaringer med konkurrenterne?

9
12. februar 2014 kl. 15:55

Der kan aldrig være tale om "ekspropriation", når det offentlige køber it-produkter som en samlet ordre, og dermed må leverandøren også tåle at deres viden og arbejdsmetoden er offentlige.

Sagen er naturligvis anderledes, hvis it-produkterne købes på licensbasis (det kunne f.eks. være kontorsoftware!), men i givet fald skal der så heller ikke betales for ophavsret mm.

En opgave for en IT-haverikommision, kunne så også passende være at vurderer om der er truffet de rigtige valg under købsprocessen, da det jo kan være en medvirkende grund til, at projektet løber af sporet.

5
12. februar 2014 kl. 14:21

Jeg tvivler på, at politikere og embedsmænd helhjertet vil bakke op om en offentlig IT-havarikommission. Den ville jo udstille alle djøf-vennerne i den offentlige sektor, og deres manglende evne til at specificere et funktionelt IT-system.

11
12. februar 2014 kl. 16:40

Lars Juul: Du får ret hvis det ikke meget bliver defineret hvad man har tænkt sig at få ud af sådan en kommision. Det skal være noget med, at den måde at drive et projekt på, bare ikke må ske igen - eller noget.

Det lykkedes godt nok at få det nye tinglysningssystem i luften, men en et dårligt projekt var det. Man havde bl.a utroligt travlt med at få destrueret alt scannet materiale, inden det blev kontrolleret om scanningerne var i orden. Når det så blev påtalt domstolsstyrelsen, sagde de bare at der ingen fejl var. Hvad skal en IT-Haverikommision så gøre i den situation? Fx bestemme at domsstolsstyrelsen aldrig nogensinde mere må være ansvarlig for et IT-projekt? Brugerne (advokaterne) klagede i hvert fald en del over projektet.

6
12. februar 2014 kl. 14:47

Strengt taget kan man vel næppe klandre en djøf'er for ikke at kunne kravspecificere - og tænk om de kunne, det ville tyvstjæle arbejdet fra en masse dygtige konsulenter og programører.. Men hvis alle tror de har den kompetence, er jeg meget enig i at, de kan blive udstillet, og det er jo ikke så spændende for hverken den ene eller anden part.

Måske denne debat netop kan være med til at ruske op i og synliggøre, hvem der evner hvad.

12
12. februar 2014 kl. 21:41
4
12. februar 2014 kl. 14:18

Det må være indlysende.

3
12. februar 2014 kl. 14:04

Er der ikke forskel på, når f.eks. NemID går ned, og Politiet udleverer alle vores kørekortoplysninger til en der kan lidt med mainframes, og så om noget fejlprojekteret offentligt IT går over budget eller bliver skrottet før tid?

Haverier er vel noget der er i drift, men som så fejler voldsomt. Rejsekortet er vel sådan på kanten til at burde undersøges, men jeg ved ikke rigtig om jeg selv ville synes at Polsag kunne kvalificeres til det?

2
12. februar 2014 kl. 13:14

"Vi mener, at der skal være et stort statsligt it-kontor, som har kompetencen og styrer resurserne i forhold til alle de store it-investeringer, der skal gøres." Er jeg den eneste der lugter et it-havarikommission-haveri?

16
13. februar 2014 kl. 01:38

"Vi mener, at der skal være et stort statsligt it-kontor, som har kompetencen og styrer resurserne i forhold til alle de store it-investeringer, der skal gøres."</p>
<p>Er jeg den eneste der lugter et it-havarikommission-haveri?

Nej Thomas, og der tilføjes..

»..Og en it-havarikommission kan passe fint ind...« siger Michael Aastrup Jensen.

Der er noget skævt her, og den ellers fornuftige MF'er Michael Aastrup fik nok det forkerte ben ud af sengen.

Hvis en kommission skal have gang på jorden og hvis samfundet skal have valuta for pengene, så er det på grund af uafhængighed og troværdighed. Find nu lige den sort på "..et stort statsligt it-kontor..", da eksempler viser, at man både for let og uønsket kan blive fedtet for meget ind..

Denne type faste kommission skal have en særegne rolle, eget mandskab og bosted på samme vis som f.eks. Danmarks Statistik, Rigsrevisionen og lignende. Den skal helst en armslængde væk fra især Finansministeriet.

Tilmed passer denne kommission smukt ind i økonomiministeriets mange faglige reguleringsopgaver - hvor de to nævnte også findes. Så spørg ministeren her.. Margrethe Vestager.

Finansministeren skal både have interesse i interne snushaner, flere ansatte og øgede omkostninger - alene to af forholdene giver blankt nej.

1
12. februar 2014 kl. 13:07

Hvis politikerne generelt er valne i opbakningen til en sådan kommission, handler det jo nok om, at de ikke vil gi' den magt til at placere konkret ansvar for fadæser i ministerierne - i hvert fald ikke, man på én eller anden måde støtter en siddende regering.

For hvem vil bryde sig om at blive holdt konkret ansvarlig for, at halve og hele milliarder er brugt på møder uden ledelses-commitment, samt advokater og konsulenter mhp. personlig ansvarsfriholdelse?

Konklusionen på finansierings-boblen og dens kollaps i 2008 var jo som bekendt, at ingen havde ansvaret for noget som helst. Jeg har svært ved at tro på, at "systemet" vil tillade, at det bliver muligt at placere et konkret ansvar for IT-projekter.