Dansk firma opgiver at finde Identity Management-eksperter

20. marts 2012 kl. 08:512
Der er nok at lave inden for it-systemer til adgangskontrol – men en akut mangel på folk til at løse opgaverne. Derfor har leverandøren IT Quality nu valgt at omskole fem nye medarbejdere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Er der ikke styr på, hvem der må tilgå hvilke systemer, er der lagt i ovnen til problemer. For eksempel en tidligere medarbejder, der stadig har fuld adgang til alle herlighederne i mange år efter.

Derfor køber især store firmaer systemer, som hjælper med administrationen af brugeradgang, såkaldt Identity Management-software – men den stigende efterspørgsel har været en udfordring for leverandørerne, for der er ikke nok it-folk i Danmark med forstand på den slags.

Det skriver firmaet IT Quality i en pressemeddelelse.

Hos IT Quality har manglen nemlig været så markant, at man måtte gribe til nye midler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har gennem længere tid søgt efter Identity Management-specialister, men uden held. Derfor har vi i stedet ansat fem ledige it-folk og studerende og sat dem på skolebænken det næste halve år, så vi kan imødekomme den store efterspørgsel fra kunderne,« udtaler adm. direktør Mads N. Madsen fra IT Quality.

Dermed går antallet af medarbejdere fra 30 til 35 i firmaet, som forventer at de penge, det koster at uddanne de nye ansatte vil være godt givet ud samlet set.

Novell, der leverer software til adgangskontrol, bekræfter problemet med at finde folk til opgaven i Danmark. Udover muligheden for at omskole medarbejdere anbefaler firmaet at man kigger ud over landets grænser efter de rette specialister.

Identity Management-software bliver typisk brugt i firmaer af den lidt større slags, med mere end 300 medarbejdere.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. marts 2012 kl. 12:46

Problemet er måske at den slags "svævre" specialister ikke befinder sig på samme sted som virksomhedens kontorer. Derfor må en virksomhed der efterspørger den slags medarbejdere givetvis tilbyde ansættelsesforhold der tager udgangspunkt i medarbejderens geografiske placering ? Det kunne eksempelvis være distancearbejdsplads, franchise eller free-lance.

1
20. marts 2012 kl. 11:24

Men er blevet fyret fra Århus Kommune i forbindelse med nedskæringer. Jeg deltager da gerne i andres projekter. Måske har leverandøren ikke søgt tilstrækkeligt grundigt. Eller også søgt de forkerte steder. Eller også er forklaringen en helt tredje.