Dansk eyetracking-startup får 4,7 millioner - og flybillet til Silicon Valley

16. august 2012 kl. 15:041
Den danske it-startup-virksomhed The Eye Tribe har skrabet 4,7 millioner kroner sammen fra europæiske investorer til udvikling af deres eyetracking-teknologi. Samtidig er virksomheden udvalgt af Eksportrådet og Erhvervs- og Vækstministeriet til et særligt accelerator-projekt i Silicon Valley
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Kan du forestille dig at spille Fruit Ninja med øjnene? Den mulighed er faktisk realistisk takket være det danske firma The Eye Tribe. Her kan du ved hjælp af dine øjne styre rundt på din iPhone eller i dit Windows 8. Se hvordan teknologien virker her:

[video: https://www.youtube.com/watch?v=ef0qLb8-4k8]

Stort vækstpotentiale

The Eye Tribe har i den forbindelse rejst 4,7 millioner kroner fra en række europæiske investorer. Oven i den pose penge skal det danske firma også på et tre-måneders ophold i Silicon Valley. Her skal The Eye Tribe deltage i et såkaldt acceleratorprojekt, der er skabt af Eksportrådet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Formålet er at støtte danske virksomheder, der har et internationalt vækstpotentiale. Og hos The Eye Tribe tvivler de heller ikke på egne evner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Eye control kommer til at være den næste store ting for interaktion med smartphones, tabletter og andre elektroniske enheder,« udtaler Sune A. Johansen, administrerende direktør og medstifter af The Eye Tribe, til thenextweb.com

Oprykning til ny liga

Accelerator-projektet skal dermed rykke The Eye Tribe op i en liga, hvor store succeser som Podio og Zendesk befinder sig. The Eye Tribe vil sammen med fire andre danske it-virksomheder på et arrangement d. 16. august blive præsenteret som part i det boostende projekt i Silicon Valley. Version2 dækker sagen og vender tilbage meget snart.

The Eye Tribe blev grundlagt af fire ph.d.-studerende, og teknologien bruger de forskellige enheders frontkamera, så det kræver ikke noget ekstra hardware.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
16. august 2012 kl. 15:53

The Eye Tribe har et super potentiale, og vi er på SCALEit glade for at få teamet med til USA! Fremtiden er ikke kun touchscreens og stemmestyring - eyetracking som teknologi kan både i samspil med øvrige teknologier, og som enkelt stående teknologi, give en bedre UI oplevelse.