Dansk EU-parlamentsmedlem vil have slettet falsk kønsskiftehistorie fra Google

15. maj 2014 kl. 13:109
En påstand om, at europaparlamentsmedlem Britta Thomsen skulle have skiftet køn, var forkert, men den florerer stadig i Googles resultater. I kølvandet på ny dom vil hun forsøge at få dem slettet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Britta Thomsen har aldrig skiftet køn, men det påstod en journalist på et pressemøde, og nu hænger hun på historien i Google-søgninger. Nu vil hun forsøge at få det slettet, skriver DR.

Britta Thomsen har tidligere forsøgt at få slettet referencerne til den urigtige påstand ved at kontakte Google, men uden held. Nu håber hun, at den seneste dom over Google kan ændre hendes sag.

»I dag er det et almindeligt værktøj at google folk inden et interview eller foredrag, og derfor bliver jeg konstant konfronteret med historien, selvom jeg hellere vil tale om min politik. Det har fulgt mig siden, og det er lidt irriterende, fordi det er grebet ud af den blå luft. Derfor vil jeg, når valgkampen er slut, forsøge at få slettet historien fra Google,« siger Britta Thomsen til DR.

Google blev tidligere på ugen pålagt at slette henvisninger til en forældet tvangsauktionssag, hvor en spansk mand altså fik medhold i, at Google skulle slette linket til en spansk avis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Britta Thomsen er ét af de parlamentsmedlemmer, som arbejder for et nyt sæt EU-regler for persondatabeskyttelse, som skal træde i kraft i 2015.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
16. maj 2014 kl. 13:26

jo mere Britta Thomsen får denne sag omtalt, som nu her, desto højere kommer den op på googles svartavle ...

6
16. maj 2014 kl. 03:10

Er Britta Thomsen utilfreds med at Google foreslår "britta thomsen er en mand"? Eller er hun utilfreds med de danske medier, som har bragt en sjov historie på baggrund af en tv-værts udtagelser?

Så vidt jeg ved tilbyder alle danske medier at få fjernet artikler fra søgemaskiner. Man skal blot kontakte dem, med en god grund og så vil de straks blokere søgemaskinerne for at indeksere siden via meta-tags.

Ved at kontakte medierne vil man blive udelukket fra alle søgemaskiner og ikke blot Google. Det vil derfor være effektivt frem i tiden, også når der kommer nye søgemaskiner.

Alt andet lige, vil det være nemmere at finde artikler via Google, end et vil være at finde nye søgemaskiner, som fortsat vil have resultaterne.

... ikke mindst set i lyset af at Britta Thomsen, skal finde alle adresser og anmelde dem til Google. Hvorfor så ikke anmelde direkte til medierne og på den måde håndtere problemet.

Var det udenlandske medier ville historien være en anden, da det kan være svært at komme i kontakt med nogle medier. Men når jeg Googler ser det kun ud til at være et problem på dansk - og så ville det være nemmere at bede de danske medier om at udelukke artiklerne.

I programmet "Selvoptaget" på DR3, kunne det lade sig gøre for en semikendt, at få fjernet sexscener fra Paradise Hotel, blot ved at kontakte Ekstra Bladet og bede dem om at fjerne det. Ekstra Bladet ville ikke slette artiklen, men valgte i stedet at udelukke den fra søgemaskinerne. Så det skulle undre mig meget, hvis det samme ikke ville være muligt for Britta Thomsen.

Mit eget gæt er at hun er utilfreds med det første... og blot ikke har fuldt med i debatten, hvor det for længe siden er slået fast af en tysk domsstol, at Google ikke uhæmmet må give søgeforslag videre.

5
15. maj 2014 kl. 19:34

Vil hun have fjernet links til alle de steder der nævner emnet? På alle søgemaskiner? Hvordan har hun tænkt sig at få fjernet alle kilderne? Hvis det var en avis der havde skrevet det ville hun så have kopierne fjernet fra bibliotekerne... Som tidligere nævnt så finder man en masse resultater hvor der undskyldes for udtalelsen.

3
15. maj 2014 kl. 16:42

And down the rabbit hole we go...

1
15. maj 2014 kl. 13:51

Jeg prøvede lige at se, hvor langt ned i resultaterne, man skal, før man finder noget om det fiktive kønsskifte. Det var adskillige sider - dog var der en foreslået søgning med hendes navn og ordet kønsskifte.

Det første hit ved søgningen kun på navnet var en undskyldning, og de havde et citat fra Britta Thomsen, hvor hun udtaler, at hun vil tage det som en mand.http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22816929.html