Dansk erhvervsliv: Danmark mangler it-visioner

3 kommentarer.  Hop til debatten
27 af landets største erhvervsvirksomheder og fagforeninger vil have Danmark som førende it-nation tilbage på dagsordenen med et fælles oplæg
3. juli 2015 kl. 15:02
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danmark er alvorligt udfordret indenfor digitalisering pga. udfordringer fra det politiske system. Det er budskabet i oplægget, som samtidig foreslår nye offentlige initiativer, der kan styrke erhvervslivets konkurrencedygtighed.

'Dansk erhvervsliv ønsker, at den nye regering i sit regeringsgrundlag indbygger en målsætning om, at Danmark skal være det mest digitale land i verden. Det har vi været før, og det skal vi være igen.'

Sådan indledes et nyt 30 siders oplæg til en reformering af Danmarks it politik.

I 2009 var Danmark placeret som nummer ét af World Economic Forum på en oversigt over landes it-parathed. Siden da er vi gledet ned på en 15. plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplægget ved navn 'Danmark – det mest digitale land i verden' har tre hovedpointer. Bedre digital infrastruktur, tryghed for brugerne gennem privacy og sikkerhed og til sidst færre lovgivningsmæssige byrder for iværksættere og SMV’er.

»Adgangen til digital infrastruktur er afgørende for, hvor vidt man som virksomhed kan udnytte potentialet i forhold til digitalisering og byrdelettelser”, siger Lars Magnus Christensen ifølge en pressemeddelelse fra Håndværksrådet, som har repræsenteret SMV’erne i visionsarbejdet.

Niels Bertelsen, formand for fagforbundet PROSA, udtaler, at »Danmark skal være stedet, hvor udvikling af nye systemer sker med udgangspunkt i 'privacy by design', 'security by design' og sporbarhed af evt. misbrug. Privacy skal være en del af vækst-motoren. Uden brugernes tillid til systemerne, kan vi ikke få udviklet det digitale Danmark.«

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
6. juli 2015 kl. 15:20

Danmark - det mest digitale land i verden

Ovenstående lyder som om, der alene er fokus på kvantitet frem for kvalitet. Lyt dog til Niels Bertelsen og ret sloganet til:

Danmark - det bedst digitaliserede land i verden

2
6. juli 2015 kl. 12:56

hvilke af disse digitaliseringer trækker op og hvilke trækker ned ?

digitalisering for digitaliseringens skyld er bare hul i hovedet.

1
6. juli 2015 kl. 11:05

Det er bare for bøvlet at starte op i Danmark, så "de danske IT visioner", rykker til udlandet......

Og med den globalisering der er sket, er det meget nemmere at starte en virksomhed op i udlandet. Og så slipper man oven i købet, for at sætte sig ind i komplicerede regler omkring SKAT og moms. og bonussen er så at man tjener mere - men desværre yde mindre til vores nationale fællesskab.