Dansk Erhverv: Sæt programmering på skoleskemaet

Børn har brug for teknologisk grundforståelse og indblik i, hvad der sker bag et strømlinet interface. Det mener Dansk Erhverv, som vil have programmering ind i folkeskolen.

Tysk, fransk eller computersprog? Der skal mere kode på tavlen i folkeskolen, mener Dansk Erhverv. It fylder efterhånden så meget, at computer-kundskaber er nødvendig viden og derfor bør børn lære basal programmering, fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard.

»Det er alment dannende. Du får en eller anden fornemmelse af, hvad det vil sige at gå back-stage på computeren og en teknologiforståelse, som gør dig i stand til at kommunikere med personer med hardcore it-faglighed. Mange af os arbejder med noget, hvor it er til stede, og det er utroligt praktisk at kunne tale de rigtige sprog,« forklarer han.

Læs også: Kode-kurser til børn breder sig til hele landet

Alt for ofte bliver almindelige bruger-kompetencer forvekslet med evnen til at bruge en computer kreativt, mener Janus Sandsgaard. Og det er ekstern lektor ved ITU Kenny Marek Møller enig i.

»Når man taler om digital dannelse, handler det ofte om at forstå at bruge digitale platforme og medier. Men der mangler fokus på alt, der hedder programmering, algoritmisk tænkning og alle grundlæggende kompetencer til at skabe med it,« siger Kenny Marek Møller.

Kodesprog skal læres som tysk

Programmering i undervisningen skal åbne elevernes øjne op for, hvad der er muligt med en computer. Og det kan godt sammenlignes med at lære et sprog, mener Janus Sandsgaard.

»Der er noget syntaks og nogle ord og logikker, du skal lære. Og selvfølgelig er der forskel på der, die, das og for eksempel Scratch. Men det handler grundlæggende om at få en maskine, en robot eller noget teknologi til at lystre. Ligesom du kan interagere med en tysker, når du har lært din kasserollebøjning,« mener Janus Sandsgaard.

Læs også: Nu skal alle 5-årige englændere lære at programmere

Selvom tysk er mindre foranderligt end de fleste programmeringssprog, frygter chefkonsulenten ikke, at elevernes computerviden bliver forældet, inden de kan bruge den for alvor.

»Det giver en forståelse for, at der omme bag den glatte brugerflade er noget teknik, som man kan gradbøje og få til at arte sig. Selvom man har lært Comal 80 eller Pascal, så har du stadig fået en generisk kompetence, der bringer anden teknisk viden inden for rækkevide,« fastslår Janus Sandsgaard.

Mangler grundlæggende kompetencer

Mens alle skoleelever gerne skal både læse, skrive og regne, så accepteres det, at nogle elever ikke er teknisk orienterede. Og det er en fejl, mener Kenny Marek Møller, som ser mange veje ind i computerverdenens logik – for eksempel gennem det populære og modificerebare spil Minecraft.

»Det centrale er, at man forstår grundlæggende koncepter som løkker og variabler og det at tænke algoritmisk i forhold til at løse komplekse problemstillinger. Hvis den forståelse først kommer, når man skal begynde at programmere, så når man ikke særlig langt i undervisningen,« siger han.

Kenny Marek Møller underviser på ITU og besøger også gymnasier rundt om i landet. Derfor ser han også konsekvenserne af, at eleverne ikke stifter bekendtskab med programmering i folkeskolen.

»Det betyder, at når de kommer videre til gymnasiet og universitetet, så mangler de grundlæggende kompetencer og forståelser til at kunne starte på gymnasie- eller universitetsniveau.«

Både i England og Estland har man sat programmering på skoleskemaet. Her bruges blandt andet LEGO’s programmerbare Mindstorm-robot, og eleverne kan blive introduceret for faget allerede i første klasse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian P. Broe Petersen

Jeg har både haft "EDB" i skolen og på gymnasiet der i slut 80'erne og start 90'erne. Problemet var bare, at vi der havde lidt interesse for det kunne langt mere end lærerne, så det var ren spildtid. Det kommer til at tage tid, hvis man skal fostre det ud fra i hvert fald seminarierne.

Jeg har personlig lidt svært ved at se ALLE lære at programmere. Det ville blive på et ufatteligt lavt niveau, eller kræve vildt mange timer. Men der er masser af unger, der har interessen for det meget tidligt, men mest bruger energien på at spille minecraft o.l. Hvis man på en eller anden måde kunne tilbyde DEM noget kvalificeret undervisning, så tror jeg faktisk det kunne batte en hel del.

  • 3
  • 0
Jacob Rasmussen

Men der er masser af unger, der har interessen for det meget tidligt, men mest bruger energien på at spille minecraft o.l. Hvis man på en eller anden måde kunne tilbyde DEM noget kvalificeret undervisning, så tror jeg faktisk det kunne batte en hel del.

Lige præcis Minecraft er det faktisk muligt at lave en del 'programmering' i. Jeg tror at ungerne har lyst til at lære at 'programmere', uanset om det er med legoklodser, minecraft eller modeltog. De ved måske ikke at det er programmer de skaber, men det at opbygge mønstre, sætte regler og betingelser op, som så giver forskellige resultater, er måske ikke så fjernt for børn.

Min "EDB" undervisning i folkeskolen, gik mest ud på at lære Office produkterne at kende. Men det lykkedes mig at blive ret ferm til Excel, hvilket man jo også kan programmere en del i.

Det svære bliver jo nok at få lærerstaben med på moden. De virker ikke specielt omstillings parate, og da slet ikke lige for tiden, hvor de nærmest ligger i skyttegraven.
Et 'IT / Datalogi' liniefag på Seminariet ville være løsningen, men indtil den slags bliver opfundet, kunne man måske samle et slags 'udrykkerhold', der består af Datalogi studerende og andre interesserede, som kunne assistere skolerne mod lidt tilskud til studierne?

  • 2
  • 0
Ulrik Suhr

Jeg har både haft "EDB" i skolen og på gymnasiet der i slut 80'erne og start 90'erne. Problemet var bare, at vi der havde lidt interesse for det kunne langt mere end lærerne, så det var ren spildtid. Det kommer til at tage tid, hvis man skal fostre det ud fra i hvert fald seminarierne.

Vi har haft samme oplevelse.
Hvis det skal batte noget skal det være en del af matematik og der skal komme en universitet studerende og undervise..... Lige hvordan det kommer til at spænde af ved jeg ikke, men at få en underviser som brænder for faget vil også gøre oplevelsen bedre for alle!

Tror jeg personligt vil introducere mine egne unger for det når de begynder med matematik så man kan udfordre deres grundlæggende matematiske forståelse på en underholdende måde.

  • 0
  • 0
Pelle Söderling

Jeg har også svært ved at se hvem som skal lære dem det, hvis det skal foregå i traditionel forstand - for dem som er gode nok til at forstå tingene på et niveau så de kan forklare det og undervise i det tjener formentlig en hel del mere i erhvervslivet end hvad man kan få som folkeskolelære.

Man kan formentlig godt finde lærere (eller uni-studerende) som kan undervise på hel basalt niveau og indføre en linje på seminarene, problemet er blot at eleverne meget hurtigt vil have overhalet lærenes kompetencer og så vil der ikke være nogen til at hjælpe dem videre derfra.

Mit bud vil være at lære dem et gængs programmeringssprog som det er let at opnå resultater med og som det er let at finde vejledning og hjælp til på nettet. Omend jeg ikke er stor tilhænger af sproget så kunne PHP være et godt bud - det er et af de letteste sprog at gå til og skabe resultater med (mange lærer det på egen hånd som en hobby) og så kan det scale til at inkludere OOP koncepter med tiden også. Det er også yderst relevant at alle har en eller anden forståelse for at skabe indhold til webbet - det er vores største udstillingsvindue til verden, derfor synes jeg det virker som et godt sted at starte.
På de helt lave klassetrin kunne man starte ud med Scratch eller lign. for at skabe en grundforståelse.

Derudover bør man komme problemet med at eleverne vil stikke af fra lærene på forhånd ved at lære dem hvordan man tilegner sig ny viden ved at bruge nettet. Dvs. vi skal have undervisning i at bruge Google. Mange af os IT nørder finder det nok næsten intuitivt, men det er faktisk lidt en kunstart at kunne finde løsninger via Google på et vilkårligt problem man måtte sidde med og mange alm. mennesker har problemer med dette. Man bør også gøre eleverne opmærksom på StackOverflow og give en introduktion her til i forb. med programmeringsfaget.

Derudover bør man lære eleverne nogle generelt anvendelige teknikker som er særlig vigtigt for programmering, men som også er relevant i mange andre sammenhænge. Man bør undervise i abstrakt tangegang og teknikker her til (f.eks. visualisering), samt generel problemløsning - især divide and conquer er noget mange har problemer med og noget det vil være fordelagtigt at lære elever på et meget tidligt stadie.

  • 0
  • 0
Ninna Fedder Jensen

Programmering er nu en del af fællesmål for folkeskolen, netop vedtaget.

Kilde:
http://ffm.emu.dk/matematik-0#node-5384

Programmering indgår nu som en del af matematik faget.

I kilde, se forslag til sprog, læringsmål vedrørende programmering mv.

Derfor må kan jo også antage, at programmering bliver en del af uddannelsen som matematik lærer på professionshøjskolerne.

Men jeg forestiller mig at der skal noget af en omgang efteruddannelse til, af de nuværende folkeskolelærer, for at de kan opfylde de fælles mål :-) Ting tager tid.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Omend jeg ikke er stor tilhænger af sproget så kunne PHP være et godt bud

PHP er et serveside scriptingsprog, nok ikke sagen at lære som udgangspunkt, hvor der skal være en direkte respons.

Men Pascal er på ingen måde død, 100% crossplatform, og er dejligt enkelt at lære, samtidig med det påtvinger en vis disciplin.

Og når man så ellers er blevet god til Pascal kan man jo pointe sig selv i problemer med C++ hvis man ellers synes det er morsomt.

  • 5
  • 0
Kristian Langborg-Hansen

Jeg har arbejdet med at lære voksne noget om programmering for børn i cirka et år nu, og der er utroligt mange muligheder for børn på alle alderstrin. Helt fra grafiske træk-og-slip værktøjer til avancerede spilmotorer.

Jeg tror, at det bliver voldsomt for mange at starte med at undervise i et traditionelt programmeringssprog som PHP, Pascal, C eller andet - det er bedre at give dem en introduktion til programmeringstankegangen med værktøjer som Scratch eller App Inventor, og så gå videre med de egentlige programernigssprog for dem, der har interesseren.

Den 2. oktober præsenterer jeg nogle af mulighederne på et gratis webinar, og der er stadig ledige pladser: http://appacademy.dk/folkeskolen/gratis-webinar-programmering-folkeskolen/

  • 1
  • 0
Christian Nobel

det er bedre at give dem en introduktion til programmeringstankegangen med værktøjer som Scratch eller App Inventor, og så gå videre med de egentlige programernigssprog for dem, der har interesseren.

Det tror jeg du kan have ret i.

Det vigtigste er også at få forståelsen for at programmering er at foretage en række gentagende kommandoer ud fra nogle varierende betingelser - hvilket sprog der så bruges er ikke så vigtigt, men det er vigtigt at det giver en umiddelbar mening, og et direkte resultat.

Det må ikke være omgærdet af "mumbo-jumbo" og i den henseende var vi andre i virkeligheden bedre stillet da vi var unge, og blev introduceret til Basic, hvor man godt nok kan diskutere op ad stolper ned af vægge om hvorvidt Basic er godt eller ej, men det har den store fordel at det er nemt tilgængeligt og intuitivt at forstå.

Men det er også vigtig at få børn til at forstå at det hele ikke nødvendigvis er noget der foregår inde i en magisk kasse, hvorfor der kan være et behov for at komme tættere på "jernet".

Så det kunne også være en mulighed at rode med sådanne nogle her:

https://www.olimex.com/Products/Duino/Duinomite/DUINOMITE-MINI/open-sour...

de er billige, VGA skærm og keyboard på, og man er kørende.

OG det er nemt forståeligt hvad der sker hvis man sætter en ports værdi, etc, etc - den barnlige glæde der er ved sådan nogle dimser, der reagerer med det samme, skal ikke undervurderes.

  • 2
  • 0
Pelle Söderling

PHP er et serveside scriptingsprog, nok ikke sagen at lære som udgangspunkt, hvor der skal være en direkte respons.

Du kan let afvikle PHP fra command-line "php helloworld.php", easy as that.
Og så tror jeg mange vil finde det motiverende at det meget let kan omsættes til noget reelt brugbart - såsom det at komme igang med at lave en hjemmeside.

Husk også på at det er det sprog langt de fleste idag introduceres til programmering igennem, fordi de på hobby-niveau har besluttet sig for at prøve at lære at lave en hjemmeside - jeg kender unge helt ned til 12 år som koder PHP og har lært det selv. Det skyldes at det er utrolig let at komme igang med og utrolig hurtigt at lave noget der kan bruges til noget - det motiverer.

Jeg tror, at det bliver voldsomt for mange at starte med at undervise i et traditionelt programmeringssprog som PHP, Pascal, C eller andet - det er bedre at give dem en introduktion til programmeringstankegangen med værktøjer som Scratch

Jeg argumenterer også for at man starter med Scratch på de helt lave klassetrin, men jeg tror ikke vi skal langt op før et rigtigt sprog bør introduceres.
Da jeg startede med at lære Pascal på egen hånd i sin tid (som 12 årig iøvrigt) var det især poweren ved at føle at jeg sad med et rigtigt programmeringssprog der motiverede mig - kan godt være jeg ikke forstod meget af hvad jeg lavede, men jeg vidste at jo mere jeg lærte om det jo mere power og muligheder fik jeg.
Den samme følelse er svær at genskabe i noget som Scratch, som man godt ved "kun er for sjov".

Vi skal også passe på vi ikke kvæler motivationen for at lære det ved at det hele bliver alt for pædagogisk - og det er også vigtigt man forklarer alle de muligheder der åbner sig ved at lære at programmere hvis man vil motivere de unge.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Programmering i folkeskolen bør ikke være ren kodning. Man skal fokusere på den systematiske problemløsning (i stil med Polyas "How to Solve It") og starte undervisningen i problemløsning uden computere, og så lære programmering ved at overføre denne proces til programmer på en computer.

Dette fokus på problemløsning fandtes allerede i Seymour Paperts undervisningsprojekter med LOGO i 1970'erne, og jeg ser alt mulig grund til at beholde dette fokus, da problemløsningsmetoderne i sig selv er mere vigtige end kodningen. Dog har kodningen den læringsfunktion, at man som programmør skal lave en komplet beskrivelse af sin løsning, og ikke kan falde tilbage på "I ved, hvad jeg mener".

Hvad sprog angår, så bør det første sprog være meget enkelt: Meget få konstruktioner til at sammensætte data og programelementer og en let gennemskuelig eksekveringsmekanisme. Så ikke f.eks. Java, Python, Javascript, Prolog eller Haskell, som alle har ikke-trivielle eksekveringsmekanismer, og gerne et sprog, hvor man ikke adskiller heltal og kommatal som separate typer. Det bør derfor nok ikke være et mainstream-sprog, men et der, ligesom LOGO, er designet specielt til undervisningsbrug.

  • 2
  • 0
Pelle Söderling

Torben: Jeg ville personligt aldrig have interesseret mig for at lære et "læringssprog". Jeg er meget praktisk anlagt og jeg kan altså ikke rigtig finde motivation i alle disse teoretiske sprog uden reel praktisk anvendelse udenfor det akademiske miljø. Som ung knægt ville jeg blive motiveret hvis folk kom og fortalte mig "Det her er sproget brugt til bl.a. Facebook, Wikipedia og Flickr", COOL! Så har du da vakt min interesse.

Jeg mener det er rigtig vigtigt ikke at dræbe den form for motivation ved at det hele bliver lidt for akademisk og det er også min største bekymring ved Scratch - det svarer lidt til at give en der drømmer om at bygge en bro eller et hus et legosæt - det er kun sjovt så længe.

  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg ville personligt aldrig have interesseret mig for at lære et "læringssprog". Jeg er meget praktisk anlagt og jeg kan altså ikke rigtig finde motivation i alle disse teoretiske sprog uden reel praktisk anvendelse udenfor det akademiske miljø. Som ung knægt ville jeg blive motiveret hvis folk kom og fortalte mig "Det her er sproget brugt til bl.a. Facebook, Wikipedia og Flickr", COOL! Så har du da vakt min interesse.

``Jeg ville personligt aldrig have interesseret mig for at lære "læringsregning" med papir og blyant. Jeg er meget praktisk anlagt og jeg kan altså ikke finde motivation i alle disse teoretiske metoder uden reel praktisk anvendelse uden for skolen. Som ung knægt ville jeg blive motiveret, hvis folk kom og fortalte mig "Det er sådan, man regner hos bl.a. Vestas, Novo Nordisk og Nasa", COOL! Så har du da vakt min interesse.''

Så du vil sætte eleverne til at bruge MatLab og SAS, inden de lærer den lille tabel? Det kan godt være, at det er mere "cool" at bruge de værktøjer, man bruger i de seje firmaer, men det kan komme i vejen for læringsprocessen.

Som en, der begyndte med COMAL og har brugt snesevis af sprog siden, ved jeg, at når man først har grundprincipperne på plads, så er det ikke svært at skifte sprog. Men hvis man aldrig har lært grundprincipperne, fordi det sprog, man lærte at programmere i, var så uigennemskueligt og bøvlet, at man kun kunne overskue copy-paste programmering, så er det ret svært at skifte sprog.

Dertil kommer, at de sprog, der er i vælten i industrien, når skoleeleverne går i grundskolen, næppe er de samme, som bruges, når de endelig kommer ud i erhvervslivet mange år senere.

  • 3
  • 0
Pelle Söderling

Jeg er helt enig i at grundprincipperne er det vigtige at lære - jeg tror blot det er mere motiverende at lære dem i et praktisk anvendeligt sprog.

Learning by doing er meget sjovere hvis man laver noget man kan se et reelt formål med.

Vi kan også godt starte med at lære dem assembler, der er trodsalt ret få instruktioner, men eleverne falder nok om af kedsomhed undervejs.

Som jeg ser det handler det ikke om at vi skal til at forberede folkeskole-elever til et senere datalogi-studie eller et job som udviklere - det handler mere om at fjerne magien fra IT og give dem nogle success-oplevelser der kan give mere blod på tanden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize