Dansk Erhverv og IT-Branchen efterlyser it-undervisning i folkeskolen

Danske unge er væsentligt mindre interesseret i it og programmering end jævnaldrende i udlandet. Dansk Erhverv og IT-Branchen anbefaler at komme den manglende interesse for området til livs ved at gøre it-undervisning obligatorisk og vedkommende.

Der er stor forskel på danske unge og deres jævnaldrende i både de europæiske nabolande og de mindre velstående Briks-landes interesse for at udvikle it- og teknologirelaterede færdigheder.

Blot 34 procent af de danske unge mellem 16 og 25 år er nemlig interesseret i kodning og app-udvikling, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 408 danske unge mellem 16 og 25 år. Samme billede gør sig gældende i forhold til at lære big data.

I Briks-landene Brasilien, Kina og Indien svarede over 70 procent omvendt, at de er meget eller temmelig interesseret i at lære kodning.

»Det bliver svært for os at skabe den nødvendige vækst i Danmark, hvis ikke vi får en større interesse for at dyrke de her områder«, siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov i et interview i Politiken. Han frygter, at Danmark vil gå glip af vækstpotentiale i den digitale udvikling.

Samme bekymring deles af IT-Branchen, som dette forår konstaterede, at hver tredje virksomhed måtte opgive at finde den nødvendige arbejdskraft.

Sæt it på skoleskemaet

Derfor peger begge organisationer nu på, at der bør indføres obligatorisk undervisning i it og programmering i folkeskolen.

»Efterspørgslen på folk, der kan bidrage til det digitale erhvervs udvikling, vil ikke blive mindre i fremtiden. Tværtimod. Og at være digitalt orienteret vil i øvrigt være meget vigtigt for at bestride næsten et hvilket som helst job om 25 år. Fremtidens fremmedsprog er programmeringssprog«, siger Jens Klarskov, der gerne så, at folkeskolerne blev bedre til at præsentere børnene i en tidlig alder for de mange udfoldelsesmuligheder, it rummer.

Samme holdning deles af Karin Levinsen, lektor på Aalborg Universitet, som gennem udviklingsprojekter i danske folkeskoler har høstet gode erfaringer med at øge børns interesse for it.

»Der er mange steder i den danske folkeskole, hvor den it, eleverne møder, er læringsredskaber til at træne matematik eller grammatik, men hvor de ikke selv får lov at være kreative. Og på den måde er det danske uddannelsessystems tilgang til it ikke ligefrem med til at inspirere eller åbne op for, at man får lov at være producent af teknologien. Det lægger snarere op til, at man bliver forbruger af den«, siger hun til Politiken.

IT-Branchen mener ligeledes, at alle børn og unge bør introduceres for it i skolen. Brancheorganisationen foreslår, at valgfaget informatik, der i dag er tilvalgsfag på flere ungdomsuddannelser, gøres obligatorisk, ligesom der bør indføres obligatorisk undervisning i programmering og teknologi i folkeskolen.

»Det skal indeholde en introduktion til programmering. Men det skal også være et fag, der giver en grundforståelse af, at teknologi kan anvendes til at løse de store samfundsmæssige problemstillinger, så man får sat det ind i en kontekst, hvor man kan se anvendelsen af det«, siger Mette Lundberg til Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Programmering bør ikke undervises uden, at det kombineres med systematisk problemløsning. For at citere Basel Farag:

Focusing on coding inflates the importance of finding the “right” method to solve a problem rather than the importance of understanding the problem.

For at løse et problem, skal man forstå det. For at forstå det, skal man kunne formulere det med egne ord (+ evt. formler, diagrammer og anden notation), og dette indebærer også at formulere en metode, hvormed man kan afgøre (eller sandsynliggøre), om man har løst problemet. F.eks. ved at opstille testtilfælde.

Først da skal man give sig i kast med kodningen. Og bagefter skal man forholde sin løsning til den forståelse, man opbyggede i starten.

Desværre er flertallet af undervisere i folkeskolen hverken rustet til at undervise i systematisk problemløsning eller i kodning. Det sidste er for så vidt ikke så svært at lære dem, og jeg frygter, at det bliver det eneste tilbud, de får. Men at undervise i kodning uden forståelse svarer til at lære børn at skrive, inden de kan tale eller forstå tale.

Den systematiske problemløsning er ikke kun brugbar i forbindelse med programmering. Der er f.eks. rigtig mange offentlige projekter, der ville have gavn af, at man opstillede kriterier for succes/fiasko, inden man gik i gang med at løse dem.

  • 5
  • 0
Mikkel Kirkgaard Nielsen

Ser også en folkeskole og til dels videregående uddannelser der, måske uden at være sig det bevidst, på en for mig at se problematisk og udemokratisk vis konsumeriserer deres studerendes tilgang til den digital verden.

Tillad mig at citere RMS

"...to teach a nonfree program is implanting dependence, which goes counter to the schools' social mission. Schools should never do this."

"The free software community rejects the “priesthood of technology”, which keeps the general public in ignorance of how technology works."

http://www.gnu.org/education/edu-schools.en.html

Der findes rigtig mange allerede eksisterende ressourcer der kan hjælpe med at forbedre forholderen. Fra Norge udspringer bl.a. nogle kræfter der arbejder for udbredelsen af mere demokratiske IT-vaner i uddannelsessystemet, se mere på http://www.friprogramvareiskolen.no/, https://wiki.debian.org/DebianEdu/, http://skolelinux.de/.

Der findes rigtig gode initiativer såsom http://codingpirates.dk/ og lokale hacker/maker-spaces (https://wiki.hackerspaces.org/Denmark) der gør meget og skal have ros herfor, men der mangler en vilje fra toppen og en bevægelse indefra (som heldigvis også findes, se bl.a. http://sommerskole.mrsnet.dk/).

Mikkel

  • 2
  • 0
Bent Jensen

"Blot 34 procent af de danske unge mellem 16 og 25 år er nemlig interesseret i kodning og app-udvikling, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Analysen er baseret på en "

Det er da mange, og vi skal vel ikke kun leve af at lave lommelygte app. I direkte konkurance med kineseren. Da de fleste app, jo ikke har regionsgrænser. Hvis 34 % begynde at lave app. Så vil industrien nok kunne presseprisen på arbejdskraft så meget at det også bliver den sidste genneration der vil det. Som med ing. i 80'erne.

Men 1/3 af arbejdskraften beskæftige med dette, vil lønen og arbejdsudbudet jo heldigvis stige på den restrende del af arbejdsmarked.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere