Dansk Erhverv: Milliard-donation skal gå til it i folkeskolerne

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at donere én milliard til projekter, der skal løfte den danske folkeskole. Dansk Erhverv mener, at pengene er bedst brugt på it i undervisningen.

Hos Dansk Erhverv tager man godt imod meldingen om den én milliard store donation, A.P. Møller og Hustri Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop har doneret til den danske folkeskole.

Donationen har dog visse forbehold, før pengene bliver udbetalt.

»Det forudsættes, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af Kommunernes Landsforening,« hedder det i fondens pressemeddelelse.

Dansk Erhverv håber, at de konkrete projekter, der måtte blive godkendt, udnytter digitale hjælpemidlers potentiale i undervisningen.

»Vi håber meget, at man har de digitale briller på, når man skal omsætte pengene til resultater. Både i bredbånd og i maskiner, men også i form af læremidler og den nødvendige digitale efteruddannelse af lærere,« siger Janus Sandsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

I sidste uge fremlagde regeringen sin strategi for digital velfærd, som Dansk Erhverv kritiserede for at mangle konkrete initiativer på folkeskole-området. Med donationen håber de, at der kommer skub i tingene.

»Vi var glade for regeringens strategi for digital velfærd, men savnede konkrete mål for digitalisering af folkeskolen. Det her giver et tiltrængt økonomisk fundament til at sætte handling bag ordene,« siger Janus Sandsgaard.

Pengene vil være til rådighed for udbetaling til konkrete projekter i løbet af 2014.

Dansk Erhverv: Donation giver nye muligheder til "Minecraft-generationen"

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har netop offentliggjort, at fonden donerer en milliard kroner til den danske folkeskole. Dansk Erhverv melder sig i koret af hurra-råbere, men opfordrer samtidig til, at man benytter lejligheden til at tænke nutidens ”Minecraft-generation” ind i en gennemgribende digitalisering af den danske folkeskole. ’Vi har her fået muligheden for at tage de digitale briller på og tilpasse undervisningen efter nutidens børn, som er flasket op med Minecraft på Ipad’en,’ lyder det.

Pengene skal ifølge fonden bruges til at opkvalificere og efteruddanne undervisere og skoleledere samt udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler. Og ifølge Dansk Erhverv er det her fuldkomment afgørende, at man får prioriteret rigtigt.

”Vi er selvfølgelig enige i, at investeringer i skolegang er investeringer i fremtiden. Vi håber også meget, at man har de digitale briller på, når man skal omsætte pengene til resultater. Både i bredbånd og i maskiner, men også i form af læremidler og den nødvendige digitale efteruddannelse af lærere,” siger Janus Sandsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

"Minecraft-generationen" er Danmarks fremtid

”Vi skal huske på, at nutidens børn er vokset op med internet, tablets og mobiltelefoner. De er vant til alle slags interaktive brugerflader og universer, hvor alt, hvad man kan forestille sig, kan bygges digitalt. Det giver en helt anden kreativ tankegang. De har krav på at kunne udnytte alle de muligheder, som deres verden giver. Her ligger blandt en masse kreative muligheder, skaberkompetencer og samarbejdsevner, som vi har brug for i fremtiden,” siger Janus Sandsgaard og fortsætter:

”Der findes masser af digitale læremidler og muligheder. Digitale læremidler handler ikke bare om at lægge læsebogen på iPad’en. Med en ny digital generation følger en masse helt nye muligheder med. Her kan digitale læremidler bl.a. bidrage til at motivere, fastholde og hjælpe eleverne mere individuelt, siger Janus Sandsgaard”

Regeringsstrategi får nu penge

Regeringen har for nyligt fremlagt deres strategi for digital velfærd, og bl.a. også for folkeskolen, og her savnede Dansk Erhverv især et fokus på digitalisering af folkeskolen.

”Vi var glade for regeringens strategi for digital velfærd, men savnede konkrete mål for digitalisering af folkeskolen. Det her giver et tiltrængt økonomisk fundament til at sætte handling bag ordene,” slutter Janus Sandsgaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg kan godt forstå, at Dansk Erhverv foreslår, at pengene bruges til IT, for det kan kanalisere en stor del af pengene til deres medlemmer (som sælger IT-produkter). Men det er langt fra givet, at det er den bedste anvendelse for folkeskolerne.

Det, der mangler mest i folkeskolerne, er basisviden i dansk og matematik. Det løses bedre og billigere med bøger, papir og blyant end med computere. Hvis man vil have lidt mere interessant og interaktiv undervisning i disse fag, kan det gøres gennem for eksempel specialdesignede bræt- og kortspil.

Jeg husker fra min egen skoletid de enorme investeringer, der blev lavet i "sproglaboratorier" med båndoptagere og andet audiovisuelt udstyr, der skulle forbedre sprogindlæringen. Men det viste sig at være et dyrt eksperiment, der ikke gav noget brugbart resultat. Mange IT-investeringer i folkeskolen gennem de seneste par årtier har været i samme kategori: Prisen har været høj, og i de fleste tilfælde har udbyttet været behersket.

  • 14
  • 1
Esben Toftdahl Nielsen

Folkeskolen bliver digital. Før eller siden. Uanset tidligere fejltagelser eller støvet modstand. Fremtidens elever er afhængige af digitale kompetencer. Det skal de have rammerne for at udvikle. Med donationen har vi en mulighed for at gøre noget før end siden. Mon ikke der også kan blive lidt penge til nyt tapet.

What most schools should teach - efter min mening: http://www.youtube.com/watch?v=dmM_xDzy2nU

  • 1
  • 2
Johnny Rose Larsen

Jeg kan godt forstå, at Dansk Erhverv foreslår, at pengene bruges til IT, for det kan kanalisere en stor del af pengene til deres medlemmer (som sælger IT-produkter). Men det er langt fra givet, at det er den bedste anvendelse for folkeskolerne.


Der er ingen tvivl om at denne investering får mange med særinteresser op af stolen. Så det gælder for kommunernes politikere at holde hovedet koldt og sætte ind lokalt hvor behovet er størst. Spørgsmålet er om de er klædt på til opgaven?

  • 2
  • 0
Kenn Nielsen

Folkeskolen bliver digital. Før eller siden. Uanset tidligere fejltagelser eller støvet modstand.

Måske det var en reflektion i min sølvpapirshat, men da jeg så ovenstående syntes jeg det lyder som noget jeg har hørt før:

"E-valg kan være med til at forny og udvikle vores demokrati på en helt oplagt måde"

--

Det er dog klart at der her er en mulighed for at tænke langsigtet (+4år)

K

  • 2
  • 0
Adam Tulinius

Selvfølgelig skal pengene ikke bruges på IT. Offentlige IT-projekter stinker af failure, og det vil være møgpinligt at spilde en så fin pengegave på en ny amanda/ic4/polsag/../..

Folkeskolerne har så mange problemer, at jeg finder det decideret perverst at foreslå at spilde pengene på flere IT-katastrofer, især hvis der ikke er en beviselig positiv virkning (ud over at lille Per sikkert synes det er sjovt med en iPad, så han kan spille my little pony på den, eller whatever).

  • 3
  • 1
Søren Harder

Sproglaboratorier er faktisk et godt eksempel på en rigtig god teknologi, som bare kræver lidt kompetancer fra brugeren, og her tænker jeg ikke på uendelige kurser om 'det nye buzzword', men grundlæggende kompetencer inden for deres fag. Sprogunderviserne vidste simpelthen for lidt om sprog.

  • 0
  • 0
Janus Sandsgaard

Ingen tvivl om at der er leverandørinteresser i spil - isenkram, software, (efter)uddannelse og pædagogik. Der følger en faktura i enden på alt det, men det udelukker vel ikke, at der er fremtid i Minecraft-generationen, og at folkeskolen kan spille en positiv rolle.

Og nej, det handler ikke om blindt at sætte strøm til læsebogen "Søren og Mette" på iPad. Ej heller er mit citat i pressemeddelelsen udtryk for ønske om at kaste penge i grams på it-skandaler. Ser heller ikke oplagte koblinger til e-valg.

For mig at se handler det om nye muligheder, som jeg bl.a. ser udfoldet derhjemme: Fra traditionel ”Bagdel-til-sæde”- terperi i regning (nu med indbygget high-score og undervisningsdifferentiering), over legende læring i algebra, til samarbejdsværktøjer og formidling med karton og pixels som ligeværdige medier.

Handler også om ”teknologisk musikalitet” og en kultur, hvor det er selvfølgeligt at forbedre artiklen på Wikipedia, hvis der står noget mangelfuldt eller forkert. Grundlæggende en art hackeretik, som vel også er brændstoffet i Arduino og Raspberry Pi, som nævnes i tråden.

Forhåbentlig er det alt sammen med til at sætte spor, som også sidder i eleverne om 5-7 år. For nogle som en del af almen dannelse; for andre inspiration til at kompilere kerner.

Her ser jeg en masse spændende muligheder, og mindst lige så mange udfordringer – uden at det gør tanken ”pervers”

Og jo, jeg husker også fransktimer i "sproglaboratorier" :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere