Dansk Erhverv: Giv fradrag på 110 procent for it-investeringer

27. marts 2012 kl. 11:292
It kan hjælpe med at øge produktiviteten, og derfor foreslår Dansk Erhverv, at virksomheder skal kunne trække op til 110 procent af investeringer i ny it fra.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

For at få øget produktiviteten i danske virksomheder foreslår brancheorganisationen Dansk Erhverv, at regeringen indfører et fradrag på 110 procent på it-investeringer, som kan hjælpe virksomheder med at indhente det, de har sparet på it-budgettet de seneste år. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

»Virksomheder med et lille it-kapitalapparat pr. medarbejder får dermed en tilskyndelse til at investere i teknologi, der øger den enkeltes produktivitet, og det er en forudsætning for, at vi på sigt kan opretholde de forholdsmæssigt høje lønninger,« udtaler direktør Christian T. Ingemann fra Dansk Erhverv ifølge pressemeddelelsen.

Dansk Erhverv foreslår, at virksomheder skal kunne trække 110 procent fra på it-investeringer på op til i alt 100.000 kroner årligt. Samtidig foreslår Dansk Erhverv, at ordningen kan begrænses til virksomheder, som de seneste tre år i gennemsnit har investeret mindre end 15.000 kroner pr. medarbejder i it om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det gøre det muligt at indhente de forsinkede investeringer i it, som kan forbedre medarbejdernes produktivitet, som er blevet udskudt på grund af finanskrisen.

Dansk Erhverv: It-fradrag vil give øget produktivitet
Der er netop nedsat en ny Produktivitetskommission, som bl.a. får til opgave at ’bidrage med ny viden om produktivitet i den offentlige sektor – og at komme med konkrete anbefalinger fx gennem modernisering og digitalisering. Alle undersøgelser peger på, at en af de korteste veje til øget produktivitet går gennem it, og det faktum bør ifølge Dansk Erhverv bakkes op af et 110 pct. fradrag for it-investeringer.

Talrige undersøgelser viser, at it spiller en meget væsentligt rolle i at øge erhvervslivets produktivitet. Produktivitetsudviklingen har været under pres de seneste år, og der er en nøje sammenhæng mellem produktivitet og vækst.
”I Danmark har vi meget høje omkostninger og økonomiske byrder på erhvervslivet. Det bliver vi simpelthen nødt til at kompensere for. Derfor foreslår Dansk Erhverv nu et særligt, målrettet fradrag for it-investeringer. Virksomheder med et lille it-kapitalapparat pr. medarbejder får dermed en tilskyndelse til at investere i teknologi der øger den enkelte produktivitet, og det er en forudsætning for at vi på sigt kan opretholde de forholdsmæssige høje lønninger,” lyder det fra direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.

Og der er hårdt brug for en øget adgang og mulighed for at opgradere it-situationen ude i virksomhederne.
”Alt for mange virksomheder udnytter ikke teknologiens muligheder tilstrækkeligt, det gælder især de små og mellemstore virksomheder, Det er veldokumenteret, at it og digitalisering øger produktiviteten, og derfor er det teknologiske efterslæb et relevant sted at sætte ind politisk. Øgede it-investeringer vil understøtte vækst og beskæftigelse, og derfor er det oplagt med et målrettet fradrag,” siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen.

It-fradrag understøtter den samfundsøkonomiske virkelighed
Under den økonomiske krise har mange virksomheder været tilbageholdende med deres investeringer, i mange tilfælde også selvom disse investeringer på lang sigt er økonomisk fornuftige. Det skyldes forsigtighed, usikkerhed omkring økonomien eller manglende finansieringsmuligheder. Den samfundsøkonomiske konsekvens bliver dermed et samlet velstandstab.

”Samfundsøkonomisk har vi en enorm udfordring med produktiviteten, og det skal adresseres på en række fronter, både skattepolitisk, uddannelsespolitisk og erhvervspolitisk. Men vi kan meget hurtigt hente en sikker gevinst hjem gennem mere it i virksomhederne. Set over de seneste årtier har det været den væsentligste kilde til øget produktivitet, og det betyder, at selv med begrænsede, men målrettede midler på næste års finanslov, kan der opnås en reel og betydelig øget vækst,” forklarer Christian T. Ingemann.

Gevinster at hente på tværs af sektorer
Dansk Erhvervs forslag bakkes op af IT-Branchen, som understreger, at både den økonomiske gevinst og produktivitetsgevinsten er til at få øje på, også på tværs af sektorer og brancher.
”Der er markante effektiviseringer at hente på tværs af alle brancher. Investeringer i it-løsninger er med til at sikre en bedre udnyttelse af alle øvrige ressourcer i virksomheden. Den offentlige sektor har fået øjnene op for digitaliseringspotentialet. Nu er det bydende nødvendigt, at vi også får løftet den private sektor, lyder det fra Morten Bangsgaard,” lyder det fra Morten Bangsgaard.

110 pct. fradrag for it-investeringer
Dansk Erhverv foreslår at bruge FL2013 til at understøtte en ”catch-up effekt” i virksomheder, som i dag underinvesterer i it. Konkret foreslås et fradrag på 110 pct. af virksomhedens it-investeringer op til 100.000 kr. årligt. Fradraget er tilgængeligt for alle virksomheder uanset størrelse og branche. Dansk Erhverv anslår, at det vil koste ca. 250 mio. årligt, hvilket produktivitetsgevinsten i løbet af kort tid vil hente ind.

For at målrette forslaget til der, hvor der kan opnås størst produktivitetsgevinst pr. krone, og for at ordningen skal være finanspolitisk realiserbar, reserveres fradraget til virksomheder, der de seneste tre år i gennemsnit har investeret mindre end 15.000 kr. pr. medarbejder i it.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
27. marts 2012 kl. 14:29

"For at få øget produktiviteten i danske håndværksvirksomheder foreslår brancheorganisationen Håndværksrådet, at regeringen indfører et fradrag på 120 procent på elektriske boremaskiner, som kan hjælpe virksomheder med at indhente det, de har sparet på hulboring de seneste år. Det skriver Håndværksrådet i en pressemeddelelse."

Herre Jemini.

1
27. marts 2012 kl. 14:10

Danske Erhverv kan måske være interesseret i at virksomhederne køber licenser på på software i stedet for at benytte gratis open source software. Hvorfor bruge skatteydernes penge på at hjælpe med at betale en Windows licens, når virksomheden kan benytte en gratis Ubuntu i stedet?