Dansk Erhverv fremlægger ni visioner for et digitalt Danmark i 2042: Borgere skal eje og kontrollere egne data
Danskerne bør eje egne data, lyder en af konklusionerne fra Tigerrådet under Dansk Erhverv, der fremlægger ni visioner for et digitalt Danmark i 2042.
Det skriver ITWatch.
Læs også: Palermo lagt ned af cyberangreb: Ransomware-gruppen Vice Society står bag
»Fundamentet er værdier, som for eksempel at vi er frie og velfungerende mennesker. Og ja, derfor mener vi blandt andet også, at det enkelte menneske eksempelvis skal eje og kontrollere egne data,« siger Mikkel Hippe Brun, der er formand for Tigerrådet og stifter af unicorn-virksomheden Tradeshift til ITWatch.
Tigerrådet blev nedsat i marts 2021 og bestod af samfundsaktører fra erhvervsliv, politik og civilsamfund, der havde til opgave at tegne en samlet vision for Danmark 2042 og løfte digitaliseringen højt på den politiske dagsorden.
»Borgeren kan selv vælge, hvem der får adgang til hvilke data på hvilke præmisser og lige så let fjerne adgangen igen,« lyder det blandt andet i rapporten 'Fra Museskridt til tigerspring'. »Ved at give borgeren retten til egne data har vi sikret borgere og virksomheder mod misbrug af data. Følsomme data kan kun tilgås med samtykke. Opslag og tilgang til følsomme data skal registreres i en log.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.