Dansk e-krigsførselkompagni til Afghanistan

3. december 2007 kl. 07:47
Det Elektronisk Krigsførselskompagni er sammen med et engelsk kompagni klar til at tage på mission i Afghanistan til februar.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det danske Elektronisk Krigsførelseskompagni, i daglig tale EW-kompagniet, har øvet elektronisk krigsførelse i Wales forud for missioner i Afghanistan i februar sammen med det engelske kompagni.

Øvelserne er hovedsageligt gået ud på at få de to landes avancerede udstyr til at arbejde sammen.

»Øvelsen var bygget op omkring et Afghanistan-scenarie med narkosmuglere og banditter, der ville os til livs. Vi har øvet mobilitet sådan, at vi kan arbejde samtidig med, at vi bevæger os. Vi har også afprøvet en pejlebase, der kan lytte over et stort område,« fortæller Karsten Byrgesen, der er chef for EW-kompagninet i en pressemeddelelse.

Elektronisk krigsførelse er ikke krig for computernørder, men kræver alligevel en stor teknisk kunnen. Soldaterne er til fods og kan derfor komme meget nær fjenden uden at være synlige, med deres avancerede udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstyret bruges til at overvåge fjendens elektroniske kommunikation.

»Vi er soldaternes elektroniske ører i marken. Vi har særligt avanceret lyttegrej, som gør os i stand til for eksempel at udpege og finde fjendens ledelse. Vi lytter til alt, hvad de siger, og på den måde kan vi udpege de forskellige nøglepersoner og pejle os frem til dem,« fortæller Karsten Byrgesen.

Efter succesrige øvelser i Wales er begge landes kompagnier klar til at tage af sted og samarbejde på missioner i Afghanistan fra februar 2008.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger