Skal du med til ungdoms-OL for kodenørder i Italien?

Nu kan gymnasieelever melde sig til dansk datalogi-konkurrence, hvor de bedste går videre til international dyst i Italien til september.

Er du årgang 1992 eller senere og går på en gymnasial uddannelse, kan du nu melde dig til Dansk Datalogi-Dyst.

Og så hjælper det betragteligt på dine chancer, hvis du er god til at programmere i mindst et af sprogene C, C++ eller Pascal.

Dansk Datalogi-Dyst afholdes hvert år og fungerer som en frasortering af unge kodetalenter til den internationale datalogi-olympiade i Italien til september.

Læs også: Søges: Skarpe gymnasiehjerner til OL i datalogi

Tilmeldingen er nu åben på konkurrencens hjemmeside.

Efter konkurrencen udtages et hold, der skal deltage i den 24. udgave af IOI - International Olympiad in Informatics - i Italien 23.-30. september 2012.

Deltagerne skal være født efter den 30/6-1992 for at kunne deltage og skal samtidig være elev i gymnasiet (STX), på HTX, HHX eller HF i efterårssemesteret 2011.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Andersen

Er det ikke lidt mystisk at ungdoms OL afholdes i lidt "gamle" sprog? Jeg kender ikke specielt mange 20- åringer der koder f.eks. C, C++ eller PASCAL. C#.NET og Java er vel "hvad de unge vil ha'", udbredelsesstatistikker til trods (fra linket under artiklen - "Mere om C")... eller har jeg misforstået noget? :) ..og så er det forøvrigt lidt træls at det kun er for de gymnasiale uddannelser. Teknisk Skole har en Programmeringstekniker uddannelse hvor det ville være oplagt at deltage i den her slags arrangement, men det er åbenbart ikke tilladt.

  • 1
  • 0
Kim Borch

Ser ikke ud til meget har ændret sig siden slut halvfemserne, hvor jeg selv deltog (uden nævneværdig success må jeg hellere skynde mig at indrømme!).

Hjemmesiden for DDD ligner osse noget fra wayback machine :)

Men konkurrencen er osse (eller det var den ihvertfald dengang jeg deltog), meget fokuseret på rene datalogiske færdigheder, problemanalyse, algoritmisk forståelse, osv, uafhængigt af noget bestemt sprog...sååe man kan måske argumentere for at det er irrelevant om der kodes i C og pascal eller python og java, men jeg mener nu stadig det er lidt komisk, da programmering i den virkelige verden handler meget om at opdatere sine arbejdsmetoder i forhold til nye værktøjer der kommer på banen hele tiden, og en "Dansk Datalogi Dyst" burde efter min mening osse afspejle dette.

  • 0
  • 0
Glenn Dufke

Jeg selv er i det 22. år og benytter Object Pascal som mit primære sprog til udviklingsopgaver og open source projekter, så langt fra dødt vil jeg næppe kalde det :) Det som der stadig holder mig til ilden ved pascal er dels syntaksen i sproget men også det at jeg kan have en samlet kodebase som kan compiles til flere forskellige widgetsets, styresystemer og processorarkitekture med minimale ændringer. Hastigheden på pascal kode er stadig måle sig med C/C++ på mange områder.

Der sker faktisk mange ting bag pascal kulissen. Desværre hører man ikke så meget om det efter som Java og C# er det som oftest stjæler rampelyset. Lazarus RAD udviklingsmiljøet (hen a la Delphi) og Free Pascal compileren er nok det bedste alternativ til Delphi, hvis nogen kan huske dette :)

just my two cents.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere