Dansk DJ lokkede 182 kendisser til at installere spionprogram

En dansk DJ har brugt et spionprogram til at gennemrode 182 kendte danskeres pc'er og kopiere billeder og videoer.

En 33-årig dansk DJ har ifølge politiet brugt et spionprogram til at gennemrode 182 danskeres pc'er og blandt andet downloade billeder og videoer. Det skriver tv2.dk.

Der er angiveligt tale om 182 kendte og halvkendte danskere, som er blevet lokket til at installere et spionprogram baseret på almindeligt tilgængelig malware. Det skulle være sket ved, at han har sendt videoklip fra fester, som indeholdt kode til at installere spionprogrammet, uden de 182 personer opdagede det.

Ifølge politiets undersøgelser er der ikke fundet beviser for, at hackingen skulle have haft økonomiske motiver.

»Efterforskningen tyder på, at man har læst indholdet på de mange computere, som man læser ugeblade. Man har søgt efter noget sensation, noget spændende, men ikke foretaget en minutiøs gennemgang,« siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi til tv2.dk.

Den 33-årige har tidligere delvist erkendt forholdene over for politiet, som dog endnu ikke har afhørt manden efter den kriminaltekniske undersøgelse af hans computere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere