Dansk bitcoin-handelsplads hacket - over 5,5 millioner kroner stjålet

26. november 2013 kl. 07:2913
Dansk bitcoin-handelsplads hacket - over 5,5 millioner kroner stjålet
Illustration: Casascius.
Den danske bitcoin-tjeneste BIPS er blevet udsat for DDoS-angreb og hacking fra Rusland. Tyvene stjal 1.295 bitcoins, hvilket svarer til over 5,5 millioner kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Har du haft dine bitcoins stående hos danske BIPS, kan de være stjålet nu.

Tjenesten, der tilbyder at opbevare bitcoins i ’digitale punge’, er nemlig blevet bestjålet af it-kriminelle, som er sluppet af sted med over 5,5 millioner kroner. Det skriver Coindesk.com.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Angrebet begyndte den 15. november som et voldsomt denial-of-service-angreb. To dage senere kom endnu et DDoS-angreb og denne gang betød angrebet, at forbindelsen til SAN’et blev lukket ned på grund af overbelastede switche.

I kølvandet på DDoS-angrebet opstod sårbarheder, som hackerne kunne udnytte til at få adgang til flere af kundernes digitale pengeskabe. Langt de fleste af de stjålne bitcoins var dog fra BIPS’ egen beholdning, lyder meldingen fra det danske firma.

Undervejs lukkede BIPS for adgangen til alle konti hos BIPS for at stoppe angrebet, som kom fra ’Rusland og omkringliggende lande’. Nu følger et stykke detektivarbejde, som ikke bliver nemmere af, at BIPS af princip ikke har oplysninger liggende om brugerne af den gratis tjeneste. Alle, der er berørt, kan derfor henvende sig og frivilligt afgive flere oplysninger, der kan bruges i en politianmeldelse.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
26. november 2013 kl. 19:11

Måske kan man en dag veksle dem til bytecoins :)

16
29. november 2013 kl. 11:31

Måske kan man en dag veksle dem til bytecoins :)

Ja, man dividerer bare med 8. Det er en meget flydende valuta!

9
26. november 2013 kl. 13:56

Hvorfor skulle man vælge at opbevare sine bitcoins hos en sådan tjeneste? De er da bedre opbevaret hos en selv?!

12
26. november 2013 kl. 14:05

Der bliver pt. gamblet meget på værdien af dem. Ved at have dem ved en broker bliver de pludselig "flydende" og kan sælges på minutter eller sekunder til en bestemt kurs. Hvis du har dem liggende på din egen PC skal du først finde en køber, og der kan de være faldet så meget i værdi at det kan være en dårlig handel. Det er en ret ustabil valuta, lige pt. er prisen tosset høj (4500$?) men mon ikke den kommer nedad igen når den næste, store, lyssky side på deep web bliver lagt ned. Det er efter sigende her den største omsætning finder sted :)

14
26. november 2013 kl. 14:16

Det var nok i DKK jeg hørte så, det passer vist meget godt med 8xx USD :)

7
26. november 2013 kl. 13:38

Hvad er Bitcoins? Er det noget jeg bør kende til, eller er det kun tåbelige spillere som har fået noget i klemme ved at betale for at spille tåbelige spil?

6
26. november 2013 kl. 10:51

Vil Version2 ikke grave lidt mere i denne sag?

Både jf. ovenstående kommentarer, og helt praktiske tekniske detaljer som: "I kølvandet på DDoS-angrebet opstod sårbarheder, som hackerne kunne udnytte til at få adgang "

  • hvad kunne det f.eks. være?
4
26. november 2013 kl. 09:45

Thomas Bundgaard, jeg tror heller ikke vi hører hele sandheden. Der må være nogen^{tm} som har interesse i at holde et virkeligt sjusket valutasystem nede!

3
26. november 2013 kl. 09:40

Jeg synes det er en genial idé. Tilbyd at opbevare folks bit coins, uden at skulle stå til regnskab for evt. tab ved tyveri. Så kan man jo gisne om hvorvidt det er bestilt arbejde fra ejeren selv :-)

1
26. november 2013 kl. 08:07

I lol'd