Dansk bærbarproducent plaget af tyverier

Succes'en for den danske bærbarproducent Zepto har fået en bagside, Ikke kun prisbevidste danskere er interesserede i de bærbare ? det er tyvene også. Nu skal røg dæmme op for indbrud.

Den danske producent af bærbare computere ? Zepto ? satser nu på tågeanlæg for at undgå flere tyverier. Zeptos succes med at sælge billige pc'er er også noteret i det kriminelle miljø, og flere gange har selskabet været udsat for indbrud, oplyser administrerende direktør Lasse Frost i en henvendelse til pressen.

»Vi har altid haft mange indbrud i virksomheden, men det ser ud til, at vi nu har sat en stopper for dem,« siger han i henvendelsen.

Han understreger, at selskabet ikke har været sløset med sikkerheden og altid gjort mere, end forsikringsselskabet har forlangt.

»Fra start havde vi gitre uden på vinduer og døre. Men tyve trak dem ud af murværket med stålwirer og biler. I dag har vi desuden rullegitre på indersiden af vinduerne, vi har gjort det umuligt at køre med bil ind til bygningen efter lukketid, vi har sat følere på vægge og vinduer, vi har overvågningskameraer inde og ude, og senest har vi forsynet de væsentligste dele af produktionslinjerne og lagrene med tågekanoner. Endelig har vi et vagtfirma, der er hurtigt fremme, hvis alarmen går. Så det er nu meget længe siden, nogen har forsøgt at bryde ind i virksomheden,« udtaler direktøren.

Efter den omfattende sikring med blandt andet også punktsikringen med tåge har der ikke været indbrud hos Zepto, så selskabet har endnu ikke testet effekten, men en medarbejder fik en dag aktiveret tågekanonerne midt i arbejdstiden, så alle på egen krop kunne føle, hvordan det virker.

Tåge har den fordel, at den gør det fuldstændig usynligt, hvor effekterne findes, samtidig med at det uskadeligt for levende væsener samt for produkterne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere