Dansk algoritme skal skåne syge leukæmipatienter for kemoterapi

Illustration: Ole Bo Jensen, Imagebureauet​​
Kræftsygdom kan måske nulstilles, håber forsker ved Rigshospitalet.

En ny registerbaseret computermodel kan forudsige, hvilke patienter med sygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) der er i højrisiko for med tiden at udvikle alvorlige, livstruende infektioner som følge af deres sygdom.

Det skriver Rigshospitalets medarbejdermagasin, Indenrigs.

Dermed er det muligt at sætte ind med en forebyggende behandling måneder eller år inden, patienterne normalt får brug for kemoterapi.

Det forklarer lederen af forskningsgruppen bag computermodellen, overlæge ved Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet Carsten Utoft Niemann til magasinet.

Læs også: Forskning: Kunstig intelligens identificerer genetiske sygdomme bedre end læger

Immunforsvar kan måske genetableres

»Når vi finder højrisikopatienterne så tidligt som muligt, kan vi måske nulstille kræftsygdommen, så immunforsvaret, der er hæmmet ved CLL, bliver genetableret. Dermed forsøger vi at minimere risikoen for alvorlige, behandlingskrævende infektioner såsom blodforgiftning eller lungebetændelse, der i værste fald kan ende med dødelig udgang,« siger han.

Computermodellen bygger på register- og journaloplysninger fra 4.500 tidligere patienter med sygdommen.

Fra hver patient har Rigshospitalets forskere høstet 1.800 variabler syv år tilbage i tiden, der alle siger noget om den enkelte patients sygdomsbillede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere