Dansk aktiecomputer skal slå markedet med skjulte mønstre i gamle data

Ved at finde mønstre i data om aktiekurser, regnskaber og markeder skal en computer hos danske Maj Invest forsøge at finde de bedste langsigtede investeringer.

På alle de store børser foregår de fleste aktiehandler i dag med meget begrænset menneskelig indgriben. Lynhurtige computersystemer kan foretage titusindvis af handler pr. sekund i forsøg på at udnytte små udsving i aktiekurserne.

Men den brug af computere til aktiehandel er kun en primitiv begyndelse, mener danske Maj Invest, som nu forsøger at udnytte computernes evne til at analysere enorme datamængder snarere end blot deres hastighed.

»Det er ligesom, at de første skakcomputere kun kunne spille lynskak, og ingen kunne slå dem. Men så kom Deep Blue, og siden har skak ikke været det samme spil. Jeg stoppede selv med at spille skak efter Deep Blue. På samme måde kan man forestille sig, at aktieinvestering bliver anderledes,« forklarer partner og Chief Portfolio Manager Kurt Kara fra Maj Invest til Version2.

Deep Blue var i stand til at foretage mange flere analyser af modstanderens spil og tænke flere træk frem. Den samme evne kan bruges på aktiemarkedet.

»Jeg sidder for eksempel og investerer i undervurderede aktier. Det mønster, jeg følger, er, at hvis en aktie er undervurderet, så har den en tendens til at slå markedet over en to-treårig periode. Det er én af mange måder at investere mere intelligent på,« siger Kurt Kara.

Maj Invest har nu sat en computer til at analysere historiske data fra aktiemarkedet, regnskaber og andre data for at finde mønstre, der gentager sig og kan bruges til at finde en god langsigtet investering.

I modsætning til de systemer, som i dag handler aktier lynhurtigt, så er kriterierne ikke defineret af aktieanalytikerne på forhånd, hvor systemet eksempelvis instrueres i at købe til en bestemt lav pris og sælge igen til en højere pris.

»Der er ikke noget hårdkodet. Det er vigtigt for os, at vi ikke hælder noget i hovedet på maskinen, men at den i stedet ikke er fordomsfuld og selv skal finde ud af noget nyt,« siger Kurt Kara.

Systemet bliver brugt til at administrere en hedge fund af aktier på det amerikanske aktiemarked, og målet er at se, hvordan det klarer sig over en længere periode.

»Vi holder løbende øje med det, men vi kan først rigtig vurdere det om to-tre år,« siger Kurt Kara.

Han mener, at computernes evne til at finde mønstre vil være med til at forandre måden, der handles aktier på i fremtiden, langt ud over hvordan de bruges i dag.

»Aktiehandelsrobotter, hvor algoritmer kan foretage titusindvis af handler pr. sekund er med til at gøre markedet mere ustabilt. Men computere er også hurtigere og gode til at finde mønstre. Jeg tror ikke, vi stadig bare sidder med regneark om 20 år, men har nogle meget mere intelligente værktøjer. Der vil måske blive grinet meget af computerne her i starten, men latteren vil hurtigt aftage, når man ser resultaterne,« siger Kurt Kara.

Kurt Kara er en af oplægsholderne på Dansk IT's konference om finans-it, der finder sted den 6. marts. Version2 er mediepartner på konferencen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gustav Brock

Sjov teori, der nok skal skaffe lidt beskæftigelse for de involverede, men den vil fejle - i det mindste ikke være optimal - af den simple grund, at tiden og verden vil have forandret sig - og mønsteret i denne udvikling har ingen endnu været i stand til at finde al den stund, at mennesker er indblandet. Det er ikke en fysisk proces, ej heller et skakspil.

Det minder mig om en, jeg kendte, der seriøst arbejdede med at analysere mønstre i udtrukne lottotal for dermed at kunne om ikke beregne så dog sandsynliggøre hvilke tal, der ville blive udtrukket næste gang.
Han vandt mig bekendt aldrig noget.

  • 6
  • 2
Ronny Jakobsen

Det minder mig om en, jeg kendte, der seriøst arbejdede med at analysere mønstre i udtrukne lottotal for dermed at kunne om ikke beregne så dog sandsynliggøre hvilke tal, der ville blive udtrukket næste gang.
Han vandt mig bekendt aldrig noget.

Nu udtrækkes, lottotal jo også i meget høj grad tilfældigt, og selvom man så havde fundet en korrelation imellem det udtrukne tal og noget andet, ville det næppe have nogen betydning der vil kunne give ham en afgøende fordel. Aktiehandler er lidt noget andet, der er en lang række parametre, både synlige og usynlige som har en betydning.

Men til selve artiklen, er det overhovedet noget nyt at data mining bliver brugt i forbindelse med aktie handel ??

  • 6
  • 0
Hans Schou

»Vi holder løbende øje med det, men vi kan først rigtig vurdere det om to-tre år,«

Det behøver slet ikke at tage 2 år.
1. Tag alle data
2. Smid de sidste 2 års data væk
3. Beregn aktiekursen for igår og se om den matcher

Indrømmet, jeg har ikke selv fundet på det.

  • 4
  • 0
Jesper Høgh

...skal vel så omskrives til: Den, der har en Cray, narrer den der ikke har en Cray.

Hardcore statistikere vil nok mene at fremsynethed nødvendigvis må bygge på at at skue tilbage. Men vil et kapitalmarked, der ultimativt bygger på regnekraft og statistik renset for intuition, og hermed evnen og viljen til at satse, ikke ende med at meget få handler meget store poster? Hvis jeg fandt en skudsikker måde at skore på børsen, hvorfor skulle jeg så dele denne med andre?

Men ét er teori og varm luft, et andet er virkeligheden. Og jeg tror ikke indenfor en overskuelig fremtid, at nogen digitale gulddrenge vil kunne bestå en Turing test. Så indtil videre må succes i dén business vel baseres på, at nogle biologiske gulddrenge løsner slipset og strammer balderne.

  • 1
  • 0
Mark Gray

Så er Maj Invests smarte system i medierne igen. Stadig uden nogen kritisk reflektion over hvad det egentlig er Kurt & co. har lavet. Jeg håber der kommer lidt flere detaljer på bordet til konferencen. Altså udover at det er skrevet i Delphi og bruger maskinlæring (ANN?) til porteføljeoptimering.

  • 4
  • 0
Nicolai Rasmussen

Børsen er tiltænkt en katalyserende effekt på virksomhedernes produktion. Med ekstra kapital vil man kunne starte produktion af noget der ikke ellers ville være muligt, eller forbedre effektiviteten af noget eksisterende produktion. Det sker (eller rettere burde ske) ved at de kapitalstærke analyserer virksomhedernes ideer og ledelser og allokerer kapital der hvor chancen for kommerciel succes er størst.

Børsen (i dag) genererer ikke vækst - den genererer omfordeling. Der bliver ikke produceret noget på børsen, men der bruges afsindige ressourcer på at regne ud hvad kurserne vil være imorgen/næste år/langt ude i fremtiden. I dag analyseres ikke på ideer og ledelsernes evne til at udnytte dem, men mere snævert på regnskaber/nøgletal og hyperoptimistiske udmeldinger fra ledelserne. Der forsøges udregnet forventninger om kursudviklinger baseret på trends i markedet og hvad man ellers kan komme op med af tilgængelige parametre med pseudo correlation. Men kernen, dvs. "den gode ide" er ikke i fokus. Allokeringen af kapital er dermed ikke forbedret for den gode ide. ERGO; Alle algoritmer konkurrerer mod hinanden, men øger ikke væksten i virksomhederne og dermed skaber algoritmerne ikke mere velstand til fordeling. Det betyder at algoritmerne kun skaber omfordeling. Omfordeling svarer til et nulsums-spil.

Det betyder at en succesfuld algoritme KUN kan være succesfuld hvis den tager fra andre investorer. Lidt groft delt op, så består investorerne af dem uden algoritmer (de store pensionskasser og de små private) og dem med algoritmer (de hurtige banker, investeringsfonde og spekulanterne). Algoritmerne kan enten tage gevindsten fra de langsigtede investorer (pensionsselskaberne og de små) eller fra andre algoritmer. I alle tilfælde bliver samfundet ikke rigere.

Det er stort set kun store virksomheder (ofte med mange produkter/ideer) der rejser kapital på børsen. Dette skyldes at det kræver uhyrlige summer til de financielle virksomheder, der skal hjælpe med børsintroduktionerne. Dermed bliver gennemskueligheden lav af de givne ideer og virksomhedernes evne til at udnytte ideerne kommercielt (ikke fordi det er dyrt, men fordi det er store virksomheder). Hvordan kan man evaluere en ledelses evne til at udnytte en (eller flere) ideer i en virksomhed med 1000 produkter (med hvert sin placering i en livscykel) og 25 divisioner i forskellige (vækst) markeder, når det kan tage alt fra 1-10 år at kommercialisere en ide?

Børserne burde lukkes for kasinospekulation. Allokering af kapital bør gentænkes. Det eksisterende system har spillet fallit.

  • 8
  • 0
Christian Nobel

Fuldstændig korrekt, hele børsmarkedet er galimatias.

I det store hele er der ingen direkte kobling mellem firmaerne og børsværdien, andet end evt. at kunne forgylde aktionærerne - for driften har det ingen betydning.

Reelt set bør det være sådan, at hvis man investerer i et firma, så er det fordi man har interesse i firmaet, ikke i hvilke lottonumre børstrækkeriet kan komme ud med.

Den bedste måde at komme hele dette sindssyge og destruktive cirkus til livs vil være at stille krav om at alle aktier er navnenoterede, og at en aktie ikke kan sælges før end man har ejet den mindst frem til og med næste generalforsamling.

Det ville også give virksomhederne ro til at beskæftige sig med det der er deres egentlige formål, nemlig at producere, i stedet for at de bruger tiden på at blæse varm luft i ballonen.

  • 5
  • 0
Mikael Ibsen

hvis gevinstmulighederne begrænses til et tvivlsomt udbytte om mange år, og det spekulative element stort set fjernes ?

Folk køber næppe aktier, og slet ikke nyemiterede, på grund af interesse for et firma, men på grund af interessen for et muligt afkast, som reget forventningsbaseret, dvs. i håbet om en kursstigning - og i skyggen af en ofte ikke ubetydelig risiko, jfr. et par spektakulære emisioner de sidste par år. Firmaer kan kun rejse kapital, hvis de har noget interessant at byde på, og i pengeverdenen er det nu engang penge, som er det interessante.

For rigtigt mange år siden indførte en vis Hr. Lykketoft en regel, som gjorde kursgevinster skattefrie efter 3 års ejerskab. Det skabte faktisk lidt roligere forhold på markedet dengang. De borgerlige afskaffede så den regel, da de kom til. Egentlig skulle det jo have været omvendt, men sådan er der jo så meget mærkværdigt i politik...

Nå, men hvis man nu sidder med nyemiterede aktier i et firma, som ikke går så strålende, er der to muligheder: Enten bliver man siddende og håber firmaet ikke lukker, eller man sælger aktierne til en køber, som stadig tror på sagen, og er villig til at købe aktierne med tilhørende risiko, i håbet om en fremtidig kursgevinst. Hvis denne mekanik ikke får lov til at eksistere, bliver der ikke ret mange førstegangskøbere til bage, hvis de een gang har brændt fingrene, og så er det automatisk slut for nye firmaer med at skaffe risiovillig kapital til at realisere deres håbefulde ideer med.

Kort sagt: Intet casino, ingen risikokapital.

  • 1
  • 1
Ole Laursen

Der er måske en tendens til at man antager at de mest omtalte nye måder at forsøge at få penge ud af børsen står for hovedparten af hvad der sker.

Synes nu sagen er at når man læser prospekter fra de fleste investeringsforeninger, og såmænd også fora på nettet hvor individuelle investorer færdes, så går spekulationerne mere på om prisen for et givet selskab er fair givet markedsbetingelserne, konkurrencen, osv.

Det er i sig selv meget usikre overvejelser, så det er nok ikke så mærkeligt at der er nogen der forsøger at score lidt statistisk gevinst i stedet. Men hvis sidstnævnte kun udgør en brøkdel af den samlede værdi og samtidig har en stabiliserende gennemsnitssøgende effekt, så har jeg svært ved at se problemet.

Jeg synes et meget større problem er den slags flokmentalitet der f.eks. har fået folk til at strømme til danske obligationer og væk fra ellers sunde aktier gennem finanskrisen, med meget store udsving tab i kurserne til følge. Eller til spekulativ bobledannelse, f.eks. it-boblen for lidt over ti år siden.

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

Om det lige er noget vrøvl, ved jeg så ikke, om du har helt ret i, men som det ser ud i dag, medgiver jeg gerne, at det som hovedregel kun er firmaer i særdeles god gænge, og med god presse, der har en chance for at hente helt ny kapital på Børsen til at realisere eller opskalere ideer, de ikke har kraft til at løfte selv.

Så kald dem "førstegangsemitterende" stedet for "nye".

Det, der i hvert tilfælde sker, er, at hvis de ikke kan finde risikovillige investorer, med klar udsigt til gevinst, til det volumen de går ud med, så bliver der bare slet ingen børsnotering - og dermed mulig fremdrift - ud af det hele.

Så min konklusion er uændret.

  • 0
  • 0
Per Hansen

@Christian Nobel:

Det er flot at du kan foretage en analyse udfra de vilkår som markedskapitalismen har skabt, uden overhovedet at skele til at min kommentar er af historisk karakter.

Nej det er i sandhed ikke noget vrøvl, at Dow Jones i sin tid skabte markedet for at virksomheder kunne hente kapital til deres eventyrer. Den amerikanske jernbane, kul og stålindustri ville aldrig have udviklet sig uden investorernes langsigtede tillid til deres ideer.

Din kommentar reproducerer den sørgerlige tendens der er blandt befolkningen uden historisk rod: at man tror at tingene er som de er, fordi sådan har de altid været.

Læs en bog!

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Det, der i hvert tilfælde sker, er, at hvis de ikke kan finde risikovillige investorer, med klar udsigt til gevinst, til det volumen de går ud med, så bliver der bare slet ingen børsnotering - og dermed mulig fremdrift - ud af det hele.

Argumentet holder ikke, for hvis et firma har en god ide til et produkt der vil sælge godt, så vil der også være investorer.

Og husk på at venture kapital går til ikke børsnoterede firmaer - at nogen venture firmaer så spiller på at firmaet evt. kan børsnoteres, med mulighed for at indkassere den store lotterigevinst er noget andet, men ikke nødvendigvis sundt.

Hvis det bare drejer sig om at sælge varm luft, så er verdensøkonomien bedre tjent med at der ikke er nogen der spiller med i det lotteri.

Læg venligst mærke til at jeg taler ikke for afskaffelse af selskaber!

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Læs en bog!

Hvis du nu startede med at læse hvad jeg skriver, så ville det lette på forståelsen!

Jeg taler ikke om at man ikke må investere, men at investeringen skal være langsigtet!

Og det er jo lige præcis langsigtet tillid du selv taler om, og det opnår man altså ikke ved at lave et computergenereret lotteri.

Endvidere er det stadig noget vrøvl når du på det nærmeste siger:

Jeg har en god ide - hallo fondsbørs (gentager fondsbørs, jeg taler ikke om selskabsdannelse med investeringspartnere!), kom og invester i mig.

Endvidere, når nu du har så travlt med at læse en bog, så lader det jo ikke rigtig til at markedet har læst deres egne bøger, da den såkaldte finanskrise (og dotcom boblen) jo nærmest er gentagelser af 1929's Wall Street.

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

1) Ja, mindre investorer. Børsens volumen er om ikke ubegrænset, så overordentligt meget større end en mindre, muligvis idealistisk, investorkreds. Men det kommer selvfølgelig an på det aktuelle kapitalbehov.

2) Har endnu ikke hørt om nogen venturefirmaer, som ikke drømte om at "go public".

3) Varm luft overlader jeg til politikerne.

4) Glædeligt, at selskaberne får lov at fortsætte - det er nu også ganske praktisk at have såden nogle.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

1) Ja, mindre investorer. Børsens volumen er om ikke ubegrænset, så overordentligt meget større end en mindre, muligvis idealistisk, investorkreds. Men det kommer selvfølgelig an på det aktuelle kapitalbehov.

Det er lidt tåget det du skriver, men jeg formoder det er til svar på det jeg skriver omkring det du skrev (ja det blev så også lige lidt snørklet):

"Det, der i hvert tilfælde sker, er, at hvis de ikke kan finde risikovillige investorer, med klar udsigt til gevinst, til det volumen de går ud med, så bliver der bare slet ingen børsnotering - og dermed mulig fremdrift - ud af det hele."

Og

"så er det automatisk slut for nye firmaer med at skaffe risiovillig kapital til at realisere deres håbefulde ideer med."

Og det er altså det jeg opponerer mod, da dels realisering af nye håbefulde ideer meget sjældent kommer for firmaer der står lige foran en børsnotering, men måske nok med behov for en investor.
Dels udsagnet om at hvis ikke der kan laves en børsnotering, så vil der ikke ske nogen fremdrift - det argument bringer mindelser om hele patentdiskussionen, hvor systemet efterhånden har ødelagt sig selv, og samfundsværdien klart er forsvundet.

Og jeg gentager gerne min indgangsbøn, som åbenbart fes hen over hovedet på nogle, nemlig at jeg taler ikke om afskaffelse af aktiesystemet, men om at ejerskabet skal være langsigtet og registreret.

2) Her endnu ikke hørt om nogen venturefirmaer, som ikke drømte om at "go public".

Nej men det er også fordi at de jo gerne vil have en gevinst i lotteriet - og bortset fra det, så vil min model heller ikke forhindre at et firma der er ejet af et ventureforetagende bliver børsnoteret, men bare at aktierne ikke kan indgå i et lotteri dagen efter.

3) Varm luft overlader jeg til politikerne.

Faktum er bare, at især inden for vores branche, så har der været alt for meget af slagsen, og det har ikke været gunstigt for verdensøkonomien.

4) Glædeligt, at selskaberne får lov at fortsætte - det er nu også ganske praktisk at have såden nogle.

Har heller ikke sagt andet!

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

Jeg er faktisk enig med dig i mange af dine ideelle betragtninger, problemet er bare menneskenes ubændige trang til at få noget for ingenting, og her har lotteri- eller casino-genet altså udviklet sig til at være dominant både før og efter vi kravlede ned fra træerne. Og som illusionsløs gammel pragmatiker indser jeg, at det ideelle har trange kår, specielt når man taler om penge, og at det nok ikke lader sig ændre væsentligt, uanset randbetingelserne. Casinosystemet har bestemt mange og store ulemper, men det trækker altså penge op af lommerne, og sommetider kommer de trods alt til gavn i en vis fase af deres evige vandring.

  • 0
  • 0
Carsten Poulsen

Jeg mener at have læst, at mønsteret for aktiehandel følger de almindelige kaos-teorier. Ifølge kaos teorien er det ikke muligt at forudsige noget som helst på grundlag af historiske mønstre (jfr Historie er historie) undtagen på meget kort sigt. Men i de tilfælde er menneskets intuition lige så god som komplicerede datamodeller.
Det er da rigtigt, at der gennem tiden har været nogle kvasistationære situationer, men det har ikke været muligt at forudsige hvornår de starter og slutter eller efterfølgende finde modeller, som kan forklare periodernes eksistens eller udtale sig om genbrug dvs forudsigelighed.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere